Det sker i EU: Død over engangsplast, Facebook-chef på EU-charmetur og irsk abortafstemning

OVERBLIK: Irerne skal beslutte, om de vil gå fra én af Europas mest restriktive abortlovgivninger til regler på linje med Danmarks. Facebooks leder, Mark Zuckerberg, besøger europæiske ledere bag lukkede døre, og Kommissionen går efter engangsplast.

Mange irere har endnu ikke besluttet, om de vil stemme ja til at tillade abort ved en folkeafstemning fredag.
Mange irere har endnu ikke besluttet, om de vil stemme ja til at tillade abort ved en folkeafstemning fredag.Foto: Artur Widak/AFP/Ritzau Scanpix
Rikke Albrechtsen

Tirsdag 22. maj
Facebook-chef Mark Zuckerberg kommer til Europa-Parlamentet efter stort politisk pres i kølvandet på den såkaldt Cambridge Analytica-skandale, der såede tvivl om det sociale medies håndtering af brugernes personlige oplysninger. I stedet for at stå skoleret i offentlighed over for de 751 EU-folkevalgte mødes han med lederne af de politiske grupper bag lukkede døre. Efter stor kritik og opstandelse er han gået med til, at der må streames direkte fra mødet – for eksempel på Facebook live.

Tirsdag er der også indtil flere ministerrådsmøder i Bruxelles. EU's handelsministre skal diskutere forholdet til USA i lyset af amerikanernes stadig dalende lyst til at spille efter de internationale handelsregler. Til gengæld forventes ministrene ved samme møde at træffe beslutning om at åbne frihandelsforhandlinger med Australien og New Zealand.

Udviklingsministre kommer for at diskutere fremtidens rammer om Unionens samarbejde med de såkaldte AVS-lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, mens uddannelses- og ungeministrene skal se på, hvordan man bevæger sig mod et fælles europæisk uddannelsesområde, og hvordan de europæiske universiteter kan bidrage til vækst i regionerne.

Samme dag starter en ny runde Brexit-forhandlinger, der varer det meste af ugen på et tidspunkt, hvor europæerne er meget spændte på, om den britiske regering er ved at blive enig med sig selv om, hvad den ønsker at gøre i forhold til sin fremtidige tilknytning til det europæiske toldregime.

I Italien vil Femstjernebevægelsen og Ligaen præsentere deres nye regeringsprogram samt deres statsministerkandidat, den ukendte akademiker Giuseppe Conte, for landets præsident, der skal sige god for den nye alliance, før de kan indtage regeringskontorerne.

 

Onsdag 23. maj
De europæiske sports- og kulturministre kommer til byen for blandt andet at diskutere moms på kulturprodukter og kulturens bidrag til EU efter 2020. De skal også tale fremtiden for hold- og klubsport med UEFA's præsident.

EU-Kommissionen præsenterer sit forslag om at reducere engangsplast, der kan komme til at gælde produkter som sugerør, vatpinde og madbakker. Samme dag vil kommissærerne foreslå den såkaldte Esbie (European Safe Bond). Det skal være et sikkert værdipapir baseret på eurolandenes puljede gæld – en slags euro-obligation light. De fremlægger også deres udkast til EU-budgettet for næste år.

Europa-Parlamentet markerer, at der nu er et år til næste parlamentsvalg. Det sker blandt andet med nye målinger om europæerne og deres holdninger til stemmeadfærd, nye partier og hotte valgemner.

 

Torsdag 24. maj
Finansministrene fra eurolandene mødes i Bruxelles for blandt andet at vurdere den aftale, som blev indgået i weekenden om nye reformer af den græske økonomi i forbindelse med den hjælpepakke, som grækerne fik i 2015, og som de forventes at være helt ude af til august.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, tager til Rusland for at mødes med sit russiske modstykke, Vladimir Putin, med blandt andet Iran og Syrien på dagsordenen.

 

Fredag 25. maj
Irerne går til stemmeurnerne efter en følelsesladet debat for at beslutte, hvorvidt de skal gøre op med en af Europas mest restriktive abortlovgivninger, der gør det tæt på umuligt at afslutte et svangerskab.

I Bruxelles mødes alle 28 EU-finansministre for blandt andet at se på en række krav til de europæiske banker, opdatere EU's skattely-sortliste og diskutere en række momsforslag.

Samme dag træder EU's nye databeskyttelsesregler – i Bruxelles-slang kendt som GDPR – i kraft. På trods af to års forvarsel når otte lande ikke at blive klar med de nye regler, der blandt andet giver mulighed for at pålægge virksomheder og myndigheder bøder, hvis de ikke overholder de nye standarder for håndtering af personlige oplysninger ordentligt. Mange virksomheder, foreninger og myndigheder er også blevet taget på sengen af de nye krav.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00