Om  
Rasmus Werner Nielsen
Anne Mette Toftegaard
Mikael Hvolgaard

Koncernledelse på plads i stor forsikringsfusion

Codan og Alm. Brand sammenlægges og bliver til Danmarks næststørste forsikringsselskab. Nu er ledelsen på plads. 

Alm. Brand, Codan og Privatsikring bliver sammenlagt til Danmarks næststørste forsikringsselskab under ny ledelse. 
Alm. Brand, Codan og Privatsikring bliver sammenlagt til Danmarks næststørste forsikringsselskab under ny ledelse. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Claudia Steenhard

I sidste uge blev Alm. Brands køb af Codan godkendt af Konkurrencestyrelsen efter en række betænkligheder. Nu er administrerende direktør Rasmus Werner Nielsen klar med en samlet ledelse. Det skriver Alm. Brand i en pressemeddelelse

"Alm. Brand og Codan komplementerer hinanden rigtig godt, og vi skal nu samles om at skabe stadig bedre forsikringsprodukter til vores nuværende og kommende kunder. Jeg ser utrolig meget frem til at løfte opgaven sammen med den nye koncernledelse og alle vores kolleger på tværs af koncernen," siger Rasmus Werner Nielsen.

Det nye sammenlagte selskab bliver organiseret i otte områder med hver sin koncerndirektør. Fem af områderne er direkte knyttet til forsikringsdriften og betjeningen af kunderne (Industri, Erhverv, Privat, Bank Assurance og Skadeservice), de sidste tre er fælles og skal støtte virksomhedens bredere drift og udvikling (Forretningsudvikling & Teknologi, Økonomi og Stabe).

0:000:00