Departementschefer og ministre i klemme? Så mange har lavet et jobskifte med mulig interessekonflikt

Et speciale fra Københavns Universitet har kortlagt næsten 100 eksempler på jobskifte til det private blandt ministre og topembedsmænd med en potentiel interessekonflikt. "Det bekræfter desværre lidt det billede, vi har frygtet," siger magteliteforsker, mens justitsministeren afviser behov for nye regler.

Skal toppolitikere og topembedsmænd kunne tage hvilket som helst job i det private, når de stopper? Ny kortlægning viser hyppig forekomst af potentielle interessekonflikter.
Skal toppolitikere og topembedsmænd kunne tage hvilket som helst job i det private, når de stopper? Ny kortlægning viser hyppig forekomst af potentielle interessekonflikter.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

I 2017 skiftede en tidligere direktør for Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse til en stilling som chief military advisor for virksomheden Terma Group, der producerer teknologier, fly og våben.

Der gik fire måneder mellem de to stillinger.

Det er ét ud af 96 eksempler på svingdørssituationer, der indebærer en potentiel interessekonflikt i en kortlægning af jobskifter blandt 333 departementschefer, styrelsesdirektører og ministre i perioden 2008 til marts 2023.

Det bekræfter desværre lidt det billede, vi har frygtet, nemlig at der kan være ret mange loyalitetsproblemer, når folk går gennem svingdøren

Christoph Houman Ellersgaard
Lektor ved CBS og magteliteforsker

Undersøgelsen viser, at knap halvdelen – 163 ud af de 333 – i perioden har taget svingdøren til det private, og at 59 procent af dem var i en potentiel interessekonflikt.

“Der har i medierne været meget fokus på, at ministre laver de her jobskifter, men noget af det interessante vi finder ud af, er, at det i højere grad er styrelsesdirektører og departementschefer, der laver de potentielle interessekonflikter,” siger Esben Langer Rasmussen.

Han har lavet kortlægningen sammen med Camilla Juul Petersen i specialet “Svingdørens konflikter” fra Sociologisk Institut ved Københavns Universitet.

Mens 47 procent af ministrene var i en potentiel interessekonflikt, da de skiftede til det private, så gjaldt det 71 og 67 procent for henholdsvis departementschefer og styrelsesdirektører.

Insiderviden 

De to sociologer har brugt tre kriterier til at fastlægge, om et jobskifte potentielt kan indeholde en interessekonflikt:

  • Jobskiftet skal være fra den offentlige sektor til den private.
  • Jobskiftet skal være sket inden for tre år.
  • Der skal være et overlap i ressortområde.

 


En af dem, der med stor interesse har fulgt med, er CBS-lektor og magteliteforsker Christoph Houman Ellersgaard.

“Mig bekendt er der ikke andre, der før har prøvet at undersøge, om der var de her potentielle interessekonflikter, når folk har skiftet sektor, og det er jo der, hvor det bliver særligt problematisk og påvirker risikoen for embedsførelsen,” siger han og tilføjer om resultatet:

“Det bekræfter desværre lidt det billede, vi har frygtet, nemlig at der kan være ret mange loyalitetsproblemer, når folk går gennem svingdøren,” siger Christoph Houman Ellersgaard, der også er formand for Foreningen for Elite- og Magtstudier, der har publiceret specialet på deres hjemmeside. 
 

 

Læs også

Erhvervs- og økonomifolk hitter

Kortlægningen viser stor spredning i, hvilke ministerier og styrelser som topembedsmændene forlod inden et jobskifte med en mulig interessekonflikt.

Er det alligevel muligt at sige noget om, hvilke ministerier, der skiller sig ud?

“Med forbehold for størrelser på ministerier og hvor mange personer, der er i denne population, så fandt vi, at Finans- og Økonomiministeriet har indgået i flere af de her potentielle interessekonflikter,” fortæller Camilla Juul Petersen.

“Samtidig kan vi se, at de brancher, der optager flest centraladministrationschefer, også er finans-, økonomi- og erhvervsbrancherne,” supplerer Esben Langer Rasmussen.

Data fra kortlægningen viser, at konsulentbranchen tiltrækker 28 ud af de 96 topfolk, der indgår i en potentiel interessekonflikt. 21 går til den finansielle og økonomiske branche.

Dermed indgår de to brancher i halvdelen af de 96 potentielle interessekonflikter.

 

De store virksomheder hyrer

Samtidig viser dataene, at svingdøren typisk går til ledende stillinger i større virksomheder, hvor ministrene i større grad får bestyrelsesposter og departementscheferne oftere får en plads i direktionerne.

De store virksomheder med flere end 251 ansatte tiltrækker henholdsvis 38 procent af ministrene, 65 procent af departementscheferne og 31 procent af styrelsesdirektørerne, der starter i en potentiel interessekonflikt.

Hvorfor er størrelsen på de virksomheder, som de rykker til, interessant?

“Vi kan se, at de fleste går til store og meget store virksomheder, og det kan være med til at styrke de store virksomheders mulighed for at få endnu mere indflydelse på det politiske," siger Esben Langer Rasmussen.

“Det er relevant at vide, hvem der kommer bag om døren og påvirker hvad og hvornår i de beslutninger, der bliver taget," siger Camilla Juul Petersen.

