Stine Bosse: Derfor bør Danmark deltage i EU’s forsvarssamarbejde

Af Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Macron og Merkel mødtes i sidste uge i Berlin til en snak om fremtidens eurozone. De selv samme to stod i december 2017 i spidsen for lanceringen af fremtidens EU-forsvarssamarbejde.

To skridt, der peger i retningen af et fremtidens EU, der godt nok er uden UK, men som fremstår mere ambitiøst og sammenhængende end nogensinde før.

Et EU uden UK betyder to ting på forsvars- og udenrigsområdet. For det første mister vi danskere en vigtig alliancepartner.

UK har ligesom Danmark været skeptiske over for en mere integreret udenrigspolitik i EU og har i stedet valgt samarbejde med USA gennem NATO. For det andet rykker Merkel og Macron tættere sammen.

Merkel, som må betegnes som mere tøvende, end sin franske kollega, har blandt andet nyligt udtalt sig om nødvendigheden af en mere samlet udenrigspolitik over for Kina og Rusland samt en solidarisk migrationspolitik, for så vidt angår fredsopbyggende indsatser i Afrika samt bekæmpelse af menneskesmugling.

Danmark bør deltage i EU’s forsvarssamarbejde, fordi vi i EU har udviklet en stærk soft power-tradition og har en respekt for FN og internationale regler, som ikke deles i hverken Rusland, Kina eller USA.

Stine Bosse
Formand, Europabevægelsen

Forsvarssamarbejde sikrer udvikling 
I december 2017 lancerede EU et nyt og permanent struktureret forsvarssamarbejde under navnet PESCO. Danmark er sammen med UK og Malta de eneste lande, der ikke deltager. Og snart er det os og Malta, der i unionen står udenfor døren, når vores sikkerhed drøftes.

PESCO sikrer blandt andet militær koordination, udvikling og indkøb af nyt materiel, træningsøvelser og en fælles indsats mod cyberkrig.

PESCO bygger ovenpå allerede eksisterende programmer såsom EU’s stærke tradition for humanitært arbejde samt en række konkrete fredsskabende og konfliktforebyggende initiativer:

EU har blandt andet med succes ledet den FN-autoriserede militære operation Artémis i DR Congo, en monitorerings- og fredsopbygningsmission i den indonesiske provins i Aceh samt stået for forhandlingerne med Iran om afviklingen af deres atomprogram.

PESCO betyder 17 nye konkrete initiativer, der udvikles over den kommende tid. En udvikling Danmark på nuværende tidspunkt ikke kan være med til at deltage i.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen udtalte i sidste måned, at vi danskere har brug for at tage en alvorlig og ærlig snak om de danske EU-forbehold. Jeg er enig.

EU har respekt for FN
Danmark bør deltage i EU’s forsvarssamarbejde, fordi vi i EU har udviklet en stærk soft power-tradition og har en respekt for FN og internationale regler, som ikke deles i hverken Rusland, Kina eller USA. Dette er blandt andet eksemplificeret af EU’s mere afholdende politik overfor Syrien.

I Syrien-konflikten er EU den førende humanitære donor, men har samtidig valgt ikke at deltage militært, idet dette ville ske uden mandat fra FN’s sikkerhedsråd.

I stedet for at tøve overfor den bløde EU-forsvarspolitik bør vi se kritisk på den militaristiske amerikanske forsvarspolitik, som vi Danmark i årevis har støttet op om. Danmarks indsats i krigene i Afghanistan, Libyen og Irak er de bedste eksempler herpå.

I modsætning til Danmark er Sverige – et land vi ofte sammenligner os selv med – ikke medlem af NATO, men har i stedet ydet kvalitativ indflydelse på blandt andet den civil-militære del af EU's udenrigspolitik.

Sverige er altså det perfekte eksempel på, at det er muligt for et lille land at yde indflydelse i EU’s udenrigspolitik.

Danskerne ønsker et tættere samarbejde
I EU har vi mulighed for at yde mere indflydelse end i NATO, hvor vi lever på vores gode relation til amerikanerne. Tiden er dog kommet til at spørge os selv, om vi ønsker at pleje dén relation ligeså intensivt fremover.

Da Løkke meldte ud, at vi skulle bringe vores forbehold til debat, var det ikke nødvendigvis med henblik på, at vi skulle skride direkte til folkeafstemning.

Der var snarere tale om et oplæg til en indholdsmæssig diskussion af, hvad forbeholdenes konsekvenser har for Danmark. En debat der er yderst vigtig, men som efter min mening bør følges af handling.

Noget tyder på, at danskerne er enige. En undersøgelse fra marts 2017 viser nemlig, at 65 procent af danskerne ønsker et tættere forsvarssamarbejde i EU. Så ikke afstemning i år eller næste år. Men en grundigt forberedt 2020 afstemning ville være klogt og efter folkets ønske.

Egentlig kan danskere jo ikke lide at stå udenfor.