Barnekow: Menneskerettighedsdebat tynges af manglende hjemmearbejde

Af Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Mads Bryde Andersens kompliment om, at vor meningsudveksling er en speciel oplevelse gengældes i mindelighed.

På ny understreger jeg min enighed med Mads Bryde Andersen i, at debat om menneskerettigheder er vigtig med en fremhævelse af betydningen af inddragelse af et bredt og internationalt perspektiv.

Mads Bryde Andersens nationalt betingede, løst funderede synspunkter og politiske kandestøberier har desværre hidtil hæmmet den fornuftige samtale. Vi gør alle fejltagelser, men for at blive taget oprigtigt og føre en kritisk, ikke-personorienteret diskussion, må hjemmearbejdet være forsøgt ordentligt udført.  

Om igen, Mads Bryde Andersen
Et eksempel på det modsatte er Mads Bryde Andersen henvisning til en artikel i Weekendavisen fra 6. oktober 2017, ”Professor i kamp mod vindmøller”, af advokat Tobias Stadarfeld Jensen og undertegnede.

Mads Bryde Andersen udlægger teksten som om, at vi “krøb til korset” vedrørende et af Mads Bryde Andersen hypotetisk formuleret spørgsmål om at kunne opsige Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og samtidig forblive i Europarådet.

Det er sagens kerne i denne samtale med Mads Bryde Andersen, at det er ikke ligegyldigt, i hvilket omfang og på hvilken måde man har beskæftiget sig med og erhvervet praktisk viden om menneskerettigheder og de internationale strukturer, hvori de behandles.

Claus von Barnekow
Fhv. ambassadør ved Europarådet, seniorrådgiver i Den danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder

Jeg vil gerne “krybe til korset” ved behov, men Mads Bryde Andersen har læst artiklen og andet jævnfør nedenfor, som Fanden læser Bibelen. Og det må være et kors at bære.

Vi påviste således flere konkrete fejl og misforståelser om Europarådet og processer  i Mads Bryde Andersens artikel. Se Mads Bryde Andersens ”Eksperternes sædvaner” 22. september 2017 i Weekendavisen, der var en kommentar til vort indlæg ”Menneskerettigheder” 15. september 2017 i samme avis.

Om igen!  

Andre aktuelle eksempler er Mads Bryde Andersens to opremsninger “for det første” og ”for det andet” i en replik her på Altinget, hvortil følgende er at sige: Det oprindelige udkast til København-erklæring - af Mads Bryde Andersen omtalt som “respektfuldt” - er overhalet af to nye versioner, og en tredje er på vej.

Årsagen hertil er enkel: Mange medlemsstater har udtrykt stor utilfredshed med udkastet.

Og det af årsager, som også civilsamfundsorganisationer - i sine bestræbelser for at påvirke beslutningstagere - har givet udtryk for. Det er et faktum, at der er blevet luget grundigt ud i det oprindelige udkast, og der skal formentlig mere til.

Forhandlingen udebliver
3. april afholdtes i Strasbourg et konsultationsmøde om et nyt dansk forslag til et par afgørende tekstelementer, og 6. april vil Justitsministeriets forhandler i Strasbourg søge at opnå en konsensus om teksten.   

Modsat hvad Mads Bryde Andersen tilkendegiver, vil det være usædvanligt, hvis der under konferencen i København 11.-13. april forhandles om udkastet.

Når et sådant møde løber af stabelen, er det sædvane, at udkastet allerede er færdigforhandlet og ligger klart til vedtagelse inden mødets begyndelse - jævnfør ovenfor. Medlemsstaters repræsentanter tager naturligvis ordet under mødet i København.

Det sker på baggrund af på forhånd forberedte talepunkter, der i alt væsentlighed læses op. Der forventes altså ingen forhandling.

Det fremgår også indirekte af København-konferencens dagsorden, som Mads Bryde Andersen enten ikke har set, eller ikke er fortrolig med.

Deraf følger, at der modsat, hvad Mads Bryde Andersen anfører, ingen egentlig drøftelse er af dynamisk fortolkning, når medlemsstaternes repræsentanter sætter sig sammen i København for at vedtage teksten til København-erklæringen, som derefter sættes på dagsordenen til udenrigsministermødet (det besluttende organ) i maj, der afslutter Danmarks formandskab.

Dynamisk fortolkning spillede i øvrigt ingen særlig rolle under Justitsministerets Kokkedal-konference, og har hidtil heller ikke spillet en fremtrædende rolle under drøftelserne i Strasbourg.

Kokkedal-konference blev arrangeret af Justitsministeriet - ikke som Mads Bryde Andersen mener af Europarådet. Om dynamisk fortolkning henviser jeg til indlægget i MenneskeRet og Vrang af professor Jens Vedsted-Hansen, sagkyndig i menneskerettigheder.

Modsigelser er ikke angreb
Endelig fremsætter Mads Bryde Andersen den betragtning, at ”det i praksis er umuligt at ændre EMRK's materielle bestemmelser.” Det synspunkt er svært foreneligt med, at ændringer til EMRK er vedtaget 16 gange siden 1953.

Med henvisning til ovennævnte konkluderes - og det er sagens kerne i denne samtale med Mads Bryde Andersen - at det er ikke ligegyldigt, i hvilket omfang og på hvilken måde man har beskæftiget sig med og erhvervet praktisk viden om menneskerettigheder og de internationale strukturer, hvori de behandles.

Er man uenig i Mads Bryde Andersens synspunkter, så bliver han ”angrebet”, siger Mads Bryde Andersen. Hvorfor den retorik?

Mads Bryde Andersens synspunkter bliver imødegået eller modsagt! Årsagen hertil er enkel: Mads Bryde Andersen ses ikke at give udtryk for tvivlens nådegave, og tillader sig ikke at vedgå, at han, af forståelige og indlysende også praktiske årsager, må have huller i den viden, der former holdningerne.  

Menneskerettigheder skal gennemføres nationalt, men er international politik, og Menneskerettighedskonventionen er et instrument i denne politik.

Jeg henviser til Den Danske Helsinki-Komités erklæring.

Skal vi fortsætte denne meningsudveksling, så lad os mødes.

Herfra er den afsluttet.