Professor: Menneskeretsdomstolen i Strasbourg har misforstået sin rolle

Af Mads Bryde Andersen
Professor, dr.jur., Københavns Universitet

Et af argumenterne, for at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD) skal fortolke dynamisk, går ud på, at menneskerettigheder udvikles bedst på denne måde.

Konventionerne skal altså kun opstille generelle rettigheder. Hvad disse rettigheder så går ud på, må man vente med at finde ud af, til domstolen har talt.

Denne opfattelse er efter min opfattelse forkert, hvis den omfatter alle ”menneskerettigheder”.

Alle ser nogenlunde ens på folkemord, tortur, interneringer uden dom og massive begrænsninger i ytringsfriheden – folkevalgte såvel som dommere.

Det gælder uanset hvilket land på kloden, man befinder sig i. Her er der ikke brug for ”dynamiske” fortolkninger.

Det er svært at forstå, hvorfor politisk betingede afvejninger, som vore egne folkevalgte jo fint kan tage stilling til, skal afgøres bindende af den overstatslige domstol EMD.

Mads Bryde Andersen
Professor, dr.jur., Københavns Universitet

Nogle emner egner sig ikke til EMD
Men når det gælder de menneskerettigheder, som ikke handler om beskyttelse af liv og frihed, er situationen en anden.

Holdningen til, hvilken diskoteksstøj en borger må tåle, beror for eksempel på, hvor man selv bor, og hvor støjsensitiv man er.

Alligevel har EMD med virkning for hele Europarådets enorme territorium fastslået, hvornår en sådan støj krænker naboens ”ret til privatliv”.  

Ligeledes har EMD fundet, at retten til at ”modtage oplysninger” krænkes, hvis ikke man kan sætte en parabolantenne på sin altan.

Det er svært at forstå, hvorfor den slags politisk betingede afvejninger, som vore egne folkevalgte jo fint kan tage stilling til, skal afgøres bindende af den overstatslige domstol EMD.

En domstol uden demokratisk mandat, hvis procesform i hovedparten af sagerne er mere summarisk end procesformen ved en dansk byret om samme spørgsmål.

Problemet er det enorme areal
Et særligt problem ved at lægge den slags afvejninger i hænderne på EMD skyldes netop EMD’s enorme territorium. Det omfatter Europarådets 47 medlems­stater og dermed en befolkning på godt 800 millioner mennesker.

Kulturelt omfatter kredsen både det muslimske Tyrkiet, et antal tidligere kommunistiske sovjet­repub­likker og det overvejende kristne Central- og Vesteuropa.

De mange kulturer, der mødes i Europarådet, knyttes alene sammen i kraft af deres geografiske placering på det europæiske kontinent.

Medlemslandende er meget forskellige
Ingen nære historiske, kulturelle, religiøse, ideologiske og derfor heller ingen naturlige juridiske bånd binder disse mange retssystemer sammen.

De fleste betjener sig af hvert sit sprog – sprog, som typisk ikke beherskes af hovedparten af de medvirkende dommere.

De demokratiske – og udemokratiske – traditioner og kulturelle påvirkninger adskiller sig også fra stat til stat med deres vidt forskellige medier og debatformer, ligesom der er betydelige forskelle i økonomisk udvikling og levestandard.

Vi skal sondre mellem forskellige krænkelser
Når man debatterer Europarådets og EMD’s rolle for udviklingen af de moderne menneskerettigheder, er man derfor nødt til at sondre mellem krænkelser af fundamentale og mindre fundamentale rettigheder.

Jo ”mindre” fundamentale rettigheder, vi taler om, desto mindre relevant at lade EMD afgøre dem.

EMD bør kun dømme i sager om fundamentale menneskeretskrænkelser.

Den kritik, som EMD – med rette – møder i dag, skyldes, at EMD ikke har forstået selv at drage denne grænse.