Læs også

Når eks-chefen ringer

Christoph Houman Ellersgaard fortæller, at det problematiske ved svingdøren særligt er det tætte net af loyalitetsbånd mellem folk, der skylder deres karriere og succes til hinanden.

“Når vi taler om netværk inden for samme sektor, så er der nogle meget stærke relationer. Det er bare noget andet, når det er din tidligere chef, der måske har hjulpet med at fremme din egen karriere, som ringer og spørger dig om noget,” siger han. 

Vi mener fra regeringens side, at der i dansk ret er en passende beskyttelse mod korruption, inhabilitet med videre, hvorfor vi ikke har planer om at indføre yderligere regler på området.

Peter Hummelgaard (S)
Justitsminister

Har vi noget konkret eksempel på, at det i praksis har været et problem?

“Det er meget svært, fordi der er ikke på den måde en smoking gun i det her, men vi har lavet anonyme interviews, hvor vi konkret ved, at tidligere chefer for eksempel har ringet til en departementschef og på den måde brugt deres personlige relation til at påvirke dem. Vi ved, at det betyder noget,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

Han bemærker, at "de fleste lande, vi normalt sammenligner os med", har karensperiode for embedsmænd inden for det område, som de arbejder med. 

"Længden varierer typisk fra seks måneder til to år, og her ville jeg personligt nok tale for en ret lang karensperiode,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

Der er også lande, der laver screeninger for at vurdere, hvornår et jobskifte går fra sund vidensdeling til en interessekonflikt.

“Men når vi ikke gør det, så ved vi reelt utrolig lidt om, hvad der ligger bag de her jobskifter,” siger Camilla Juul Petersen. 

Læs også

Alternativet efterlyser regulering

Alternativets politiske ordfører, Torsten Gejl, mener også, at kortlægningen er problematisk.

“Vi kan ikke være tjent med ministre, der kort efter vedkommende har været minister for et bestemt område, sidder i erhvervslivet og kan hjælpe en bestemt virksomhed eller en hel branche med at få en konkurrencefordel med insiderviden fra et ministerjob,” siger Torsten Gejl.

Han pointerer, at det samme gør sig gældende for topembedsmænd. 

“Topembedsfolk kan være endnu mere orienterede end deres ministre. De har et detailkendskab på deres politiske område, som er helt unikt, og som klart er ekstremt interessant for erhvervslivet, om det så handler om klima, skat, erhverv eller noget andet,” siger Torsten Gejl.

Fakta

Om specialet

  • Datasættet består af 333 ministre, departementschefer og styrelsesdirektører, men der er 318 unikke aktører, da 15 personer i perioden 2008 til marts 2023 har besiddet en post som både styrelsesdirektør og departementschef.
  • Data er fra specialet "Svingdørens konflikter" fra Esben Langer Rasmussen og Camilla Juul Petersen, der begge har læst på Sociologisk Institut ved Københavns Universitet. De er i dag ansat ved henholdsvis Epinion og Udenrigsministeriet.
  • Specialet kan læses her.

Han mener, at det vil klæde Danmark at regulere på området.

“Jeg vil rigtig gerne have kigget på reglerne for at undgå, at folk kan tage politisk viden og indsigt med sig over i erhvervslivet. Jeg vil hellere være førende i at forhindre svingdørssituationer, end jeg vil være efterhalende som Danmark på mange måder er i dag,” siger Torsten Gejl.

Hummelgaard: Vi har sikret os

Justitsminister Peter Hummelgaard (S) mener, at Danmark har regler og retningslinjer på plads, der imødegår risiko for korruption og inhabilitet. 

”Der er for mig at se ikke i sig selv noget problematisk i, at man skifter fra en stilling som højtstående embedsmand eller politiker til det private erhvervsliv eller den anden vej. Det er vigtigt at holde fast i. Det væsentlige er, at vi i Danmark har en række regler og retningslinjer, der generelt varetager hensyn til åbenhed om ministres arbejde og hensyn til at imødegå blandt andet korruption og inhabilitet i den offentlige forvaltning," siger han i et skriftligt svar. 

Læs også

Han påpeger, at både ministre og embedsmænd, der skifter til det private erhvervsliv, vil være underlagt reglerne om tavshedspligt, som også gælder efter ens hverv er ophørt.

"Vi mener fra regeringens side, at der i dansk ret er en passende beskyttelse mod korruption, inhabilitet med videre, hvorfor vi ikke har planer om at indføre yderligere regler på området,” siger Peter Hummelgaard.

Esben Langer Rasmussen og Camilla Juul Petersen understreger, at der også er masser af god mening i den danske tradition for at skifte job mellem sektorer, og at kortlægningen kun viser potentielle interessekonflikter, ikke nødvendigvis reelle interessekonflikter.

“Men vi mener, at alene det, at der er en potentiel interessekonflikt kan have nogle skadelige konsekvenser for tilliden til embedsværket og staten, som vi også synes, man bør have en samtale om,” siger Esben Langer Rasmussen.

 

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Christoph Houman Ellersgaard

Lektor ved CBS og magteliteforsker, forfatter
cand.scient.soc. (Københavns Uni. 2010), ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2015)

Torsten Gejl

MF, politisk ordfører (ALT)
journalistkursus (Frontløberne 1989), kaospilot (KaosPiloterne 1993)

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024