Kommentar af 
Pia Søltoft

Sognepræst: Kvinde, kend din plads!

Debatterne om tørklædeforbud, kvindelige præster og Simon Spies' sadistiske omgang med unge piger illustrerer, at kvinder stadig ikke opfattes som et menneske i egen ret, skriver Pia Søltoft.

Henover foråret og sommeren har kvinders ret til abort endnu engang været til voldsom debat i USA. ARKIVFOTO. 
Henover foråret og sommeren har kvinders ret til abort endnu engang været til voldsom debat i USA. ARKIVFOTO.  Foto: Evelyn Hockstein/Reuters/Ritzau Scanpix
Pia Søltoft
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der tales meget om kvinder for tiden. Både højt og direkte. Og lavt og indirekte. Men det, der siges, er desværre ikke nyt. En kvinde opfattes stadig ikke som et menneske i egen ret, men som en tilføjelse til, en afart af eller en underholdning for manden.

Tørklædedebatten, debatten om, hvorvidt piger og kvinder må bære en særlig hovedbeklædning i skolen eller på arbejdet, handler ikke kun om religion. Tørklædedebatten handler om kvinder. Den handler om, at nogen igen har følt sig kaldet til at ville bestemme over, hvad kvinder ifører sig. Det er lige meget, om vi taler om burkaer, crop tops eller tørklæder. Nogen vil bestemme, hvordan kvinder skal se ud.

Men man kan kun ville bestemme over en andens udseende, hvis man føler sig hævet over denne anden. Mig bekendt har vi ikke haft en debat om, hvorvidt mænd må benytte kalot, fez eller turban. For der er ikke kutyme for at diktere mænd, hvad de skal have på. Og hvorfor ikke?

Ja, svaret er helt, helt enkelt: Fordi det er mænd. Kvinder må man bestemme over. For kvinder er ikke noget i sig selv. De er mindre værd end mænd og defineres stadig kun i forhold til mænd.

Når jeg siger, at kvinder opfattes som værende mindre værd, tænker jeg ikke kun på deres værdi i kroner og øre. Selvom det også står sløjt til med den del. Nej, jeg tænker først og fremmest på opfattelsen af deres værd som mennesker. På kvinders værdighed.

Det er tydeligt, at kvinderne i Spies-dokumentaren ikke portrætteres som individer i egen ret. De er til brug, men bestemt ikke til pænt brug

Pia Søltoft, sognepræst

En kvinde bliver altid målt i forhold til en mand. Det er manden, der udgør normen. 'Sit eget værelse' er et essay af Virginia Woolf fra 1928, hvori der anlægges et 100 års perspektiv på kvinders status ikke bare i litteraturen, men også i samfundet.

Den første og mest enkle pointe er netop økonomisk. Man er, siger Woolf, nødt til at have sit eget værelse og penge til livets opretholdelse for at kunne skrive. Kvinder har fået en langt større grad af økonomisk selvstændighed i dag end de havde i 1928 og kvinder skriver efterhånden mange bøger.

Men alligevel er der ikke sket særlig meget, hvis man anlægger et andet, og for mig at se langt mere alvorligt, perspektiv. For Virginia Woolf hæfter sig også ved, at kvinden altid kun opfattes i forhold til manden. Om hun tillægges mindre værdi eller mere er for så vidt ligegyldigt. Begge dele peger i retning af, at målestokken er manden.

Det er samme pointe Simone de Beauvoirs udvider, dokumenterer og argumenterer overbevisende for i sit banebrydende værk 'Det andet køn' fra 1949. Igennem århundreder er opfattelsen af, at et menneske er en mand blevet givet videre til generation efter generation af mænd og kvinder, og derfor opfattes en kvinde fortsat som er et menneske med en lavere grad af værdi.

Det er for eksempel tydeligt, at kvinderne i Spies-dokumentaren ikke portrætteres som individer i egen ret. De er til brug, men bestemt ikke til pænt brug.

I pressen har det været diskuteret, hvis skyld det var, at den ydmygende og sadistiske omgang med unge, som oftest ubemidlede piger, kunne få lov til at finde sted i så mange år og endda være kendt og hyldet af både pressen og almindelige mennesker. Men ingen steder har jeg set nogen begræde det kvindesyn, der er den overordnede grund til at noget sådant kan finde sted.

Kvinderne i dokumentaren er genstande, der kan købes af og til mænd og selv deres mødre gik med på den idé og modtog for eksempel et køleskab til gengæld for udlån af en datter. Den forstemmende pointe er nemlig, at et kvindesyn gælder alle i en befolkning og altså sjovt nok også kvinder, hvad end de er mødre eller døtre.

Læs også

Fra 1877 blev det muligt for kvinder at tage en gymnasieuddannelse og komme på universitetet. I 1915 fik kvinder valg- og stemmeret til Folketinget og i 1948 blev den første kvindelige præst i Danmark ordineret.

Set i ét perspektiv er det desværre ikke særlig længe siden, at kvinder på disse få men afgørende punkter fik samme rettigheder som manden. Men set i et andet perspektiv er kvindes ret til at være præster altså blevet håndhævet i 84 år og alligevel verserende der nu i 2022 en ophedet debat om netop det emne.

Debattens udgangspunkt er, at folkekirken og andre trossamfund som de eneste arbejdspladser i Danmark er undtaget dele af Ligebehandlingsloven, når det gælder ansættelser, hvilket de facto betyder, at man i en ansættelsessammenhæng kan vælge kvinder fra, fordi de er kvinder.

Ingen kvinder er mere værd end en mand. Men ingen mand er mere menneske end en kvinde

Pia Søltoft, sognepræst

Det er en paragraf som sagtens kan ændres og som otte ud af ti biskopper nu går ind for skal stryges. Men det hjælper jo ikke noget. Også her er det kvindesynet, der er på spil.

Så længe man tillader nogen at opfatte kvinder som ikke-mennesker, fordi den vedtagne opfattelse stadig er, at et menneske er en mand, og derfor ikke vil ansætte kvinder i præstestillinger og chikanerer de kvinder, som andre med et andet kvindesyn de facto har ansat i præstestillinger, så vil der ikke ske nogen ændring.

Ingen kvinder er mere værd end en mand. Virginia Woolf siger det ganske klart: "Det er altid suspekt at rose sit eget køn." Men ingen mand er mere menneske end en kvinde.

Det er sidstnævnte forestilling, der har være gængs de seneste 2000 år og som kun langsomt er på vej til at ændre sig, der gør, at vi er nødt til at indføre kvoter og lovgivning for, hvordan man skal behandle kvinder og særligt for, hvordan man ikke må behandle dem.

Men disse love, disse kvoter, selve feminismen som idé er til for at ophæve sig selv. Det sker imidlertid først, når kvinder betragtes som mennesker og ikke som en tilføjelse til eller en afart af det at være mand.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pia Søltoft

Sognepræst, Christians Kirke, stifter, Coaching-Kierkegaard, fhv. leder, Søren Kierkegaard Forskningscenteret
cand.theol. (Københavns Uni. 1992), ph.d. (1999)