L&F: Hvad er alternativet til landbrugsstøtten?

DEBAT: EU's landbrugsstøtte sikrer gode kvalitetsfødevarer på danskernes middagsborde. Uden støtten risikerer vi dårligere fødevarer fra tredjelande eller stigende priser, skriver Martin Merrild, formand for Landbrug & Fødevarer.

Af Martin Merrild
Formand for Landbrug & Fødevarer

I EU har vi strenge krav til vores fødevareproduktion. Det har vi af hensyn til miljø, klima, naturbevarelse og -genetablering, bæredygtighed, fødevaresikkerhed og dyrevelfærd. For blot at nævne nogle.

De store ambitioner efterleves dagligt af dygtige landmænd.

Vi har et stærkt indre marked i EU med fødevareprodukter af høj kvalitet. Det gælder ikke mindst i Danmark, hvor vi på en lang række områder har endnu strengere krav til vores landmænd og fødevarevirksomheder.

Alene vores svineproducenter har mindst 20 danske særkrav, der går længere end EU’s lovgivning. Nogle særkrav kommer fra branchen selv – andre fra de danske politikere. 

Senest har danske svineproducenter på eget initiativ indført lokalbedøvelse i forbindelse med kastration.

Og de mange krav til vores fødevarer er ikke gratis. Hvad der koster på pengepungen, koster på konkurrenceevnen.

Landbrugsstøtten sikrer danske kvalitetsfødevarer
For at kompensere for øgede produktionsomkostninger bruges en del af EU’s budget på landbrugsstøtte, hvoraf noget udbetales som direkte støtte til landmændene – naturligvis kun hvis de lever op til de mange krav, der er forbundet med støtten; herunder grønne krav og krydsoverensstemmelse.

Dele af landbrugsstøtten er altså med til at sikre, at det kan lade sig gøre at producere kvalitetsfødevarer til en overkommelig pris.

Og dét er netop meningen med det hele: At sikre et varieret udbud af sunde og sikre fødevarer, som europæerne har råd til.

Dernæst kommer ønsket om at hjælpe de europæiske landmænd med at skabe en anstændig levestandard. EU’s landmænd har en væsentlig lavere indkomst end EU-borgere i almindelighed.

Selvom landbrugspolitikken udgør en stor post i EU’s samlede budget, skal vi også huske, at EU – samlet set – koster de europæiske skatteyderne ’en kop kaffe’ om dagen, som Kommissionsformand Juncker udtrykte det.

Og hvad er alternativet til EU’s landbrugsstøtte?

Import fra tredjelande skaber usikkerhed
Med tab af konkurrenceevne følger øget import. Øget import af fødevarer kan betyde tab af arbejdspladser og tab at skatteindtægter.

Med øget import fra tredjelande bliver man også nødt til at spørge sig selv, hvad det betyder for de fødevarer, vi putter på tallerkenen hver eneste dag. For slet ikke at tale om de sikkerhedspolitiske konsekvenser, såfremt vi ikke er selvforsynende med fødevarer.

En afskaffelse af EU’s landbrugsstøtte vil formentlig heller ikke blive en reel afskaffelse af landbrugsstøtte, men derimod en de facto renationalisering.

Med det mener jeg, at en stor del af de europæiske lande højst sandsynligt vil indføre nationale støtteordninger, hvis den fælleseuropæiske landbrugsstøtte afskaffes.

Det vil skabe en vidtgående konkurrenceforvridning EU-landene imellem, og det vil unægteligt gå hårdt ud over Danmark.

Landbrugsstøtte forekommer desuden i mange andre lande, vi konkurrerer med uden for Europa.

Debatten om EU’s budget er i fuld gang, og der skal nok være en enkelt eller to, der mangler nye penge til nye løfter.

Før man peger på landbrugsstøtten som finansieringskilde, tillader jeg mig dog at spørge: Hvad er alternativet?

Forrige artikel Forskningsformand: Mere forskning og innovation for pengene Forskningsformand: Mere forskning og innovation for pengene Næste artikel Løkkegaard: EU må ikke drukne i skattekroner Løkkegaard: EU må ikke drukne i skattekroner
  • Anmeld

    Malene Jensen · Stud. Ernæring og sundhed

    Kastration af smågrise

    Hr. Martin Merrild
    Nu skal man måske ikke rose sig for meget af at landbruget har indført at bedøve smågrisene når de skal kastreres. Er det ikke noget med at det har været lovpligtigt i ca. 20 år? Eller er det forbuddet mod rutinemæssig halekupering..

Ugens EU-podcast: Crunch time for Theresa Mays Brexit

Ugens EU-podcast: Crunch time for Theresa Mays Brexit

PARLAMENTET#43: Gennembrud eller sammenbrud? Udkastet til en aftale om Storbritanniens exit fra EU er endelig på bordet, men det har udløst raseri mod den britiske leder på hjemmefronten. Hvad handler de 585 sider i Brexit-aftalen om, hvad med Nordirland, og hvad sker der nu videre? Podcasten gør status i stormen.