Professor: Vi har færre iværksættere, og de har det vanskeligere, end vi troede

Alle lande har en iværksætterpolitik, fordi der er en udbredt opfattelse af, at der skal nye virksomheder til for at udvikle nye ideer og innovationer. Nogle af disse virksomheder vokser og bliver store og ender som ikonerne Mærsk, Novo Nordisk, Danfoss, Microsoft og så videre.

Andre sælger deres gode ideer undervejs og bliver opslugt af andre virksomheder, mens de fleste ender med at gå ned, fordi deres ideer alligevel ikke var tilstrækkelig bæredygtige til at klare konkurrence på et stærkt konkurrencemarked.

Til trods for en betydelig tabsrate er der stor enighed om, at det er vigtigt, at der er vækst i antallet af nye virksomheder.

Det vil sige, de jomfruelige virksomheder udgør cirka halvdelen af dem, vi troede, var nye virksomheder med ansatte.

Niels Westergård-Nielsen
Professor ved Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School

Færre nye virksomheder
I vores arbejde med at måle jobskabelse og -nedlæggelse under den store recession (2007-2009) kom vi til at se på virksomheders identitet over tid, og derved opdagede vi, at mange af de virksomheder, vi normalt har rubriceret som nye, fordi de havde et nyt cvr-nummer, måske ikke var så nye, men at de bare har fået et nyt cvr-nummer på grund af ejerændringer.

Man kan tale om jomfruelige firmaer og erfarne firmaer.

Et andet aspekt er, at mange nystartede firmaer aldrig får ansatte og heller ikke er tiltænkt at skulle have ansatte, fordi deres formål er at være ejerselskab for ejeraktiviteter, eller fordi formålet er at danne den formelle ramme omkring et enkeltmandsselskab.

Ser man på antallet af nye cvr-numre, så var der i 2001 10.000 nye cvr-numre.

Siden er det faldet støt, så der i 2016 var 7.500. Men fratrækker man alle de nye firmaer, som aldrig får en ansat, så ender vi med, at der blev skabt 7.200 i 2001 og 5.700 i 2016.

Det viser sig imidlertid, at en del af disse virksomheder allerede havde været i gang i et stykke tid, idet de har overtaget arbejdskraften fra en bestående virksomhed. Herved falder det sande antal nye virksomheder til 3.500 i 2001 og 3.800 i 2016.

Det vil sige, de jomfruelige virksomheder udgør cirka halvdelen af dem, vi troede, var nye virksomheder med ansatte.

Samme ejere
Et andet resultat er, at antallet af nye virksomheder faktisk ikke er faldet så voldsomt, som for eksempel Danmarks Statistik kan fortælle os.

Med hjælp fra ejerregistret hos Erhvervsstyrelsen kan man tjekke årsagen til, at en virksomhed karakteriseres som ny uden at være det.

Det viser sig, at 40 procent af alle disse virksomheder stadig har den samme ejer, men ofte sammen med nye medejere. De resterende har fået nye ejere, men medarbejderne er i overvejende grad de samme, som var i en anden virksomhed året før.

Dette kan meget vel være udtryk for, at den gamle virksomhed er gået ned, er blevet lagt sammen med en anden virksomhed eller bare har fået en ny ejer.

Tre forskelle mellem erfarne og jomfruelige startup-virksomheder
Der er tre væsentlige forskelle mellem de jomfruelige startup-virksomheder og de ”erfarne” startup-virksomheder.

Den første er, at de jomfruelige virksomheder forventes at overleve næsten seks år i modsætning til de erfarne, som kan forvente at overleve næsten ni år. Tillader vi, at de bruger ejerskabsændringer til at redde/styrke virksomheden, stiger den forventede levetid med henholdsvis to og syv år.

Ikke alene er de erfarne virksomheder bedre til at overleve, men de er også bedre til at forny sig selv gennem ejerskifter. Blandt forklaringerne er, at direktørerne både er lidt ældre, lidt mere erfarne og lidt højere uddannede i de erfarne selskaber end i de jomfruelige startup-selskaber.

Disse forhold har alle betydning for, hvordan samfundet bør fordele midler til støtteforanstaltninger til nystartede virksomheder, hvis man vil have den størst mulige effekt af offentlige støttekroner.

Niels Westergård-Nielsen
Professor ved Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School

Den anden forskel ligger i deres størrelse i start-øjeblikket. De erfarne har således i alt 16.000 job, mens de sande startup-selskaber kun har det halve antal ansatte. Den egentlige jobskabelse er derfor kun 8.000 i 2016.

En del af de ”erfarne” har kun haft en meget kort levetid i forvejen, men omkring 60 procent har eksisteret i mere end syv år før, de starter op igen med et nyt CVR-nummer.

Den tredje forskel ligger i deres evne til at skabe job. De erfarne skaber i gennemsnit seks nye job inden for deres fem første leveår, mens de jomfruelige startup-selskaber kun skaber cirka 2,4 job.

Der er naturligvis en stor spredning på virksomhederne med hensyn til jobskabelse. Ser man på de virksomheder, der kan rubriceres som hørende til blandt de 20 procent mest voksende firmaer, så skaber de erfarne hele 22 nye job, mens de jomfruelige startup-firmaer skaber godt 16 nye job.

Det vil sige de to startup-virksomheder har en væsentlig forskellig baggrund og en meget forskellig prognose for overlevelse og jobskabelse, selv når man ser på de mest succesrige.

Afviger fra tal fra Danmarks Statistik
Sammenligner vi endelig med de officielle tal fra Danmarks Statistik, så flugter udviklingen i vores tal meget godt med den tilsvarende i Danmarks Statistiks data for antal nye virksomheder, bortset fra den ikke helt uvæsentlige detalje, at vi kun finder en niendedel så mange jomfruelige startup-firmaer, som dem Danmarks Statistisk finder på det samme datagrundlag.

Når vi ser på jobskabelsen, så er der dog højere overensstemmelse i nyere tid, men her viser Danmarks Statistisks tal, at jobskabelsen er gået voldsomt ned siden 2001, hvor vores bearbejdning af data viser, at jobskabelsen er næsten konstant år for år.

Danmarks Statistik foretager nu en tilsvarende kritisk vurdering af, hvad der er en ægte ny virksomhed og får for de seneste år samme resultater som os.

Men deres historiske data overvurderer efter vores opfattelse, at der er tale om et betydeligt fald i jobskabelsen indtil den store recession i 2008.

Vi mener således ikke, at der er sket noget med antallet af jobs skabt af startup-firmaer siden 2001.

Betydning for samfund og for ejerskab
Vores analyse har derfor vist, at man skal være meget påpasselig med at slutte fra nye cvr-numre til nye virksomheder. Man skal heller ikke tro, at de nye virksomheder skaber så mange nye job, som hidtil troet.

Dette har betydning for vurderingen af, om samfundet skaber nok nye job, og hvordan man kan stimulere skabelsen af nye virksomheder.

Samtidig rejser sammenligningen af jomfruelige startup-firmaer og de erfarne en hel række af spørgsmål om betydningen af ejerskab og af den rolle, som ændringer i ejerskab kan få for en virksomhed og dens ansatte.

Disse forhold har alle betydning for, hvordan samfundet bør fordele midler til støtteforanstaltninger til nystartede virksomheder, hvis man vil have den størst mulige effekt af offentlige støttekroner.