Nyt Europa: Centrum-venstre-partier skal i offensiv for socialt EU

Af Steen Gade, Britta Thomsen og Søren Keldorff 
Hhv. formand, næstforkvinde og medlem af bestyrelsen for Nyt Europa

Efter vores opfattelse burde de partier, der opfatter sig som sociale, sammen med fagbevægelsen gå helt anderledes offensivt ud og benytte den sociale søjle til en afgørende diskussion om et mere socialt Europa. 

Steen Gade, Britta Thomsen og Søren Keldorff 
Hhv. formand, næstforkvinde og medlem af bestyrelsen for Nyt Europa

Et mere socialt EU er rykket frem på den politiske dagsorden med godkendelsen af Den Sociale Søjle den 17. november sidste år.

Mange har opfattet den sociale søjle som ret luftig. Men intentionen er rigtig og bør udvikles til en stærk platform for politiske og alle kræfter i civilsamfundet, der vil tage det lange seje træk for et mere socialt Europa. Det er der hårdt brug for, og det bør blive en afgørende diskussion i valgåret 2019.

Krise spredte social ulighed
Efter finanskrisen blev den økonomiske sparepolitik sat i højsædet. Det var medvirkende til at skabe stigende arbejdsløshed og social ulighed internt i landene, især i Sydeuropa samt mellem de nordeuropæiske lande og de sydeuropæiske lande.

I mange lande giver den fri bevægelighed med mobilitet over landegrænserne, især mod de vestlige arbejdsmarkeder, helt nødvendige og vigtige diskussioner om social dumping med legal eller illegal lønkonkurrence.

I den vestlige del af unionen er der på arbejdsmarkedet en stigende anvendelse af løsere ansættelsesvilkår og samtidig ofte en svækkelse af fagbevægelsen, hvilket har skabt usikkerhed og utryghed på arbejdsmarkederne. 

Der skal ske en grundlæggende omlægning af den økonomiske politik i de enkelte lande og på EU-plan, før vi for alvor kan få et mere socialt Europa.

Steen Gade, Britta Thomsen og Søren Keldorff 
Hhv. formand, næstforkvinde og medlem af bestyrelsen for Nyt Europa

EU’s nye sociale søjle
EU-Kommissionen har set denne udfordring og har i de seneste år italesat de sociale udfordringer. Derfor fik vi initiativet til en social søjle i EU-samarbejdet, og derfor vedtagelsen den 17. november sidste år.

Søjlen handler om at skabe bedre sociale forhold, men også mere fair konkurrenceforhold for EU's borgere.

Den bygger på 20 hovedprincipper, der er opdelt i tre kategorier: lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet, retfærdig og rimelige arbejdsvilkår samt social beskyttelse og inklusion. 

Det meste skal gennemføres af medlemsstaterne, hvor der lægges op til en dialog for at nå målene, men også til ny og ændret fælles europæisk lovgivning.

Nye regler for lønvilkår og barsel på bordet
Kommissionen har fulgt den sociale søjle op med en række mere konkrete tiltag. Det drejer sig om nye udstationeringsregler, work-life balance (forældreorlov), gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, oprettelsen af en fælles europæisk arbejdsmarkedsmyndighed og flere andre ting.

En revision af reglerne for udstationerede arbejdere er godkendt efter trilog - forhandlinger mellem Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet.

Der er kommet betydelige forbedringer med bedre vilkår for de udstationerede og mere ligestilling mellem de udstationerede og lokale arbejdere, men vi mangler fortsat at få taklet forholdene på transportområdet.

Og det er et problem, at ligestillingen kun gælder nationale overenskomster, hvorimod direktivet ikke omfatter lokale aftaler om løn og arbejdsvilkår.

Bedre work-life balance-direktivet, om blandt andet minimumsregler for forældreorlov og med et stærkt incitament (2 af de 8 måneder reserveres til faderen) til at mænd tager orlov, er nu overgået til trilog-forhandlinger.

Her i efteråret er forhandlinger mellem Rådet og Parlamentet kommet i gang – og mon ikke der nås et kompromis.

Udspillet fra Kommissionen om gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår drejer sig om at forbedre lønmodtagernes rettigheder med minimumsregler for ansættelseskontrakter, som blandt andet sigter på at stille de stadig flere, der har korttids- og atypiske ansættelser, bedre.  

I juni nåede Rådet til enighed og inden længe forventes Europa-Parlamentet at nå til en holdning, så der kan komme gang i trilog-forhandlinger. Der kan forventes minimumsregler med bedre oplysninger for lønmodtagerne, så de og fagforeningerne bedre kan varetage deres interesser.

Ny europæisk myndighed skal bekæmpe illegale firmaer
I marts 2018 barslede Kommissionen med et forslag om etablering af en fælles Europæisk Arbejdsmarkedsmyndighed. 

Udformet på den rette måde kan myndigheden sammen med en også igangsat modernisering af reglerne, som introducerer flere fælles standarder og procedurer for udveksling af informationer mellem landenes arbejdsmarkedsmyndigheder, være med til både at bekæmpe illegal virksomhed, snyd og omgåelse, skabe mere fair og lige vilkår samt lette lønmodtagerne og virksomhedernes mobilitet over landegrænser.  

