Bertel Haarder: Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika

KOMMENTAR: Den afrikanske befolkningstilvækst tvinger os til at lukke alle hullerne i ”hegnet”, som f.eks. proformaægteskaber på Ærø, skriver Bertel Haarder.

I 2050 vil der være 2.400 millioner afrikanere, dobbelt så mange som i dag.

Selv om miraklet skulle ske, at alle afrikanske kvinder får adgang til prævention (mod kun 14 procent i dag i den folkerigeste stat, Nigeria), vil befolkningen vokse enormt, alene på grund af aldersfordelingen. Halvdelen af afrikanerne er under 25 år – i Niger er halvdelen under 15 år. Antallet af fødedygtige kvinder stiger eksplosivt.

Lad os se det i øjnene: Alene befolkningsudviklingen tilsiger, at problemet med uvelkomne flygtninge/migranter i Europa ikke går over. Det bliver ikke mindre, selv om Afrika udvikles økonomisk, for det er ikke de fattigste, der sætter kursen mod Europa. Og det gør kun ringe forskel, om Europa for eksempel tager en million flygtninge/migranter om året. Det hjælper ikke meget i det afrikanske folkehav.

Der er ingen vej udenom:

1) Vi må yde en massiv ”Marshall-hjælp” til afrikanske lande, der tilbyder alle kvinder hjælp til familieplanlægning, og som tager deres egne borgere tilbage, når de afvises som asylansøgere. Disse lande kan til gengæld blive betydelige handelspartnere.

2) Vi må udbygge befæstningen af et ”fort Europa”, hvor flygtninge/migranter bliver sendt til EU- eller FN-opsamlingslejre og derfra til hjemlandet igen, bortset fra de få, der er personligt forfulgte.

Det kalder på internationalt samarbejde. Desværre er de mest indvandrerbekymrede partier imod et sådant internationalt samarbejde, fordi de ikke har tillid til EU og FN.

Her er virkelig brug for statsmandskunst. Det er vigtigere end at bruge alle kræfterne på småstramninger.

Hullerne i ”hegnet” skal naturligvis lukkes. Det er for eksempel paradoksalt, at Danmark med de mest attraktive velfærdsgoder samtidig har den slappeste ægteskabspolitik med bugnende bryllupsforretninger.

På Ærø drejer det sig alene i år om 4.600 vielser, herunder en god del proformaægteskaber, der giver adgang til EU for ikke-EU-borgere. Åbne kasser og åbne grænser er ikke en god kombination.

Den lempelige kurs over for bl.a. nigerianske prostituerede kan også blive en adgangsvej ligesom nogle præsters dåbspraksis, der i kombination med Flygtningenævnets praksis vanskeliggør tilbagesendelser.

Hullerne må lukkes. Det er bare ikke nok.

-------------

Bertel Haarder, MF for Venstre. Blandt andet tidl. EP-medlem, kulturminister, undervisningsminister og europaminister. Klummen er alene udtryk for skribentens egne holdninger.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Enten skal vi give gaver eller skride ind overfor religion

    Bertel Haarder glemmer at fortælle at Marshall-hjælpen først og fremmest var en hjælp til amerikansk erhvervsliv som skulle omstilles fra krigsproduktion til noget andet eller helt nedlægges.

    Der var dengang en stor skepsis overfor at lade USA købe sine kunder - specielt Hedtoft var imod projektet.

    Så Haarder skal spise brød til her. Afrikanerne har ikke og vil ikke få råd til at betale vor pris.

    Men vi kunne jo starte med at give afrikanerne deres eget fiskeri og landbrug tilbage. Vi ødelægger vort eget land med alt for megen landbrugsproduktion som bedst kunne produceres i de varme lande, netop Afrika. Vi har altid set Afrika som et koloni-land som passede fint til vore samfunds køb-og-smid-væk kultur. Indtil Asien vågnede gjorde vi det samme der.

  • Anmeld

    Jørgen V. Casse · MA historie

    Marshall hjælp

    Jammen det er da en glimrende ide, men man skal måske huske, at den oprindelige Marshallhjælp var en hjælp til selvhjælp for USA.
    Modtagerne af hjælpen efter krigen blev forpligtet til at indkøbe varer i USA, eller hos virksomheder der fik Marshallhjælp. Den ydede økonomiske støtte kom således tilbage til USA, samtidig med at USA fik afsat sin produktion til Europa.
    Den trafik bliver måske lidt svær at gennemføre når det gælder Afrika, hvor pengene risikere at ende i et sort hul, og korruption.
    Inden man går igang med at yde 'Marshallhjælp' til Afrika bør man nok overveje hvordan man undgår dette.

