Det sker i EU: Briterne vil ud – Balkan-landene vil ind

OVERBLIK: Årets første forhandlinger mellem briterne og EU om deres forestående skilsmisse falder samtidig med, at EU-Kommissionen kommer med en ny strategi for udvidelse af EU-klubben.

Mandag 5. februar
Brexit-forhandlingerne ruller i gang igen efter over en måneds pause, når EU’s Michel Barnier møder sit britiske modstykke, David Davis, i London. Det er startskuddet til en uge med forhandlinger i Bruxelles om både de udestående skilsmisseanliggender, som ikke blev løst før jul, samt den overgangsperiode på små to år efter Brexit-dagen, som EU-landene vedtog deres forhandlingsmandat til i sidste uge.

De 28 EU-kommissærer er på udflugt til Luxembourg, hvor de skal mødes med medlemmerne af EU’s Revisionsret, der holder øje med, hvad Unionen bruger penge på.

Tirsdag 6. februar
2025 bliver sat som den tentative målsætning for næste udvidelse af EU-klubben i en ny strategi fra EU-Kommissionen, der præsenteres tirsdag. Kommissionen har Montenegro og Serbien som frontløberne i feltet af lande på EU’s dørtrin på Vestbalkan, men understreger, at det ikke er nogen garanti for medlemskab, og at der stadig er lang vej til, at de lever op til EU-adgangskravene.

Samme dag vil EU’s folkevalgte stemme om nye regler, der gør det nemmere at shoppe frit på nettet på tværs af grænser – bare ikke når det kommer til bøger, film- og streamingtjenester, der er blevet undtaget. EU-parlamentarikerne vil samtidig give endeligt grønt lys for en opstramning af EU’s CO2-kvotehandelssystem og stemme om oprettelsen af et nyt udvalg, der skal gå EU-tilladelsen til verdens mest udbredte ukrudtsmiddel, glyphosat, efter i sømmene.

Ved EU-Domstolen kommer den foreløbige afgørelse i en følsom sag om fældning af træer i den fredede Bialowieza-skov i Polen. EU-Kommissionen har anklaget den polske regering for at forbryde sig mod EU’s habitat- og fugledirektiver, mens den polske regering insisterer på, at de bare sørger for vedligeholdelse af skoven. Sagen kommer på et tidspunkt, hvor de to parter allerede er oppe at toppes på en række andre områder, og EU-Kommissionen har blæst i alarmfløjten over blandt andet knægtelse af retsstaten i Polen.

Onsdag 7. februar
Europa-Parlamentet stemmer om sin egen sammensætning efter Brexit. Herunder hvordan de 73 sæder, som briterne efterlader, skal fordeles, og om hvorvidt EU-borgerne skal have andre europæere på deres stemmelister ved EU-parlamentsvalg.

Samme dag vil de afgøre, om en af deres egne næstformænd, polske Ryszard Czarnecki fra Lov og Retfærdighedspartiet, der sidder i Dansk Folkepartis gruppe i Parlamentet, skal tvinges fra sin post, efter han har omtalt en af sine landsmænd og parlamentsfæller som nazikollaboratør.

Torsdag 8. februar
Sommertiden kommer til afstemning i Europa-Parlamentet, hvor en række folkevalgte ønsker at gøre op med den gældende praksis med at stille urene frem og tilbage hvert halve år. Bliver forslaget stemt igennem, lægger det pres på EU-Kommissionen for at komme med et reelt lovforslag om at sløjfe de gældende regler.

Fredag 9. februar
Frankrigs præsident Emmanuel Macron får besøg af formand for EU-chefernes klub Det Europæiske Råd, Donald Tusk. Det bliver afrundingen på en hektisk besøgsuge for Tusk, der torsdag møder kansler Angela Merkel i Berlin, onsdag har fornøjelsen af premierminister Viktor Orban i Ungarn og mandag lægger vejen forbi Haag for at mødes med premierminister Mark Rutte. Alt sammen for at kridte banen op forud for det topmøde, som EU-cheferne samles til 23. februar i Bruxelles.

Forrige artikel Hvem siger hvad – kan du gætte, hvad EU-politikerne mener? Hvem siger hvad – kan du gætte, hvad EU-politikerne mener? Næste artikel Det sker i EU: Livet efter Brexit Det sker i EU: Livet efter Brexit