Tænketanken Europa: Afhold ny folkeafstemning om Brexit

Af Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken EUROPA

Briterne bør holde en ny folkeafstemning om Brexit.

Demokratisk set vil det give rigtig god mening at lægge den endelige beslutning ud til folket. Inden Storbritannien crasher ud af fællesskabet 29. marts 2019. Det er der en række vægtige argumenter for.

Op til folkeafstemningen i juni 2016 blev vælgerne bildt ind, at Brexit kunne gøre UK friere, rigere og herunder sikre mindst 350 millioner pund om ugen til det nationale sundhedssystem. Men virkeligheden er en anden. National suverænitet er en kostbar affære.

Mays regering har offentliggjort 25 tekniske analyser af, hvad der kan ske i et no deal scenarie: Et velstandstab på 7,7 procent af bruttonationalproduktet over 15 år og et hul i de offentlige kasser på 80 milliarder pund. Mere nationalt bureaukrati med måske ekstra 9000 offentlige embedsmænd oveni de 7000, der er allerede ansat som følge af Brexit.

Ekstraomkostninger og mere red tape for britiske virksomheder, fordi UK træder ud af EU´s toldunion, hvorfor ekstra told og kilometerlange køer ved grænserne vil blive hverdag. EU mærkninger, standarder, certificeringer, fødevarekontrol, medicinkontrol etcetera falder bort, og UK må lave et parallelt bureaukrati.

Det fundamentale problem med EU-folkeafstemninger er, at vælgerne reelt stemmer om en black box, hvor ingen kender slutproduktet.

Bjarke Møller
Direktør i Tænketanken EUROPA

Britiske finansvirksomheder vil miste deres EU-pas, og britiske borgere må betale ekstra på kreditkortkøb på kontinentet. UK risikerer at miste adgang til de EU-samarbejder, der som Europol, Eurojust, den europæiske arrestordre og Schengen-databaser er vitale i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet og terror. Og falder UK ud af det europæiske EASA-samarbejde for luftfartssikkerhed, kan det sende UK ud i et no-mans-space i luftfarten, med mindre UK bagefter som tredjeland kan garantere, at de lever op til alle EU´s sikkerhedskrav.

Forskellige forestillinger om Brexit
Et flertal af Brexit-tilhængerne sagde før folkeafstemningen, at de var villige til at betale en ekstra regning for at opnå frihed uden for EU.

Havde de vidst, at regningen ville blive så stor, var de så også sprunget ud? Måske ikke. Ingen ved det. Økonomisk rationalitet behøver ikke afgøre demokratiske valg.

Det fundamentale problem med EU-folkeafstemninger er, at vælgerne reelt stemmer om en black box, hvor ingen kender slutproduktet.

Den 23. juni 2016 var der ingen, der vidste, hvad slutresultatet af exit-forhandlingerne med EU ville blive. Folk kunne stemme med 117.000 forskellige forestillinger og drømme om, hvad det kunne blive til. Men de stemte reelt ikke om det samme.

Ledende Brexit-tilhængere førte samtidig vælgerne bag lyset. De sagde, at UK kunne få en norsk EØS-model og blive i det indre marked, men det sker ikke. Mays konservative regering vil ikke have en norsk model, fortsætte i det indre marked eller i EU´s toldunion for den sags skyld. Også selv om det kan tage UK mellem 8-10 år at indgå nye handelsaftaler inden for WTO-systemet.

Folkeafstemning kan rense luften
Det er på høje tid, at vælgerne får mulighed for at vælge, om det var den hårde Brexit, de drømte om, eller noget helt andet og mere pragmatisk.

I øjeblikket sejler Mays regering igennem forhandlingerne uden at have et sikkert og klart mandat bag sig i det britiske parlament, endsige blandt vælgerne. Det øger risikoen for, at May bliver underløbet, selv hvis hun får en aftale på plads med EU´s chefforhandler Michel Barnier. Det er uholdbart.

En ny folkeafstemming kan rense luften. Enten som en vejledende folkeafstemning her i efteråret eller som en folkeafstemning om den endelige aftale med EU-27.

En vejledende folkeafstemning kan bruges til at sikre May-regeringen et klart forhandlingsmandat. Men det kræver, at vælgerne kan vælge mellem tre klare og realistiske alternativer. Eksempelvis mellem:

• No deal med hård Brexit, hvor UK forlader EU uden aftale.    
• En norsk EØS-model, hvor UK politisk træder ud af EU, men kan blive i det indre marked.
• En business as usual model, hvor UK forbliver i EU.

May risikerer at blive underløbet
Opnår et af forslagene mere end 50 procent opbakning, er det godkendt. Hvis ingen af forslagene i første runde får de magiske 50 procent, sorteres det svageste forslag fra, og man stemmer i anden runde om de to modeller, der har vundet flest stemmer.

En sådan afstemning kunne give May regeringen et langt klarere mandat fra vælgerne til at afslutte forhandlingerne med EU. Det mangler regeringen. Og derfor famler man stadig alt for meget i blinde. Mere end to år efter den første folkeafstemning.

Hvis ikke May udskriver en sådan vejledende folkeaftemning før de vanskelige slutforhandlinger, risikerer hun at blive underløbet af konservative rebeller anført af Boris Johnson og Jacob Rees-Mogg. Og Labours Jeremy Corbyn vil sikkert være mere optaget af at udstille den konservative ledelseskrise end at hjælpe May. Det er derfor i Mays klare interesse at få ryddet luften.

I stedet for en vejledende folkeafstemning kan May i stedet sende det endelige forhandlingsresultat til folkeafstemning inden marts 2019. Så overlades det endelige valg til det britiske folk. Vil de godkende Brexit-aftalen med alle de økonomiske og politiske konsekvenser, den har? Eller vil de hellere fortsætte i EU? Her får vælgerne et klart valg uden ubekendte.

Ikke som i 2016, hvor man stemte mellem et kendt EU og så en Brexit black box med alle mulige hypoteser og drømme. Nej, tværtimod en ny folkeafstemning mellem to klare og konkrete alternativer.

Selv førende Brexit-tilhængere - Jacob Rees-Mogg gjorde det allerede i 2011 - har argumenteret for afholdelse af to folkeafstemninger. Det vil give vælgerne mulighed for at tage stilling til det endelige forhandlingsresultat. Det vil samtidig være mere demokratisk. Kun en ny folkeafstemning kan hjælpe May ud af den kattepine, som hun er blevet bragt i, fordi ingen dybest set ved, hvad der er hendes Brexit-mandat fra vælgerne.