Debat

Aids-Fondet: Ulige fordeling af vacciner er ikke kun et etisk problem. Det kan også ramme os selv

USA, Danmark og andre europæiske lande er begyndt at vaccinere mod abekopper, mens lande som Nigeria, hvor antallet af smittede også stiger, ikke har set en eneste dosis. Det kan blive et problem for os selv, da sygdomme ikke kender til landegrænser, skriver direktør Lars Christian Østergren.

Danmark bør gå forrest i at sikre en lige fordeling af teknologier til bekæmpelse af sygdomme og pandemier, skriver direktør Lars Christian Østergren. Arkivfoto.
Danmark bør gå forrest i at sikre en lige fordeling af teknologier til bekæmpelse af sygdomme og pandemier, skriver direktør Lars Christian Østergren. Arkivfoto. Foto: Sumaya Hisham/Reuters/Ritzau Scanpix
Lars Christian Østergreen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Coronapandemien og senest udbruddet af abekopper har gjort det tydeligt, at verden er tæt forbundet.

Vi har stået her før. For cirka 40 år siden fik verden første gang kendskab til hiv/aids, og siden har mere end 40 millioner mennesker mistet livet som følge af aids. De fleste af dem i nogle af verdens fattigste lande, der også er mål for Danmarks udviklingssamarbejde.

Temadebat

Hvad bør være de vigtigste udviklingspolitiske emner for en ny regering?

Hvordan skal udviklingspolitikken forholde sig til krigen i Ukraine og dens medfølgende konsekvenser? Hvordan sikrer vi fremtidens fødevarer i de mest udsatte områder? Og hvordan bør vi håndtere et klima i forandring med dets trusler mod millioner af menneskers livsgrundlag? 

Har du lyst til at bidrage til debatten, er du velkommen til at skrive et indlæg og sende det til debatansvarlig Mathilde Brieghel på mathilde@altinget.dk eller til Altingets debatredaktion på debat@altinget.dk.

Hele generationer af unge, ellers raske mennesker, der kunne have bidraget til den bæredygtige udvikling.

I dag raser hiv-epidemien stadig. Sidste år blev 1,5 millioner mennesker smittede og der er stadig cirka ti millioner mennesker, der ikke har adgang til livreddende behandling. Særligt udsatte er unge kvinder og marginaliserede grupper såsom LGBT+ personer og sexarbejdere.

For at få bugt med hiv-epidemien og andre smitsomme sygdomme, der hvert år tager livet af millioner, samt forebygge fremtidige pandemier, kræver det investeringer i lokale sundhedssystemer og indsatser, der skaber lige adgang til sundhed. Her har Danmark i mange år været et foregangsland, der har støttet sundhedsindsatser i lande, hvor aids, tuberkulose, malaria og andre smitsomme sygdomme fortsat er store udfordringer.

Øg finansieringen af sundhedsindsatser

Men i de senere år er det gået ned ad bakke. Danmark prioriterer ikke længere sundhed som et kerneområde i udviklingssamarbejdet. Et vigtigt udviklingspolitisk emne for en ny regering er at få Danmark tilbage i front i samarbejdet om at takle globale epidemier, styrke lokale sundhedssystemer, sikre lige adgang til sundhed og hermed bidrage til udviklingen af velstående og bæredygtige samfund.

Danmark prioriterer ikke længere sundhed som et kerneområde i udviklingssamarbejdet

Lars Christian Østergren, direktør, Aids-Fondet

Danmark bør gennem udviklingsbistanden øge finansieringen af indsatser til at bekæmpe epidemier og forebygge nye pandemier gennem styrkede sundhedssystemer lokalt.

Dette inkluderer at sikre en fuldt finansieret Global Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria. Fonden er et effektivt multilateralt partnerskab, der investerer milliarder årligt i at styrke lokale sundhedssystemer og bidrager til at øge nationale investeringer i at bekæmpe aids, tuberkulose og malaria.

Derudover bør Danmark øge bidraget til civilsamfundsorganisationer og sundhedsindsatser ledet og drevet af lokale kræfter og målgrupper, som er eksperter i, hvad der virker lokalt til at forebygge og dæmme op for både smitsomme og ikke-smitsomme sygdomme, der er et stigende problem i det globale syd.

Bekæmp epidemier med global solidaritet

Ved årsskiftet havde vi i de rigeste lande vaccineret over 70 procent af vores befolkninger mod corona. I de afrikanske lande var under fem procent af befolkningen beskyttet af en vaccine.

Ligeledes i dag er USA, Danmark og andre europæiske lande gået i gang med at vaccinere udsatte grupper mod abekopper, mens lande som Nigeria, hvor antallet af smittede også stiger, ikke har set en eneste dosis.

Smitsomme sygdomme kender jo ikke til grænser eller internationale aftaler som intellektuel ejendomsret

Lars Christian Østergren, direktør, Aids-Fondet

Den ulige globale fordeling af værktøjer til bekæmpelse af sygdomme er ikke bare et grundlæggende etisk problem. Det kan også i praksis blive et problem for os selv, da smitsomme sygdomme jo ikke kender til grænser eller internationale aftaler som intellektuel ejendomsret. 

Danmark bør gå forrest i at sikre en lige fordeling af teknologier til bekæmpelse af sygdomme og pandemier. Vi bør styrke den internationale forskning, og vi skal støtte udvikling af nye og kendte teknologier til forebyggelse, diagnosticering og behandling af sygdomme samt sikre, at de bliver fordelt retfærdigt.

Det påvirker måske ikke os selv lige nu, men det kan let kan komme til det i en fremtid med klimaforandringer og øget global mobilitet – præcis som vi så med abekopper.

Med de nuværende udviklingspolitiske prioriteter er Danmark faldet langt bagud på sundhedsområdet, der ellers anses for en kerneprioritet i et moderne velfærdssamfund. En ny regering skal løfte den globale sundhedsdagsorden igen og herved bidrage til at udvikle sunde og bæredygtige samfund og forebygge nye pandemier.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Christian Østergreen

Direktør, Aids-Fondet
BA, dansk og litteratur (Aalborg Uni. 2001)