Digital branchedirektør fratræder øjeblikkeligt i Dansk Industri
Camilla Ley Valentin stopper som digital branchedirektør i Dansk Industri. Andreas Holbak Espersen overtager midlertidigt rollen.
Amalie Skourup Juul Jensen
RedaktionsassistentCamilla Ley Valentin fratræder øjeblikkeligt som digital branchedirektør i Dansk Industri.
Andreas Holbak Espersen indtræder som midlertidig branchedirektør.
Det oplyser Dansk Industri i en pressemeddelelse.
Den afgåede branchedirektør havde ti måneder på posten og kom fra en stilling som leder af Explore-projektet hos Maersk Growth.
"Vi har været meget glade for Camilla Ley Valentin som branchedirektør i Dansk Industri Digital og har sat stor pris på hendes viden og erfaring fra teknologivirksomheder og startup-scenen. Vi er derfor også kede af, at vores samarbejde stopper allerede nu,” fortæller Emil Fannikke Kiær, erhvervs- og medlemsdirektør i Dansk Industri.
Andreas Holbak Espersen, der er digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri, overtager midlertidigt rollen.