Flypersonale: Kimen til forandring er skabt - nu må politikerne gøde jorden

DEBAT: Håndsrækningen fra politisk hold til forandring af luftfartbranchen udeblev i år, men 2018 kan blive året, hvor den politiske kamp for fair konkurrence på europæisk plan kulminerer, skriver Thilde Waast og Anders Mark Jensen, hhv. formand og næstformand i FPU.

Af Thilde Waast og Anders Mark Jensen
Henholdsvis formand og næstformand i Flyvebranchens Personale Union (FPU)

Det skal ikke være en hemmelighed, at luftfartsbranchen er præget af ubarmhjertige konkurrencevilkår, hvor omkostninger til medarbejdernes vilkår er en skrue, der kan spændes igen og igen.

Som repræsentanter for de ansatte kæmper vi en brav kamp for at skabe et sammenhold, der kan modstå presset og beskytte den enkelte. Det har vi igen i 2017 set et alvorligt behov for.

Markante forandringer på godt og ond
2017 har budt på større tektoniske forandringer i både dansk og europæisk luftfart: Det skyldes blandt andet vores eget skandinaviske flagskib, SAS, der (for at blive i den maritime lingo) netop nu udflager en del af produktionen til Irland.

Dette står i stærk kontrast til det billede, befolkningen og politikere har af SAS som et selskab, der har stået vagt om skandinaviske vilkår.

Netop Irland er nemlig notorisk kendt som go-to landet for selskaber, der ønsker at file på deres ansattes vilkår. Skolebogseksemplet på et selskab, der benytter sig af Irlands arbejdsgivervenlige lovgivning er selvfølgelig Ryanair. Lavpriskæmpen har dog måtte sande, at der er grænser for, hvor lang tid man kan misbruge sine ansatte og behandle dem som børn.

Billige priser finansieres af ansatte
I 2015 lukkede Ryanair sine baser i Danmark, fordi selskabet ikke ønskede, at de ansatte skulle beskyttes af de løn- og arbejdsvilkår og muligheder for kollektiv forhandling, som den danske model tilbyder. Dette forhindrer dog ikke Ryanair i at flyve ind og ud af Danmark fra lande, hvor reglerne og beskyttelsen af arbejdstagerne er mere lempelig end i Danmark.

Derfor kan danske forbrugere stadig købe billetter til eksempelvis London til under 50 kroner fra danske lufthavne. Overvej lige engang, hvor meget du får for 50 kroner i supermarkedet, eller hvor langt du kan køre med bus eller tog? 50 kroner er med lidt god vilje det, det koster at køre med bussen fra Aarhus til byens lufthavn. Der er imidlertid cirka 1000 km til London.

Disse vanvittige flybilletpriser finansieres direkte af de ansatte. Vi ved godt, at det er en ubekvem sandhed for den prisbevidste lønmodtager, men det er et faktum, at fundamentet for de billige billetter er de ansattes dårlige vilkår. Da Ryanair havde ansatte i Danmark, så vi lønsedler på under 4000 kroner for fuldtidsansatte om måneden. De fortalte om, hvordan de blev nødt til at samle pant for at få råd til hverdagen i Danmark. Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvordan vilkårene er i resten af Europa.

Misbruget har talte dage
Heldigvis blev 2017 året, hvor de Ryanair-ansatte for alvor sagde fra. Det begyndte med en altafgørende dom fra den Europæiske Domstol, der fastslog, at det er lokale vilkår og regler, der gælder for de ansatte, og dermed ikke irske, som Ryanair insisterer på. I skrivende stund er der varslet strejker på Ryanair-baser i Italien, Portugal og sågar hjemlandet Irland.

Desuden er en omfattende strejke i Tyskland også på tale. Denne udvikling er udelukkende sket på grund af de ansatte, der endelig siger fra. De ønsker at blive organiseret i og forhandle via fagforeninger lokalt i de europæiske lande, de er baseret i. De ansatte har stort mod, mens vi i fagbevægelsen heldigvis har formået at skabe et netværk på tværs af EU, der kan bakke de ansatte op.

Det skal blive spændende at se, hvor oprøret bevæger sig hen i 2018. Og det skal blive spændende at se, om de gode intentioner fra europæiske politikere og ikke mindst Europa-Kommissionen bliver mejslet ned i konkrete redskaber i form af regulering, der beskytter udsatte, mobile arbejdstagere i EU.

Manglende regulering skubber SAS ud på et skråplan
SAS har i mange år truet med at gå samme vej som de frække drenge i klassen. Det vil sige benytte sig af underleverandører, rekruttere gennem bemandingsbureauer og udflage til lavtlønslande, sådan som flere lavprisselskaber benytter sig af.

Truslen blev fremsat med følgende forbehold: Hvis politikerne kunne lægge handling bag intentionerne om at skabe fair konkurrence, så ville SAS fortsætte som et rent skandinavisk selskab – med skandinaviske vilkår og skattebetaling. Men SAS vurderer, at denne handlen er udeblevet.

Tilbage i 2016 igangsatte den tidligere transportminister Hans Christian Schmidt en større offensiv for at få sine europæiske kollegaer til at handle i fællesskab, så europæiske fly letter på lige vilkår. Den energi og styrke er desværre ikke blevet fulgt op af efterfølgeren, Ole Birk Olesen.

2018 – året, hvor der sættes handling bag luftfartsstrategi
Regeringen præsenterede inden sommerferien sin luftfartsstrategi, hvor indsatsen for fair konkurrence også har sin plads – om end ikke meget plads.

I strategien er der dog beskrevet en hensigt om at ville arbejde med konkrete initiativer på europæisk basis. Initiativer, der har til hensigt at skabe fair konkurrence. Dette kræver en engageret og målrettet indsats på tværs af EU’s institutioner. EU’s transportkommissær, Victoria Bulc, har nu mere eller mindre officielt meldt ud, at Kommissionen i 2018 vil præsentere forslag, der har til formål at skabe fair konkurrence.

Det næste halve år er det således afgørende, at der fra dansk side bliver lagt pres på EU-kommissionen, og at der bliver lavet alliancer i Ministerrådet. Vi opfordrer på det kraftigste, at den danske transportminister, går forrest i denne indsats.

En politisk håndsrækning vil være en altafgørende hjælp til den kamp, der kæmpes af de ansatte i Ryanair. Og en håndsrækning kan måske få SAS på bedre tanker.

Forrige artikel Morten Messerschmidt: EU’s asylpolitik ligger i ruiner Morten Messerschmidt: EU’s asylpolitik ligger i ruiner Næste artikel Konservative: EU-landenes mangel på grønne ambitioner skuffer os Konservative: EU-landenes mangel på grønne ambitioner skuffer os