Kommentar af 
Christiern Santos Okholm

Musk vil forbyde anonymitet på Twitter. Det risikerer at forvolde skade

At kræve mere transparens for at stoppe falske profiler og bots, vil også betyde at gøre det sværere for mennesker der ønsker at være anonyme af legitime grunde, skriver Christiern Santos Rasmussen.

Beslutninger der tages på Twitter vil også påvirke den bredere sektor, da det skaber et indirekte pres på eksempelvis Facebook.
Derfor er det vigtigt at se på de mange ideer Musk har for at optimere platformen, så som verifikation af brugere, skriver Christiern Santos Rasmussen.
Beslutninger der tages på Twitter vil også påvirke den bredere sektor, da det skaber et indirekte pres på eksempelvis Facebook. Derfor er det vigtigt at se på de mange ideer Musk har for at optimere platformen, så som verifikation af brugere, skriver Christiern Santos Rasmussen.Foto: Dado Ruvic/Reuters/Ritzau Scanpix
Christiern Santos Okholm
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Elon Musk’s opkøb af Twitter genstartede diskussionen om private aktørers kontrol af digital infrastruktur, der er vigtigt for det liberale demokrati og den offentlige debat.

Selvom Facebook fortsat er den dominerende platform i Europa, spiller Twitter fortsat en vigtig rolle for europæiske meningsdannere og særligt journalister.

Samtidigt vil beslutninger der tages på Twitter også påvirke den bredere sektor, da det skaber et indirekte pres på eksempelvis Facebook.

Derfor er det vigtigt at se på de mange ideer Musk har for at optimere platformen, så som verifikation af brugere. 

Verifikation af brugere har ulemper

At brugere på sociale medier skal bevise at de er rigtige mennesker, er et gammelt løsningsforslag, der skal begrænse brugen forekomsten af bots og falske profiler, der har været centrale i digital chikane og påvirkningskampagner.

For det første vil det betyde yderligere overdragelse af persondata til techgiganterne

Christiern Santos Rasmussen
Ph.d.-Student ved det Europæiske Universitetsinstitut

Bag anonyme profiler, har ondsindede aktører både bedrevet hetz og forsøgt at undergrave det liberale demokrati med falske påstande, så bekymringen er forstålig.

Sådan verifikation kan inkludere scan af identifikationspapirer eller at brugere skal knytte sin konti til eksempelvis deres mobil nummer og derved gøre det sværere for ondsindede aktører operer på digitale platforme.

Men dette forslag inkluderer også en del ulemper, som man bør være opmærksom på og stiller et overordnet spørgsmål om anonymitet på internettet.

Personfølsomme data bliver truet

For det første vil det betyde yderligere overdragelse af persondata til techgiganterne, hvis blakkede ry stiller spørgsmålstegn ved hvorvidt de er voksne nok til at varetage et register over eksempelvis brugeres CPRnumre.

Ekkoet fra Frances Haugens afsløringer om Instagram’s effekter på unge pigers mentale helbred runger stadig og frustrationen over at techgiganternes manglende implementering af EU’s code of conduct kan mærkes i Kommissionens kommende lovgivning på området, Digital Services Act og Digital Markets Acts.

I 2018 medførte en fejl i en softwareopdatering at personligdata på 52,5 millioner Google brugere havde ligget frit tilgængeligt i optil 3 år.

Sådanne fejl kan ske, men at Google forsøgte at dække over episoden af frygt for regulering og sit omdømme, gør det ikke bedre. Men episoden viser at der ikke er brug for sofistkerede hackere, for at true cybersikkerheden af sensitive data.

Dette register kan selvfølgelig anonymiseres, men det er langt fra nogen sikkerheds garanti. Deanonymisering, gennem krydshenvisning, er relativt nemt og kan automatiseres.

Forskere ved Imperial College London og Université catholique de Louvain kunne i 2019 identificere 98 procent individer i et anonymiserede dataset ved hjælp af kun 15 datapunkter og havde forinden kun brug for fire datapunkter for at deanonymisere 90 procent af et register over kreditkortsbrugere.

Et andet spansk forskerteam har også kunnet bruge Facebooks reklamedata til at identificere brugeres seksuelle præferencer og andre sensitive oplysninger. 

Dette kan gælde eksempelvis homoseksuelle i homofobiske samfund eller menneskerettigheds-aktivister i repressive autokratier, der begge er afhængige af sociale platforme

Christiern Santos Rasmussen
Ph.d.-Student ved det Europæiske Universitetsinstitut

Homoseksuelle og aktivister bliver udsat

At kræve mere transparens for at stoppe falske profiler og bots, vil også betyde at gøre det sværere for mennesker der ønsker at være anonyme af legitime grunde.

Dette kan gælde eksempelvis homoseksuelle i homofobiske samfund eller menneskerettighedsaktivister i repressive autokratier, der begge er afhængige af sociale platforme.

Gennemføres et verifikationsregister, vil det særlig udsætte begge type brugere i lande udenfor Europa og i lande.

Derfor stiller ideen om verifikation et overordnet spørgsmål om folks ret til anonymitet på internettet og truslerne fra falske profiler og bots bør opvejes mod de skader sådan et register kan forvolde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christiern Santos Okholm

Ph.d.-studerende, European University Institute, Firenze
cand.scient.pol.

0:000:00