Det sker i EU: Operation red Iranaftalen, deadline for Trump-trusler og ny politik for EU's landmænd og fattigste egne

Mandag 28. maj
I Bruxelles fremlægger EU-Kommissionen en bunke forslag. Heriblandt det forbud mod engangsplast, som EU's 28 kommissærer havde oppe på deres møde i sidste uge, samt nye mindstekrav til genbrug af vand og et forslag om såkaldte supplerende beskyttelsescertifikater for lægemidler. De fremlægger også det årlige overblik over landenes opretholdelse af lov og ret i det såkaldte justits-scoreboard.

Mandag er der indtil flere ministerrådsmøder i byen. Blandt udenrigsministrene er det særligt, hvad EU kan gøre for at bevare Iran-aftalen efter USA's udtræden, der er i højsædet. De vil også enes om et mandat til at forhandle en ny aftale på plads med 79 udviklingslande i Afrika, Stillehavsregionen og Caribien, der skal afløse den nuværende såkaldte Cotonou-aftale, og diskutere situationen i Venezuela og Gaza.

Udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) vil samme dag være vært for en konference i Bruxelles om Ukraine, om hvordan det går med at gennemføre reformer og bekæmpe korruption.

Hans kollega erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) er til møde om konkurrenceevne, hvor EU-ministrene blandt andet har det indre marked og kunstig intelligens på menuen.

EU's folkevalgte samles i Strasbourg, hvor blandt andet brugen af midler i Parlamentets højrenationale ENF-gruppe skal diskuteres. Gruppen, hvor franske Front National er et prominent medlem, er under anklage for at have misbrugt EU-penge for over 3,5 millioner kroner i 2016 på blandt andet champagne og dyre middage.

Tirsdag 29. maj
Først præsenterede EU-Kommissionen rammerne for EU's næste langtidsbudget for 2021-2027 i starten af maj. Nu lægger de 28 kommissærer sidste hånd på en række af de politikker, som udgør størstedelen af budgettet, og som vil blive præsenteret for offentligheden i løbet af ugen. Tirsdag løfter de sløret for, hvordan de såkaldte samhørighedsmidler skal fordeles. Det er de penge, der går primært til EU's dårligst stillede egne, og som udgør den næststørste post på budgettet efter landbrugspolitikken – i alt 242 milliarder euro ud af de 1.135 milliarder, som Kommissionen har foreslået, at Unionen spenderer over syv år.

I Europa-Parlamentet stemmer de folkevalgte om blandt andet det nye regelsæt om udstationering, der har til formål at sikre lige løn for lige arbejde, når EU-borgere udsendes til andre medlemslande.

EU's forskning- innovationsministre har fremtidens europæiske rumpolitik på programmet, når de mødes i Bruxelles. De vil også tage en snak om forskningens rolle i det næste EU-langtidsbudget og diskutere cirkulation af viden i Unionen.

Onsdag 30. Maj
Den luxembourgske premierminister, Xavier Bettel, bliver onsdag den sjette i rækken af europæiske statsledere, som taler for EU-Parlamentet i år om, hvordan de forestiller sig EU's fremtid.

Herefter har de folkevalgte blandt andet genoprettelsen af tilliden til Schengen-samarbejdet på dagsorden. De skal også diskutere brugen af såkaldte gyldne visa, der tillader folk fra tredjelande at købe sig til statsborgerskab i 12 af de 28 EU-lande. Parlamentarikerne skal også stemme om deres indspil til den næste store landbrugsreform, som bliver præsenteret af Kommissionen fredag, og om deres holdning til hele EU's næste langtidsbudget.

Kommissionen vil samme dag præsentere sine udspil til de nye politikker på blandt andet justitsområdet, kulturområdet og udvekslingsprogrammet Erasmus+ for perioden 2021-2027.

Torsdag 31. maj
I Luxembourg afgør EU-Domstolen en dansk sag, som Sø- og Handelsretten har bedt dem kigge på. De vil have dommerne til at vurdere, om sammenlægningen af revisionsgiganterne KPMG og Ernst & Young på dansk jord er sket efter EU-reglerne.

Samme dag fremlægger Kommissionen sine forslag til, hvordan Unionens økonomiske samarbejde fremover skal udmøntes over EU-budgettet. Det sker ved blandt andet at øremærke penge til at støtte lande i deres økonomiske reformarbejde og med et nyt stabiliseringsværktøj, der skal hjælpe lande med lån, hvis de møder uventet modgang som den, man så i forbindelse med finanskrisen i 2008.

Fredag 1. juni
Fredag udløber den undtagelse, som amerikanerne har givet EU-landene for den globale straftold på stål og aluminium, de indførte i slutningen af marts. Europæerne arbejder målrettet på en permanent undtagelse, blandt andet ved at åbne for lempelser i handlen med blandt andet biler, naturgas og offentlige udbud. Der er dog ikke det helt store håb om, at det bider på præsident Donald Trump. Derfor har EU-siden planlagt sine egne modtræk.

Samme dag afholder EU-Domstolen en høring i en ekstremt følsom sag, hvor en irsk dommer har sat spørgsmålstegn ved, om det er sikkert at udlevere mistænkte til retsforfølgelse i Polen i henhold til den europæiske arrestordre. Tvivlen er opstået i kølvandet på den siddende regerings gennemgribende reformer af blandt andet udpegelsen af dommere, der har fået både EU og en lang række rettighedsorganisationer til at sætte spørgsmålstegn ved domstolenes uafhængighed.

I Bruxelles fremlægges forslaget til den næste store reform af EU's omdiskuterede landbrugspolitik. Samtidig kommer Kommissionen med sit bud på, hvad der skal ske på miljø- og klimaområdet under det såkaldte Life-program, samt hvad pengene i EU's fiskerifond skal gå til.