Kommentar af 
Pia Søltoft

Det svære ved livet er, at vi selv skal fylde det med mening

Da jeg blev student i 80'erne, hed formlen for det gode liv stadig fastansættelse, pension og charterferie i ny og næ. Den stereotypi er årets studenter heldigvis langt ude over, men det gør ikke livet enklere, skriver Pia Søltoft.

Når studenterne kommer ned fra vognen, når de
søvndrukne og bagstive igen og igen møder morgensolen efter nætternes fester, når
de efter sommerferien skal se virkeligheden i øjnene, møder de også
vanskeligheden, skriver Pia Søltoft.
Når studenterne kommer ned fra vognen, når de søvndrukne og bagstive igen og igen møder morgensolen efter nætternes fester, når de efter sommerferien skal se virkeligheden i øjnene, møder de også vanskeligheden, skriver Pia Søltoft.Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Pia Søltoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Alle studenterne er netop sprunget ud. Gaderne har gjaldet af vognenes dytten og de glade tilråb. Roser, rosé og gode råd i rigelige mængder er strømmet deres vej.

Svend Brinkmann, min medklummeskribent på dette medie, har formuleret ti fabelagtige råd til sin søn og andre studenter. Jeg vil også være med. Jeg har dog kun ét råd: Lad være med at fortælle dem, at livet er lyst og let og lige til.

Og det råd gælder ikke blot studenterne. Det gælder enhver. Det er et råd, der bygger på min og ganske mange andres erfaring. Ja, på al den erfaring, som litteraturen, både den filosofiske og teologiske faglitteratur og hele den skønlitterære kanon, er leveringsdygtig i: Livet er svært. Det er uendeligt vanskeligt. Og det bliver det ved med at være hele livet. Her kommer ikke noget "men". 

Alle de dumme, uigennemtænkte og totalt hjernedøde beslutninger, vi også tager i et liv, hører med

Pia Søltoft

Det at være i live som menneske er den vildeste opgave, nogen er blevet stillet.

Én ting er, at vi har en lang række fysiske behov, som vi er nødt til at få stillet for at kunne opretholde livet. Når vi fødes, er vi ude af stand til at klare os selv. Blev vi forladt, ville vi dø.

Vi har behov for mad og drikke, varme og beskyttelse. Vi har behov for kærtegn og nærkontakt, for at blive talt til for at kunne lære at tale, så vi senere i livet selv bliver i stand til at kunne formulere vores behov.

Vi er udsatte, lige fra vi kommer ind i livet, og det bliver vi ved med at være. Vi er udsatte for mange forskellige farer op igennem livet. Når vi er små og omkringfarende, er der faren for fald, for at kløjes, for at blive kørt over. Når vi bliver lidt større, udgør de andre børn en fare.

Allerede her begynder faren for ikke at være god nok, at vise sig. Faren for at blive udstødt, mobbet eller blot faren for at forsvinde i mængden. Som tiden går, bliver faren for at falde igennem mere udtalt, både socialt og karaktermæssigt og siden karrieremæssigt.

Og den fare er netop på sit højeste i tiden, hvor alle studenterne springer ud. Men den er selvfølgelig lige så udtalt hos alle dem, der ikke bliver studenter. Ja, det er en fare, som vi alle altid kæmper med.

Det grundlæggende farlige ved det at være menneske og det, der gør livet så svært, er, at vi selv skal fylde det med mening. Og det skal vi gøre, samtidig med at vi kæmper for overlevelse både på det fysiske og det sociale plan.

Samtidig med at vi af al magt forsøger at "passe ind", blive accepteret, anerkendt, ja, måske endda blive set op til og beundret. Vanskeligheden ved det at være menneske er et vilkår for os alle. Student eller ikke student.

Det særlige ved os mennesker er jo ikke blot, at vi har bevidsthed. Det deler vi med dyrene. Det særlige ved os mennesker er, at vi har bevidsthed om, at vi har bevidsthed.

Det er dét, der gør, at vi kan tænke over, hvem vi er, hvad vi holder for sandt, og hvad vi glædes over. Vi kan overveje, hvad vi finder forkasteligt og hvorfor. Vi kan forholde os til os selv og det, vi gør og tænker, og vi kan forholde os til andre mennesker og det, de gør og tænker ved og om os. Det er derfor, livet er svært.

Læs også

Når studenterne kommer ned fra vognen, når de søvndrukne og bagstive igen og igen møder morgensolen efter nætternes fester, når de efter sommerferien skal se virkeligheden i øjnene, møder de også vanskeligheden.

Nu skal de vælge deres videre vej. Hvad end det bliver sabbatår eller studier, er vanskeligheden den samme. Livet har kun en ydre form, og endda den er presset i disse år, hvor både køn og konventioner er til forhandling.

Men livets indre form skal de, skal vi, selv sørge for. Måske er det heldigt, at den ydre form og det stereotyperede bud på, hvad et godt liv er, er under opbrud. Villa, Volvo og vovse hed den ydre formel stadig, da jeg blev student i 80'erne. Og fastansættelse, pension og en charterferie i ny og næ var gældende markører for et godt liv.

Den stereotypi er årets studenter og andre unge heldigvis langt ude over. For dem handler det om bæredygtighed, om at forblive sig selv og sine værdier tro. Men det er livet bestemt ikke blevet enklere af. Tværtimod.

Livet bliver ved med at være svært. Også om sommeren

Pia Søltoft

Livet er og forbliver svært. Det er det mest indviklede og det mest skrøbelige, vi ejer, og netop derfor er det så svært.

Vi vil så gerne gøre det så godt som muligt. Leve så længe, så autentisk, så sundt og så bæredygtigt som muligt. Og det skal vi naturligvis forsøge. Men det er svært. Ja, det er umuligt. For vi kan aldrig sætte livet på "standby".

Alle de dumme, uigennemtænkte og total hjernedøde beslutninger, vi også tager i et liv, hører med. Det samme gør også alle kærestesorgerne, alle ydmygelserne, skuffelserne og alle de brudte løfter og de frygtelige tab, som ethvert liv byder på.

Alle studenterne er netop sprunget ud. For de fleste af os, unge som gamle, står sommerferien for døren. Vi glæder os til at slappe af og dase, til at samle energi og få tid til alt det, som hverdagens travlhed skygger for.

Men livet bliver ved med at være svært. Også om sommeren. Det eneste, der ikke ændrer sig, hvad end det er sommer eller vinter, hvad end du er ung eller gammel, er, at hver gang du trækker vejret ind, hver gang du ånder ud, så tager du del i det kredsløb, som det at være i live er, og som du aldrig ville være foruden.

Livet er svært, det er skrøbeligt, og dét er det kostbareste, du har. God sommer.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Søltoft

Sognepræst, Christians Kirke og Esajas Kirke, stifter af Coaching-Kierkegaard
cand.theol. (Københavns Uni. 1992), ph.d. (1999)

0:000:00