Debat

Menneskeretsdirektør til regeringen: Lyt til Emmanuel Macron

DEBAT: Frankrigs Emmanuel Macron har med sin tale i Europarådet vist, at indenrigspolitiske dagsordener ikke bør stå i vejen, hvis Danmark vil løse Menneskerettighedsdomstolens udfordringer. Det skriver Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder.

Emmanuel Macron har med sit besøg i Europarådet (billedet) vist, at man kan løse menneskeretsdomstolens udfordringer inden for det eksisterende system, skriver Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder. 
Emmanuel Macron har med sit besøg i Europarådet (billedet) vist, at man kan løse menneskeretsdomstolens udfordringer inden for det eksisterende system, skriver Jonas Christoffersen, Institut for Menneskerettigheder. Foto: /ritzau/Jean-Francois Badias
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jonas Christoffersen
Direktør, Institut for Menneskerettigheder

I sidste uge stillede Frankrigs præsident Emmanuel Macron sig op foran Menneskerettighedsdomstolens 47 dommere og holdt en historisk tale. Historisk, fordi det er første gang, en fransk præsident taler til Domstolen. Men også historisk, fordi den franske præsident efter to års undtagelsestilstand og adskillige voldsomme terrorangreb bakkede op om et stærkt europæisk fællesskab med menneskerettighederne som omdrejningspunkt.

Når den franske præsident – kun to uger inden Danmark overtager formandskabet for Europarådet – taler om Menneskerettighedsdomstolen, så bør Europa lytte med. Der er især to pointer, jeg vil fremhæve fra talen.

Konventionen er en fordel for Frankrig
For det første viste den franske præsident med imponerende politisk og diplomatisk tæft, hvordan indenrigspolitiske dagsordener ikke behøver stå i vejen for et stærkt, europæisk menneskerettighedssystem.

Macrons tale falder samtidig med, at Frankrig erstatter to års undtagelsestilstand med en meget stram og kritiseret antiterrorlovgivning.

På trods af en heftig indenrigspolitisk debat og overhængende frygt for flere terrorangreb, holder Macron fast i, at Menneskerettighedskonventionen og Domstolen er en fordel for Frankrig. Præsidenten understregede i sin tale, at menneskerettighedssystemet på mange områder har styrket det franske samfund, og at mange af de rettigheder, borgerne har fået via Domstolens arbejde, i dag tages for givet.

Problemer kan løses inden for systemet
For det andet beskrev den franske præsident, hvordan han under valgkampen tidligere i år blev mødt med synspunkter om, at Frankrig skulle ud af Menneskerettighedskonventionen. Debatten er central i Frankrig ganske som i Danmark.

Macron står alligevel fast på at løse landenes udfordringer inden for det eksisterende menneskerettighedssystem. Systemet skal fortsat udvikles, og der skal sikres en god balance mellem Frankrigs politiske råderum og Menneskerettighedsdomstolens juridiske fortolkninger.

Men det er uansvarligt ikke at støtte op om systemet og styrke det indefra. Macron fremhævede, at Frankrig og andre lande har pligt til at kæmpe for de europæiske borgeres rettigheder – også selv om regeringer i for eksempel Rusland og Tyrkiet krænker borgernes grundlæggende rettigheder.

Frankrig er en vigtig allieret
Macrons tale viser, at Danmark kan få meget ud af sit formandskab.

Man må vel endda tro, at Danmarks diplomatiske indsats op til formandskabet allerede har virket, for ingen tror vel på, at det er en tilfældighed, at den franske præsident peger på de samme udfordringer, som den danske regeringer har identificeret.

Hvis Danmark kan sikre Frankrig og andre centrale lande som allierede, har regeringen gode chancer for et gennemføre et formandskab, der kan skubbe på for at få løst Domstolens problemer og dermed styrke menneskerettighedssystemet – og i sidste ende garantere europæiske borgeres grundlæggende rettigheder.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jonas Christoffersen

Advokat, Offersen og Christoffersen, medlem, Dataetisk Råd
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), advokat (1998), dr.jur. (Københavns Uni. 2008)

0:000:00