Forskningsformand: Mere forskning og innovation for pengene

DEBAT: EU's rammeprogram for forskning og innovation skal sammen med nationale investeringer fremme et globalt, konkurrencedygtigt Europa, skriver Jens Oddershede, formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.

Af Jens Oddershede
Formand for Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Når talen falder på udvikling, innovation, produktivitet og nye teknologier, er det anerkendt, at Europa sakker agterud i forhold til de store globale vækstregioner.

Derfor er forskning og innovation en klar europæisk prioritet for at få Europa til at stå konkurrencemæssigt stærkere. EU's rammeprogram for forskning og innovation skal sammen med nationale investeringer i forskning og innovation fremme et globalt konkurrencedygtigt Europa.

Effektiv administration 
Jeg har i tidligere debatindlæg påpeget behovet for en skarp prioritering af, hvad EU’s rammeprogram skal yde støtte til, for at det sammen med medlemsstaternes indsats bidrager med et reelt løft til et mere konkurrencedygtigt Europa. Hvor prioritering af indsatsen er det ene element, er en mere enkel, transparent og effektiv administration af de europæiske programmer det andet element, der er påkrævet for, at den europæiske forskningsindsats i endnu højere grad bidrager til europæisk fremgang.

Kritikken af den tunge administration og flertydige kriterier for vurderinger har været rejst før i drøftelser af rammeprogrammerne. I forhandlingen af det nuværende rammeprogram, Horizon2020, var forenkling og afbureaukratisering således et centralt element. Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd ser det som en nødvendighed at fortsætte en forenklings- og afbureaukratiseringsproces af alle elementer af EU’s kommende rammeprogram. Forenkling og afbureaukratisering kan ske i flere led af udformningen af det kommende rammeprogram.

Det er vigtigt at se forenkling og afbureaukratisering som sammenhængende elementer i alle dele og faser af programmet og ikke blot som en harmonisering af regler. Der skal tages udgangspunkt i brugerne af programmet og være forståelse for, hvordan programmets elementer samlet set vil fungere for ansøgere, herunder logikken, mængden og krav til detaljerede opgørelser i såvel ansøgninger som kontrakter og afrapporteringsfasen.

Et væsentligt aspekt er her tidsfasen fra ansøgning til beslutning om tildeling af midler og til kontraktindgåelse. I særlig grad for SMV’er kan tidsfasen udgøre en udfordring for deltagelse i rammeprogrammet.

Mere flydende sammenhæng
Et andet element af forenkling og afbureaukratisering er behovet for utvetydige og transparente vurderingskriterier. Vurderingskriterier skal relatere sig til kvaliteten af ansøgningen. I det omfang der bliver besluttet vurderings- og tildelingskriterier, der ikke relaterer sig direkte til kvalitetsparametre, bidrager det til usikkerhed om, hvad formålet med de udvalgte virkemidler i rammeprogrammet reelt er.

I disse år sker der store nybrud i forskningen inden for en række banebrydende teknologier. Sådanne forskningsområder vil ofte være tværvidenskabelige og have flere tilgange til en given problemstilling.

En rigid opdeling mellem grundforskning, anvendt forskning eller innovation er i stigende grad vanskelig at opretholde i praksis. EU’s program for forskning og innovation skal i højere grad være fleksibelt i anskuelsen af værdikæder i forskningen. Særligt med banebrydende teknologier går grundforskning og anvendelse hånd i hånd. Indretningen af det kommende rammeprogram må afspejle en mere flydende sammenhæng.

Forskning frem for administration
Forenklings- og afbureaukratiseringstiltag er vigtige at få på plads for, at der er incitamenter til at søge om EU-midler. I det omfang ansøgere (forskere, virksomheder og institutioner) ser sig nødsaget til at købe konsulentbistand til at ansøge og administrere EU-bevillinger fra rammeprogrammet, er det mindre attraktivt at deltage.

Igennem forenkling og afbureaukratisering kan midler i højere grad anvendes til forsknings- og innovationsaktiviteter frem for administration. Måske kunne man ligefrem have som et succeskriterium for det næste rammeprogram, at brugerne af det vurderer, at dette rammeprogram var lettere at administrere og søge midler hos end hos dets forgængere?

Incitamenter, der tilskynder, at gode danske forskningsmiljøer og virksomheder deltager i det europæiske forsknings- og innovationssamarbejde, bør fremmes i Danmark. Det skal være mere attraktivt at søge og opnå bevillinger fra rammeprogrammet.

Disse incitamentsstrukturer omhandler imidlertid ikke alene udformningen af rammeprogrammet. Også her i Danmark kan incitamenterne styrkes ved, at hjemtag fra EU’s rammeprogram bliver et supplement til finansieringen af dansk forskning og innovation og ikke – som det er i dag – at man modregner hjemtaget fra eksempelvis EU’s rammeprogram i danske investeringer i forskning og innovation i opgørelsen af regeringens målsætning om at investere mindst en procent i forskning og innovation. Men det er en helt anden historie.

Forrige artikel Rina Ronja Kari: Ikke en krone mere til Unionen Rina Ronja Kari: Ikke en krone mere til Unionen Næste artikel L&F: Hvad er alternativet til landbrugsstøtten? L&F: Hvad er alternativet til landbrugsstøtten?