Parlamentet#10: Balkan-drømme, polsk naziskandale og krav fra S om en ny traktat

PODCAST: Forslag om ny udvidelse, strid om fremtidens Europa-Parlament og gennembrud for tysk regering. Hør om det i denne uge, hvor Socialdemokraternes EU-ordfører også kræver modvægt til traktaternes fire friheder.

Hvorfor ligger striden mellem Grækenland og Makedonien så dybt i grækernes bevidsthed? Det vender Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen i ugens podcast.
Hvorfor ligger striden mellem Grækenland og Makedonien så dybt i grækernes bevidsthed? Det vender Thomas Lauritzen og Rikke Albrechtsen i ugens podcast.Foto: /ritzau/AP/Petros Giannakouris
Thomas Lauritzen

Mens briterne er på vej ud af Den Europæiske Union, så vil en række lande på det vestlige Balkan gerne ind. I denne uge foreslog EU-Kommissionen en strategi for, hvordan man måske kan lukke døren op for nogle af dem i 2025.

Forslaget er kontroversielt blandt europæiske regeringer, hvoraf mange har været ramt af udvidelses-træthed i årevis. Det vil debatten sikkert også vise, når EU's udenrigsministre mødes i Sofia i næste uge.

Artiklen fortsætter under podcasten

Alt det kan du høre om i denne uges nye udgave af Altingets Europa-podcast, ’Parlamentet’, hvor EU-redaktør Rikke Albrechtsen sammen med vært Thomas Lauritzen smager på et ord som ”absorptionskapacitet” – og hvor de også diskuterer gennembruddet i de tyske regeringsforhandlinger om en ny ”GroKo”.

Du kan også høre om, hvorfor et stort flertal i Strasbourg stemte for at fjerne den polske politiker Ryszard Czarnecki fra posten som næstformand i Europa-Parlamentet. Czarnecki, der er fra Polens nationalkonservative regeringsparti Lov og Retfærdighed (PiS), havde beskyldt en anden politiker for at være ”nazi-kollaboratør”.

Under samme samling nedstemte parlamentarikerne deres eget forslag om tværnationale valglister, mens Parlamentet til gengæld holder hårdt fat i deres indflydelse på udpegelsen af den næste formand for Kommissionen via den såkaldte Spitzenkandidat-proces. Hvor mon det placerer Margrethe Vestagers chancer for en ny toppost næste år?

Sidst men ikke mindst har Socialdemokratiets EU-ordfører, Peter Hummelgaard Thomsen, været i studiet for at fortælle om sit partis ambitioner for Danmarks Europa-politik.

Han mener blandt andet, at den frie bevægelighed over grænserne i det indre marked er løbet løbsk – så meget faktisk, at det ifølge Socialdemokraterne vil kræve traktatændringer at inddæmme den.

”De fire friheder i det indre marked har fået forrang over for stort set alle andre principper, i særdeleshed respekten for lønmodtagernes lønninger, rettigheder og arbejdsvilkår. Det vil vi gerne gøre noget ved,” siger Hummelgaard.

Klik her og abonner på Parlamentet i iTunes. Find os på Soundcloud her. Find os på Stitcher her.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Peter Hummelgaard

Justitsminister, MF (S)
cand.jur. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00