Et koloni-forslag fandt vej til finansloven. Nu ringer "de røde alarmklokker" hos Messerschmidt

KOLONITIDEN: Racismedebatten rummer "en masse antagelser om", hvad vi mener, ved og ikke ved om Danmarks fortid som kolonimagt, siger forskningschef fra Nationalmuseet, der har fået en million på finansloven til at undersøge, om formidlingen af Danmarks kolonihistorie kan styrkes.

Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Maja Hagedorn

En druknet og deform gipsbuste af Frederik V og store bannere med ordene "Black Lives Matter" hævet over et mundbindsklædt menneskehav.

2020 blev året, hvor debatten om racisme og vores fortid som kolonimagt for alvor kom på dagsordenen.

Og nu har regeringen og de øvrige partier bag finansloven, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet, så besluttet at afsætte en million kroner til at "afdække mulighederne for, hvorledes fokus på formidling af Danmarks kolonihistorie kan styrkes", som der står i aftalen.

Forslaget blev bragt ind til forhandlingsbordet af både Enhedslisten og SF.

Det står der i finansloven
Det står der i finansloven

  • Regeringen og Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet er enige om at afdække mulighederne for, hvorledes fokus på formidling af Danmarks kolonihistorie kan styrkes.
  • Nationalmuseet har i dag ansvar for at forske i og formidle dansk kolonihistorie. Der er dog potentiale for at sætte større fokus på dansk kolonihistorie.
  • Der afsættes en million kroner i 2021 til at gennemføre en forundersøgelse af styrket forskning i og formidling af Danmarks kolonihistorie.
  • Forundersøgelsen skal belyse mulighederne for styrket museal formidling af Danmarks kolonihistorie samt anslå udgifter ved forskellige modeller, herunder afdække hvordan formidlingen af dansk kolonihistorie kan ske bedst muligt.
  • Arbejdet skal ske i samarbejde med Nationalmuseet.  

Kilde: https://fm.dk/media/18311/aftale-om-finansloven-for-2021-og-aftale-om-stimuli-og-groen-genopretning.pdf

"Tiden kalder på, at vi gør mere ud af at fortælle om den del af vores historie. Når vi taler om Black Lives Matter-bevægelsen og racisme, og hvad vi egentlig selv oplever i Danmark, er det her også en del af vores historie," siger SF's kulturordfører, Charlotte Broman Mølbæk.

"At vi holdt slaver havde også udspring i et bestemt syn på mennesker med en mørk hudfarve. Vi havde holdninger til, hvilken intelligens de havde, og at de var laverestående end os."

SF vil lære af fortidens fejl
Ønsket om at styrke formidlingen af kolonitiden i Danmark handler også om, at vi skal lære af vores fejl, fortæller Charlotte Broman Mølbæk.

SF'eren håber, at forundersøgelsen kan give nogle "spændende bud" fra fagpersoner på, hvordan det kapitel af danmarkshistorien kan fortælles bedre.

"Vi synes, vi mangler at blive mere oplyste om den del af danskernes historie, og hvilken rolle vi spillede – blandt andet også Frederik V," siger hun.

Messerschmidt frygter rød danmarkshistorie
Hos Dansk Folkeparti er kulturordfører og næstformand Morten Messerschmidt med egne ord bekymret.

"Det er altid dejligt, når der kommer fokus på historien. Men jeg kan være bekymret for, hvem der skal udmønte det her. Bliver det en entydigt venstreorienteret, identitetspolitisk dagsorden, der skal fremmes," spørger han.

"Jeg vil følge, om det er et udtryk for, at de røde vil have skrevet rød danmarkshistorie, eller om det reelt er et udtryk for, at de interesserer sig for danmarkshistorien. Hvis det kun handler om at blive klogere på danmarkshistorien, kan det være udmærket."

Hvad mener du med rød danmarkshistorie?

"Om man vælger noget fra i udstillinger, eller peger det i retning af, at navne på veje rundt om i Danmark skal laves om, eller om statuer skal tages ned. Alle de her tendenser, vi har set i debatten på det seneste," svarer Morten Messerschmidt.

Alarmklokkerne ringer
Oplysningen om, at det er røde partier, der står bag forslaget, beroliger ikke ligefrem DF-næstformanden.

"Det får alle røde alarmklokker til at ringe," siger han.

"Der kan man være bekymret for, at politikere begynder at ville bruge og misbruge danmarkshistorien for statens penge. Det er selvfølgelig et problem, hvis venstrefløjen dels bemægtiger sig historien på denne her måde og ovenikøbet bruger fællesskabets penge til det. Det bryder jeg mig bestemt ikke om."

