Karina Lorentzen Dehnhardt
 svarer 
Nick Hækkerup

Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) spørger justitsministeren, Nick Hækkerup, om teknisk bistand til at udarbejde af ændringsforslag, der medfører, at en whistleblower udover den foreslåede whistleblowerordning også skal kunne gå til en fagforening

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

L 213, Spørgsmål 53
Vil ministeren yde teknisk bistand til at udarbejde af ændringsforslag, der medfører, at en whistleblower udover den foreslåede whistleblowerordning også skal kunne gå til en fagforening, tillidsrepræsentant, tillidsmyndighed, ledelse eller kolleger med oplysninger om overtrædelser og samtidig opnå den samme beskyttelse og ret til godtgørelse ved eventuelle repressalier, som hvis indberetningen sker til en intern eller ekstern whistleblowerordning?

Svar fra onsdag den 26. maj 2021
1.

Et ændringsforslag, som indebærer, at en whistleblower skal kunne opnå beskyttelse, herunder ret til godtgørelse ved udsættelse for repressalier, ved at henvende sig til en fagforening, tillidsrepræsentant, tilsynsmyndighed, ledelse eller kolleger med oplysninger om overtrædelser, vil kunne formuleres som anført nedenfor.

2.

Det fremgår af lovforslagets § 5, at loven finder anvendelse, hvis der er foretaget indberetning til enten en intern eller en ekstern whistleblowerordning, eller der er foretaget en offentliggørelse.

Det bemærkes, at en udvidelse som anført i spørgsmålet vil indebære, at lovens beskyttelse vil gælde, selv om der hverken er foretaget indberetning til en intern eller ekstern whistleblowerordning eller en offentliggørelse, og at en sådan udvidelse vil udgøre en betragtelig overimplementering af whistleblowerdirektivet.

Det er i den forbindelse Justitsministeriets vurdering, at der med de med lovforslagets § 5 foreslåede regler om, at loven finder anvendelse, hvis der er foretaget indberetning til enten en intern eller en ekstern whistleblowerordning, eller der er foretaget en offentliggørelse, bliver skabt den fornødne klarhed for både whistlebloweren og arbejdsgiveren for, i hvilke tilfælde loven finder anvendelse.

Det skal i den forbindelse understreges, at whistleblowerordninger udgør et supplement til den direkte og daglige kommunikation på de enkelte arbejdspladser om fejl og utilfredsstillende forhold m.v. Whistleblowerordninger udgør desuden et supplement til muligheden for at rette henvendelse til f.eks. nærmeste leder, personale-/HR-afdelingen eller tillidsrepræsentanten, Side 2/3 ligesom ordningerne ikke har betydning for muligheden for at indberette via eksterne kanaler som f.eks. Folketingets Ombudsmand.

Regeringen kan på den baggrund ikke støtte et sådant ændringsforslag.

Ændringsforslag til Forslag til lov om beskyttelse af whistleblowere (L 213) f …:

indsættes efter nr. 3 som nyt nummer:

»4) ndberetning til en fagforening, tillidsrepræsentant, tilsynsmyndighed, ledelse eller kolleger af oplysninger om overtrædelser omfattet af § 1, stk.

1.«

[Udvidelse af lovens beskyttelse]

Bemærkninger Til nr. 1 Den foreslåede bestemmelse indebærer, at loven finder anvendelse for en whistleblower, der henvender sig til en fagforening, tillidsrepræsentant, tilsynsmyndighed, ledelse eller kolleger med oplysninger om overtrædelser omfattet af lovens anvendelsesområde.

En whistleblower, der henvender sig til en fagforening, tillidsrepræsentant, tilsynsmyndighed, ledelse eller kolleger med oplysninger om overtrædelser, opfylder således en af betingelserne for at opnå beskyttelse efter loven.

Side 3/
Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00