Rambøll ansætter direktør for Miljø og Sundhed
Torben Kristiansen er Rambølls nye direktør for Miljø og Sundhed i Danmark og del af den globale ledergruppe inden for Miljø og Sundhed.
Cecilie Bech Rønsholt
RedaktionsassistentDet bliver et glædeligt gensyn, når Torben Kristiansen 1. december vender tilbage til Rambøll. Torben Kristiansen arbejdede hos Rambøll fra 1991 til 2007, og han er nu blevet ansat i en stilling som direktør for Miljø og Sundhed.
Det skriver Rambøll i en pressemeddelelse.
Torben Kristiansen har 20 års erfaring inden for miljø, affald og ressourcestyring og kommer senest fra en ledende stilling fra Cowi.