Bygningsstyrelsens direktør skifter til Dansk Industri
Direktør i Bygningsstyrelsen Rasmus Brandt Lassen skal være ny branchedirektør i DI Byggeri.
Sigurd Lilmose Bech
RedaktionsassistentDI Byggeri har valgt Rasmus Brandt Lassen som ny branchedirektør.
Det skriver DI i en pressemeddelelse.
Rasmus Brandt Lassen kommer fra en stilling som direktør i Bygningsstyrelsen.
Han stopper på posten 31. oktober 2024 efter syv år.
Derudover har Brandt Lassen tidligere bestridt poster som byggechef i Københavns Kommune og projektchef i Københavns Ejendomme.
Han kommer som ny branchedirektør i DI Byggeri til at repræsentere 6.700 virksomheder.
"På trods af stigende kompleksitet og stor forskellighed i branchen, så oplever jeg en stærk fælles drivkraft mod at levere fantastiske byggerier og bidrage til den grønne omstilling," lyder det fra Rasmus Brandt Lassen.
Brandt Lassen er uddannet cand.scient. i biologi fra Københavns Universitet.
Den kommende branchedirektør begynder i stillingen 1. november.