EU har bygget "et reservoir for den europæiske hukommelse"

BRUXELLES: Stemmesedlen fra Brexit-afstemningen sidste år er udstillet i montren ved siden af den Nobelpris, som EU fik tildelt i 2012 for sin rolle som fredsbevarer.

Kuratorerne i Huset for Europæisk Historie, der i weekenden slog sine døre op for almenheden i Bruxelles, har trådt ekstremt varsomt i forsøget på at modbevise de mange stemmer, der fra ideens undfangelse udråbte det til at være et EU-finansieret propagandaprojekt.

Antonio Tajani, formanden for det Europa-Parlament, der har betalt det 415 millioner kroner dyre museum, sagde ved den officielle åbningsceremoni i torsdags, at museet er ”åbent for debat” og ikke forsøger at lægge sig fast på en enkelt version af den europæiske fortid.

I stedet skal museet være et ”reservoir for den europæiske hukommelse”, der gennem mere end 1.000 objekter forsøger at indkapsle essensen af den vej, Europa har taget.

Parlamentets enegang
Objekterne spænder fra forskellige fortolkninger af den græske mytologis figur, som kontinentet har sit navn fra, over kartografernes første forsøg på at anskueliggøre kontinentets evigt skiftende grænser helt frem til en barnesko fisket op af Middelhavet under migrationskrisen.

Ideen til et museum for europæisk historie blev undfanget af én af Tajanis forgængere på posten, tyskeren Hans-Gert Pöttering. I sin indsættelsestale i Parlamentet i 2007 lancerede han sin idé om, at Europa skulle have et monument over sin historie.

Pöttering, der deltog ved museets åbning torsdag, forklarede, at han med vilje gjorde det til Parlamentets projekt, så det ikke risikerede at strande i tovtrækkerier med EU-ministre og Kommissionen om penge og indhold.

”Hvis vi havde gjort det til et fælles projekt fra starten, ville vi ikke stå her i dag,” sagde han.

Forfængelighed og Kodak-millionærer
Pöttering har undervejs måttet tage nogle alvorlige tæsk for sit hjertebarn. Det er blevet kaldt hans eget lille forfængelighedsprojekt, og politiske modstandere har knurret voldsomt over det, som de vurderede som et spild af skatteydernes penge.