Tænketanken Europa: EU’s muskler kan tæmme det digitale vilde vesten

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Big data er blevet big business, også for Danmark.

Ved første øjekast kunne man måske få det indtryk, at Danmark godt kan klare sig selv, og at vi klarer os flot. For i Odense vil Facebook bygge et gigantisk datacenter på over 183.000 kvadratmeter, og i Viborg og Aabenraa jubler borgmestre over, at Apple bygger kæmpe datacentre der.

Det giver flere lokale job og viser, at Danmark er attraktivt land at investere i.

De nye datacentre får brug for enorme mængder energi for at blive kølet ned, så vi vinder på vores frie adgang til både det tyske og det nordiske elnet med masser af vedvarende energi fra både norske elve og nordsøens vindmølleparker.

På dette punkt er det ikke lave skattesatser, men snarere en moderne og fremsynet energipolitik, der har givet Danmark en afgørende konkurrencefordel i bestræbelsen på at tiltrække denne form for udenlandske investeringer.

Selvom vores land er en attraktiv destination for datagiganternes investeringer, skal man omvendt ikke bilde sig ind, at Danmark har suverænitet nok til at regulere verdens Facebook-, Google-, Apple- og Amazon-selskaber.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken Europa

Også de øvrige nordiske højskattelande er blevet en magnet for Silicon Valleys datagiganter, der samtidig investerer i et nyt kæmpe fiberoptisk søkabel med stor kapacitet fra Esbjerg til USA.

Dansk suverænitet kommer til kort
Så noget må vi gøre rigtigt i vores lille fantastiske land. Vi har en velfungerende offentlig sektor, der er digitale frontløbere og en befolkning med mange early movers i den digitale revolution.

Danskerne bruger sociale medier som aldrig før, deler private data som aldrig før og er generelt glade brugere af de digitale teknologier.

Men selvom vores land er en attraktiv destination for datagiganternes investeringer, skal man omvendt ikke bilde sig ind, at Danmark har suverænitet nok til at regulere verdens Facebook-, Google-, Apple- og Amazon-selskaber.

Der skal mange flere muskler til.

Data i skyen, i de globale fiberoptiske kabelnetværker og i Facebooks datalagre respekterer ofte ikke landegrænser, så har den danske erhvervsminister eller borgmestrene magt til at sikre, at vore data behandles ordentligt? Næppe.

Og hvem kan gøre noget, når it-analysefirmaet Cambridge Analytica tapper ind i 2,7 millioner europæiske Facebook-brugeres private data, og misbruger det til at manipulere valgkampe og debatter på de sociale medier?

Det er ikke borgmesteren i Viborg eller Brian Mikkelsen (K).

EU spænder musklerne
Kun EU er stærkt nok til at gøre en forskel i denne sammenhæng. Og det gør EU faktisk.

Europa-Kommissionen har fået støtte fra Europa-Parlamentet og Rådet til at gennemføre verdens mest avancerede databeskyttelseslovgivning, den såkaldte persondataforordning (GDPR).

Den træder i kraft 25. maj, og den skal beskytte borgerne meget bedre imod, at deres personlige data misbruges. Borgerne får lettere adgang til viden om, hvilke data virksomhederne og myndighederne har gemt.

Man får ret til at kræve, at virksomheder skal slette de personlige data, som er blevet indsamlet. Per design skal privatlivet beskyttes, og ved datalæk skal borgerne underrettes inden 72 timer om, at deres data er blevet hacket.

De nye EU-regler er ikke bare luftige hensigtserklæringer, men vil blive håndhævet.

Virksomheder, der ikke overholder reglerne kan blive tvunget til at betale bøder. De allerstørste som f.eks. Facebook kan blive ramt af bøder på op til 20 mio. euro eller fire procent af deres globale omsætning.

Det er en fælles EU-lovgivning, der skal beskytte borgerne i alle EU-lande, og den kommer også til at gælde for de transnationale selskaber, der anvender og udnytter europæiske borgeres data. Så også selskaberne fra Silicon Valley vil blive tvunget til at underordne sig.

Zuckerberg tvunget til at skifte kurs
Dette ville lille Danmark aldrig kunne gøre selv, uanset hvor meget vi måtte drømme om at være suveræne. I praksis kan vore folkevalgte politikere kun beskytte borgernes privatliv på de digitale platforme ved at handle i fællesskab gennem Den Europæiske Union.

Det vil sige i samvirke med Europa-Parlamentets folkevalgte politikere og regeringerne i Ministerrådet. På samme måde er det i stigende omfang klart, at man kun kan sikre en effektiv selskabsbeskatning - herunder af de grænseløse digitale selskaber - hvis vi i fællesskab med de øvrige EU-lande kan enes om en fælles bund under selskabsskatten.

EU kan gøre en ret stor forskel, har Margrethe Vestager bevist som konkurrencekommissær.  EU´s nye databeskyttelsesforordning viser det igen.

Her forleden krøb selv Facebooks CEO, Mark Zuckerberg, til korset og valgte under en kongreshøring i USA at love, at Facebook vil overholde de nye europæiske databeskyttelsesregler. Ikke kun i Europa, men også for borgere i andre lande, herunder i USA.

Skandalen og afsløringerne om Cambridge Analytica har tvunget Facebook til at ændre kurs. I stedet for at forbande de nye europæiske regler har Facebook opdaget, at det måske er klogest at overholde den nye europæiske standard for databeskyttelse.

Det er et eksempel på, at EU kan blive global standardsætter. Her ville lille Danmark aldrig kunne have gjort hverken fra eller til. På dette område kan Danmark via et stærkt EU-samarbejde vinde suverænitet i stedet for at miste den.