Kommentar af 
Mette Bock

Tidligere kirkeminister: Moral kan aldrig tøjle menneskets ondskab – heller ikke i Guds eget land

Skoleskyderierne i USA illustrerer et amerikansk demokrati i frit fald. Det skyldes en utakt mellem lov og moral, som rummer kimen til, at demokratiet som styreform kan ende med at blive en parentes i verdenshistorien, skriver sognepræst og tidligere kirkeminister Mette Bock.

Meget tyder på, at både lov og moral er kommet i utakt i Guds eget land – og det går ikke kun ud over uskyldige skolebørn i USA, skriver sognepræst og tidligere kirkeminister Mette Bock.
Meget tyder på, at både lov og moral er kommet i utakt i Guds eget land – og det går ikke kun ud over uskyldige skolebørn i USA, skriver sognepræst og tidligere kirkeminister Mette Bock.Foto: Nuri Vallbona/Reuters/Ritzau Scanpix
Mette Bock
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

19 børn og to voksne blev 25. maj myrdet på en skole i USA. Et land, der huser blot fire procent af verdens befolkning, men samtidig ejer 42 procent af verdens våben.

Alene i år har der været 27 skoleskyderier i USA. I en roman ville den historie have været så langt ude, at vi havde lagt bogen fra os. Men virkeligheden overgår igen fantasien – og her hjælper den lettisk-britiske filosof Isaia Berlins skelnen mellem friheden for (forbud) og friheden til (at bære våben) os ikke.

For ethvert samfund, hvor mennesker skal leve sammen, har brug for at definere balancen mellem både frihed for tvang og frihed til at handle. For megen tvang fører til diktaturer, for megen handlefrihed kan føre til det, vi ser i USA for øjeblikket.

Der er intet, der tyder på, at dette vanvid bliver stoppet i det, amerikanerne selv ynder at kalde "Guds eget land". Det begyndte de paradoksalt nok at kalde deres land i kølvandet på Første Verdenskrig, hvor så sindssygt mange mennesker mistede livet. Muligvis fordi landet selv blev skånet, mens andre kontinenter var de primære leverandører af jord og mennesker.

Meget tyder på, at både lov og moral er kommet i utakt i Guds eget land. Og dermed er det amerikanske demokrati i frit fald

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kirkeminister

Rædsler kan imidlertid også udspille sig i mindre, men ikke mindre tragisk format. Trods ugentlige skoleskyderier bliver flertallet af amerikanere stædigt ved med at tro på, at Kardemommeloven rækker: "Man skal ikke plage andre eller sætte livet til – og i øvrigt må man gøre, hvad man vil". Kardemommebyens frihedslov skal sikre indbyggerne mod vilkårlig magtudøvelse og friheden til at skabe sig det liv man ønsker sig. Dog uden at plage andre.

Sagen er bare den, at Kardemommeloven bygger på illusionen om, at mennesket er ubetinget godt – eller i det mindste af egen kraft magter at lade deres ondskab styre af moralske forskrifter. Det indebærer evnen til at handle på tværs af viljen og lysten, som er den tyske filosof Immanuel Kants definition af moral.

Modstanderne af stramninger i verdens frieste våbenlov argumenterer med, at et automatvåben kun dræber, når et ondt menneske har fingeren på aftrækkeren. Og det er jo sandt. Problemet er bare, at ondskab findes. Derfor er Kardemommeloven kun anvendelig i Paradis. Den bygger på forudsætningen om, at alle mennesker kan og vil lade sig lede af moralske normer. Det gør nogle – heldigvis. Men desværre langt fra alle.

Derfor har filosoffer og politologer forsøgt at opstille retningslinjer for, hvordan samfund kan lovgive på en måde, der kommer alle – og ikke blot særinteresser – til gode. Den amerikanske politolog John Rawls taler om, at man skal lovgive, som om ens viden om egen position i samfundet er gemt bag et uvidenhedens slør. I så fald ville man lovgive på den måde, der også tjener de mest udsattes interesser; for tænk, hvis man nu selv eller ens børn befandt sig dér.

Læs også

Hvis de våbenglade lovgivere i USA med andre ord ikke vidste, om netop de ville modtage store summer til deres valgkampagner af våbenindustrien og heller ikke vidste, om netop deres børns skole var den næste, der blev ramt af et skoleskyderi, ville lovgivningen se anderledes ud. Lovgiverne ville beskytte sig selv og deres børn og vide, at restriktiv adgang til våben ville sikre deres børn langt bedre end skudsikre veste og lærere, der bærer våben i dagligdagen.

Men flertallet af amerikanske lovgivere magter ikke – hverken følelsesmæssigt, moralsk eller intellektuelt – at sætte sig ud over deres snævre egeninteresser og vedtage almene love, der fremmer ikke kun deres egne interesser, men det fælles bedste.

De drives ikke af moral og samfundsbehov. De vil have penge og magt og lader egeninteressen være kompas. Samtidig bilder de sig ind, at ondskaben altid rammer andre og ikke deres egne børn og børnebørn. Derfor vil intet ændre sig i dette mægtige land, der er blevet hjemmeblindt og demokratisk dovent.

Situationen i det amerikanske samfund illustrerer de gamle demokratiers svagheder. Politologer definerer demokratiet som "kampen om værdier med gyldighed for samfundet". Den højt besungne pluralisme indebærer, at forskellige interesser kæmper om værdier og magt – og dermed også, at det er dem, der fylder bussen til valgstedet, der får de gyldne nøgler i hænderne. Legitimeret af folkets stemmer.

Demokratiet degenererer, hvis vi ikke er villige til at reformere demokratiets grundlag, så det svarer til en ny tids præmisser

Mette Bock
Sognepræst og tidligere kirkeminister

Det er vanskeligt at se, hvad alternativet til den demokratiske styreform er. Vi må bare aldrig glemme, at demokratiet kun er så godt eller dårligt, som vi selv gør det til. Hvis vi mister evnen til at sætte os i den andens sted, mister vi evnen til at leve sammen i al vores forskellighed. Det er ikke kun de andres ansvar – det er også dit og mit.

Derfor skal de gamle demokratier se kritisk på demokratiets forudsætninger og vilkår – og til stadighed udvikle demokratierne. Så længe den amerikanske våbenindustri kan styre politikerne med deres økonomiske bidrag, vil demokratiet aldrig folde sig ud på den måde, som det blev tænkt.

Den amerikanske forfatnings 'second amendment', der sikrer amerikanernes ret til at være våben, er skrevet i en helt, helt anden tid end den, vi lever i nu. Og demokratiet degenererer, hvis vi ikke er villige til at reformere demokratiets grundlag, så det svarer til en ny tids præmisser.

Det er rigtigt, at lovgivning aldrig i sig selv kan forhindre, at sindssyge mennesker begår massemord. Men det er også rigtigt, at moral aldrig i sig selv kan tøjle menneskets ondskab. Derfor skal lov og moral understøtte hinanden.

Meget tyder på, at både lov og moral er kommet i utakt i Guds eget land. Og dermed er det amerikanske demokrati i frit fald. Det går ikke kun ud over uskyldige skolebørn i USA. Det rummer kimen til, at demokratiet som styreform kan ende med at blive en parentes i verdenshistorien.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mette Bock

Sognepræst, Horsens Provsti, tv-vært, Dk4, fhv. kultur- og kirkeminister og MF (LA)
cand.phil. i filosofi (Odense Uni. 1982), cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 1986)

0:000:00