  • Anmeld

    Christian X

    JA

    Verdens - og især Afrikas - befolkningstilvækst truer stabilitet, miljø, klima og vores eksistens:

    https://www.dr.dk/nyheder/udland/fn-inden-2030-er-jordens-befolkning-vokset-med-en-milliard-mennesker

    https://denkorteavis.dk/2015/verdens-befolkning-vokser-voldsomt-af-ib-andersen/

    Derfor skal vi støtte alle tiltag, der kan bremse befolkningsvæksten:
    Familieplanlægning
    Prævention
    Aborter
    Sterilisation
    Uddannelse af unge kvinder

  • Anmeld

    Bertel Johansen · Maskinmester

    Stop al familisammenføring fra kulturfremmede lande

    Al erfaring viser, at hjælp til Afrika, både nord og syd for Sahara, er spildte penge. Der er til dato ikke evalueret positivt på et eneste betydende danske U-landsprojekt i Afrika, så hvorfor i alverden skulle vi smide gode penge efter dårlige ?

    Faktisk viser de lande i Afrika, der har modtaget mindst, de bedste resultater i retning af rigtig fungerende samfund. Så al erfaring viser, at "gratis penge" i Afrika kun korrumperer og underminerer de lokale initiativer.

    Men Bertel Haarder har jo en poiente i, at presset på Europa ved afrikansk indvandring er et stigende problem. Men det løses kun ved at stoppe denne indvandring, herunder ikke mindst den ulyksalige "familiesammenføringsregel" for alle og enhver som de naive i Kristeligt Folkeparti stod fadder til dengang i 1983.

    Nu brokker de kristelige sig over presset fra Islam. Men det var dem selv der åbnede ladeporten !!

  • Anmeld

    Gérard Lehmann · SDU

    Hvad snakker vi om?

    Berthel Hårder tiltrækker opmærksomhed med ordet Marshall plan.
    Sorry Berthel:. Prøv at finde en anden måde at gøre dig selv interessant.
    Afrika har slugt en masse Marshall planer i løber af flere årtier. Vi ser i dag resultat.
    Elendighed er Afrikas bedste oliressourcer!
    Hvis du tror på at penge ville gøre det - dvs at undgå Europas invasion og islamnisering, så bør du løre noget om Afrika og tænk dig om.
    Du- er bare uvidende. om de gældende geopoliotiske forhold i Afrika.

  • Anmeld

    Regula Maltry · pens. lærer

    Marshallhjælp til Afrika

    Ja, lad os bruge alle de penge vi nu øder væk til kampfly og krige i Nordafrika og Mellemøsten, til at oplyse kvinderne i Afrika om familieplanlægning. Lad os sende masser af pessarer og P-piller til dem, og fortælle dem, at de holder sig meget bedre og længere ung, hvis de ikke føder så mange børn.
    Men, så skal man selvfølgeligt også hjælpe afrikanerne med at indrette socialhjælp, så der ikke er brug for så mange efterkommere til at underholde forældrene når de bliver gamle.

  • Anmeld

    Michael · menneske

    Offentlige penge skal betale for omkostningerne ved den private profit på krigene i Afrika


    Bertels løsning:

    Tvungen abort i Afrika og ophold til de, der lyver bedst!

    Istedet for at gøre eler blot bevare leveforholdene tålelige i Afrika, som de faktisk var under Assaad og Ghadaffi.

    Der er masser af plads til alle mennesker, hvis blot goderne blev fordelt.

    Landbrugsafgrøder bruges på kaffe,vin gmo- soja og -majs.

    Private penge er tjent på krigene i Afrika, men udgifterne til at oprette skaderne er fælles

  • Anmeld

    Finn Lerbæk Pedersen · Pensionist

    Marshallhjælp:

    Idéen er vel ikke hel dum..!? Noget SKAL der gøres..!! Uanset hvad, - så burde/skal NYTÆNKNING og HJÆLP TIL SELVHJÆLP på området igang hurtigst muligt..!! En stor skam at EU i hele spørgsmålet er så inkonsekvent..! Det samme gælder den store "muslimske" organisation ved navn FN..!! Skrevet søndag den 14. januar 2018.

  • Anmeld

    Peter Ole Kvint · omnilog

    Dum Dumhed

    Marshallhjælpen fra USA til Europa virkede, fordi landene havde behov for de amerikanske produkter og de amerikanske virksomheder havde en overskud produktion og et lager til at opfylde behovet.

    Afrika mangler veje, havnene mangler containerterminaler og der mangler politi, retsvæsen; bankvæsen og skattevæsen. For ikke at tale om skolevæsen og kvalitet i skolevæsenet. At det der gør at man kan modtage en hjælp som virker.