Europa-Parlamentets beskæftigelsesudvalg har i juni principielt tilsluttet sig forslaget om oprettelse af en europæisk arbejdsmarkedsmyndighed. Kommissionen har meddelt, at den vil gå videre med forslaget. 

Det er også et fremskridt, at den sociale søjle nu indgår i det såkaldte europæiske semester, hvor EU-landene drøfter økonomisk politik.

Kommissionen giver her anbefalinger om den økonomiske politik, og det skal den herefter også gøre på det arbejdsmarkedspolitiske område.

Socialpolitikkens højere status er kun formel
Dermed har arbejdsmarkedspolitikken formelt fået en højere status, men det er på nuværende tidspunkt desværre nok kun formelt.

Det ville ellers være nærliggende at udvikle det europæiske semester med en effektiv social mekanisme sammen med en tilsvarende klima- og miljømekanisme. En tredobbelt bundlinje er netop, hvad der er brug for i de kommende år.

Det er godt med Kommissionens mange tiltag på social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det er godt, at de også - om end ikke perfekte - bliver til virkelighed i aftaler mellem Rådet og Parlamentet.

Det er tegn på, at nogle i Europa fra centrum-venstre og centrum-højre tager arbejdsmarkedspolitik mere alvorligt end før.

Bred dansk modstand mod europæisk minimumsløn
Men hvorfor er det så ikke mærkesager for de danske politiske partier – især i centrum-venstre - der ellers er ivrige i diskussionen om social dumpning og sikring af lønmodtagerrettigheder.

Den sociale søjle blev mødt med megen skepsis herhjemme, og for eksempel bliver forslag om en minimumsløn i alle EU-lande fortsat modtaget med direkte modstand hos danske politikere, fagforeninger og arbejdsgiverforeninger.

Bemærkelsesværdigt enige fra højre til venstre. De mener, at det vil true den danske model.

Fagforeninger uden for Norden har brug for hjælp
Den danske model har helt klart sine stærke fordele og skal bestemt fastholdes. Ja, gerne udbygges.

Men der er desværre uden for Skandinavien svagere fagforeninger, som har brug for en hjælpende hånd for at sikre fair forhold for både lokale såvel som udenlandske lønmodtagere.

Og på en del af det danske arbejdsmarked, hvor den faglige organisering er svag, ser vi hele tiden eksempler på underbetaling. Noget, der jo ikke er ulovligt i Danmark!

Norsk model kan være løsning
Her burde vi lade os inspirere af Norge, hvor der - ligesom i Danmark – forhandles løn mellem arbejdsmarkedets parter, men hvor den dermed aftalte mindsteløn derefter ophæves til lov. 

At gennemføre en ”norsk model” og gøre det direkte ulovligt at betale under hvert enkelt lands vedtagne minimumsløn vil efter vores opfattelse være en klar forbedring og et reelt kampskridt mod social dumpning og underbetaling.

Vi opfordrer til, at fagbevægelsen og de politiske partier åbner op for en seriøs debat om en minimumsløn i stedet for at lukke diskussionen ned med en henvisning til den danske model.

Behov for grundlæggende omlægning af økonomisk politik
Direktivforslaget om en moderniseret forældreorlov har også mødt med massiv modstand fra et flertal i Folketinget - om end heldigvis ikke alle.

Egentlig utroligt, at de samme partier, som hylder et frit arbejdsmarked i Norden og EU, ikke kan se perspektiverne i, at alle lande indfører en nutidig minimumbestemmelse om forældreorlov.

Der er altså allerede besluttet en række vigtige helt konkret gode tiltag, og flere er i støbeskeen. De giver imidlertid ikke gennembrud for et mere socialt Europa alene. Der skal ske en grundlæggende omlægning af den økonomiske politik i de enkelte lande og på EU-plan, før vi for alvor kan få et mere socialt Europa.

Partier tæt på fagbevægelse skal styrke offensiv
På længere sigt er det selve modellen for den europæiske sociale markedsøkonomi, der skal fornys.

For centrum-venstre bør det indebære en ekspansiv finans- og pengepolitik med omfattende investeringer i klima og miljø, cirkulær økonomi med grøn vækst, effektiv styring af finansmarkederne, et indre marked og handelsaftaler med høje miljø og sociale standarder, en fair beskatning af personer og virksomheder.

Og så kræver det en arbejdsmarkeds- og socialpolitik, der skaber bedre muligheder for lønmodtagerne og mere social lighed.

Det er åbenlyst rigtigt at kritisere øget ulighed og helt nødvendigt at ville bekæmpe social dumpning og kæmpe for stærkere fagforeninger, men der skal mere til.

Efter vores opfattelse burde de partier, der opfatter sig som sociale, sammen med fagbevægelsen gå helt anderledes offensivt ud og benytte den sociale søjle til en afgørende diskussion om et mere socialt Europa. 2019 er jo et valgår.