Læs også

Et venstreorienteret spøgelse
Morten Messerschmidts bekymring er "noget pjat", lyder svaret fra SF's Charlotte Broman Mølbæk.

"Det er lige præcis grunden til, at vi beder om at få pengene sat af til en undersøgelse, så det er fagfolk, der skal vurdere det. Det er noget af et venstreorienteret spøgelse, han ser for sig," siger hun.

"I SF er vi nemlig ikke interesserede i – i modsætning til DF, kunne man have oplevelsen af – at styre og bestemme, hvordan sådan et museum skal udformes, fungere, og hvad det skal vise. Det skal historikere og museumsformidlere stå for. Derfor har vi sat pengene af til netop at få nogle af de kloge hoveder på banen her."

Hvad ved vi egentlig om kolonitiden?
Et af de kloge hoveder er Christian Sune Pedersen. Han er forsknings- og samlingschef for Nyere Tid og Verdens Kulturer på Nationalmuseet.

I hans øjne rummer den racismedebat, der er opstået oven på druknede buster i Københavns Havn og Black Lives Matter-bevægelsen, "en masse antagelser om", hvad vi mener, ved og ikke ved om Danmarks fortid som kolonimagt. 

Derfor er det oplagt at kigge på, hvilket publikum museerne rækker ud til, når de laver udstillinger om kolonitiden.

"Spørgsmålet er – og det er helt centralt i debatten mellem bustekasterne og deres kritikere – om det egentlig passer, at danskerne ikke ved eller ikke vil vide noget om kolonitiden og fortrænger den? Det er påstand mod påstand," siger han.

"Så uden at vide, hvad den her million helt præcist skal bruges til, kunne det være oplagt at få faktuelt belyst, hvor befolkningen står."  

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Museer står over for kolonidilemmaer
Der er i dag "gedigne dilemmaer", når museer skal formidle kolonihistorie, fortæller forskningschefen.

"Man kan jo risikere at lave et museum eller en udstilling, som rækker ud efter et publikum, der i forvejen har stor viden og stærke holdninger til kolonitiden – men uden nødvendigvis at gøre en forskel i forhold til at informere en bredere offentlighed," siger han. 

Det centrale dilemma for folk som Christian Sune Pedersen er i den forbindelse spørgsmålet om, hvor "folkelig en formidling af et mørkt og vanskeligt kapitel" man skal lave, siger han.

"Viden om vores allesammens fortid bør jo være tilgængelig for alle, også når det er svært." 

Kunne man frygte, at hvis man lavede et museum, hvor man fokuserer på de danskere, der har bidraget til slavehandel, så kunne man ende i en shitstorm, fordi man tager deres fortælling op? 

"Kolonihistorien er kompleks, og det var ikke i alle kolonier, at Danmark optrådte som slavehandlende og -udnyttende nation. Men slaveri og slavehandel er naturligvis noget, som enhver kolonihistorisk udstilling skal forholde sig til," svarer Christian Sune Pedersen.

At kigge ind i mørket eller ej
Et springende punkt er, hvordan vi beskæftiger os med slaveriets aktører, fortæller han.

"På den ene side risikerer man at skabe for meget forståelse for nogle mennesker, der gjorde noget, som vi tager afstand fra i dag. Men omvendt: Hvis man udelukkende dæmoniserer dem uden at søge at forstå dem, er vi så i stand til at lære af deres fejl? Er man nødt til at kigge ind i mørket for at kunne blive klogere," spørger han og tilføjer:

"På Nationalmuseet ser vi meget frem til at være med til at diskutere, hvordan vi som samfund skal formidle og bearbejde vores kolonihistorie. Der er jo utrolig mange muligheder. Med de samlinger og den viden, der findes på museet, føler vi en stærk forpligtelse. At få undersøgt befolkningens viden om kolonihistorien vil dog være godt et sted at starte."

Foto: Liselotte Sabro/Ritzau Scanpix

Opdateret søndag 13. marts: Det fremgik af den oprindelige artikel, at det kun var SF, der stod bag forslaget. Både SF og Enhedslisten står retteligt bag, og derfor er både rubrik og 3. afsnit ændret.

Dokumentation

Her er et overblik over nogle af kulturinitiativerne på finansloven for 2021:

Børne- og ungepakke til kulturindsatser: Der afsættes midler til en børne- og ungepakke på samlet set 185 millioner kroner i perioden 2021-2024. Midlerne går til:

  • Omtrent at fordoble huskunstnerordningen. Der afsættes ti millioner kroner årligt i 2021-2024.
  • Mere ungdoms- og børneteater samt opsøgende teater. Der er aftalt en ramme på 20 millioner kroner årligt i 2021-2024. Parterne bag finansloven tager stilling til udmøntningen af rammen til foråret.
  • Et løft af Levende Musik i Skolen og landsdelsorkestrene. Der afsættes ti millioner kroner årligt i 2021-2024.
  • At forny bogsamlinger på landets daginstitutioner og fritidsordninger. Der afsættes 25 millioner kroner i 2021. 

Musik og sang: Der afsættes 20 millioner kroner årligt i 2021-2022 til musik- og kulturskoler. Partierne bag aftalen er endvidere enige om at afsætte fem millioner kroner årligt i 2021-2022 til Sangens Hus. 

Styrket formidling af kolonihistorie: Der afsættes en million kroner i 2021 til at gennemføre en forundersøgelse af styrket forskning og formidling af Danmarks kolonihistorie. Arbejdet skal ske i samarbejde med Nationalmuseet.

Løft til medierammen: Besparelserne på Danmarks Radio fra 2022 og frem er annulleret.

Det betyder, at DR kan se frem til 120,4 millioner kroner i 2022, 260,3 millioner kroner i 2023, 392,6 millioner kroner i 2024 og 410 millioner kroner i 2025.

Aftalepartierne er desuden enige om at styrke dansk public service ved at tilføre medieområdet yderligere midler til "øvrige medieformål" med 132,3 millioner kroner i 2024 og 149,7 millioner kroner i 2025.

Desuden er der afsat 15 millioner kroner til radiokanalerne P6 og P8 i 2021.

Ny genre- og nichespillestedsordning: Fordi corona har udfordret flere netværks-, niche- og genrespillesteder, er partierne bag finansloven blevet enige om at afsætte ti millioner kroner i 2021 og 12 millioner kroner årligt i 2022-2024 til etableringen af en ordning under Statens Kunstfond.

Den kan dels søges af en række spillesteder, som i dag ikke kan søge de eksisterende ordninger under Statens Kunstfond, og dels af regionale spillesteder, så de kan udvikle og afprøve nye formater og arbejdsformer inden for livescenen. De overordnede krav skal udformes af aftalepartierne, og Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for musik fordeler midlerne.

Museer, kulturinstitutioner og oplysning: Aftalepartierne er blandt andet enige om at videreføre og/eller løfte en række bevillinger til museer, der stod til at udløbe:

  • Den Gamle By får et bevillingsløft, der blandt andet skal anvendes til etablering og drift af Museet for Dansk Bladtegning i Den Gamle By. Der afsættes fem millioner kroner årligt i 2021-2024.
  • Gammel Estrup Herregårdsmuseum får videreført et statsligt tilskud på 1,5 millioner kroner årligt i 2021-2024, som ellers stod til at udløbe ved udgangen af 2020.
  • Dybbøl Mølle får en bevilling på 0,4 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Dansk Jødisk Museum får en bevilling på to millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Arbejdermuseet får en bevilling på 0,8 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Regan Vest får en bevilling 2,6 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Fregatten Jylland får en bevilling på 3,1 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Den Danske Ordbog får en bevilling på 1,5 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Team Danmark får en bevilling på fire millioner kroner i 2022.
  • Skibsbevaringsfonden får en bevilling på 3,5 millioner kroner i 2021 og 1,4 millioner kroner i 2022.
  • Bornholms Museum får en bevilling 0,5 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Nordisk Journalistcenter får en bevilling på 0,5 millioner kroner årligt i 2021-2022.
  • Der Nordschleswiger får en bevilling på 2,4 millioner kroner i 2022.

Løft af Kvinfo's videncenter: Med en bevilling på fire millioner kroner årligt i 2021-2024 skal Kvinfo bidrage til at styrke ligestillingen.

Danwatch skal styrkes: Den undersøgende journalistik får en håndsrækning hos Danwatch, der i 2021 og 2022 får fire millioner kroner årligt.

Orkestre får igen millionbidrag: Ligesom i år har partierne bag finansloven besluttet at afsætte midler til Danmarks Underholdningsorkester og Copenhagen Phil med henholdsvis 12 millioner kroner og 3,9 millioner kroner i 2021-2024.

Udviklingspulje til folkehøjskoler reddet: Puljen, som stod til at udløbe ved udgangen af 2020, er blevet videreført med 1,2 millioner kroner årligt i 2021-2024.

Aftale om Det Kongelige Teater: En flerårig aftale for Det Kongelige Teater er blevet forhandlet decentralt og landede fredag. Den medfører en øget bevilling på i alt 40,2 millioner kroner i 2023 og 2024.

Du kan læse hele aftalen her.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Charlotte Broman Mølbæk

MF (SF)
pædagog

Morten Messerschmidt

Partiformand (DF), MF
cand.jur. (Københavns Uni. 2009)

0:000:00