Debat

Venstre: Det er svært at sige nej til EU's Bankunion

DEBAT: Kommer vi i de følgende år til at se en tillidskrise udspille sig over for eksempelvis Danske Bank, så vil et stærkt samarbejde i EU være en nødvendig støtte, skriver Morten Løkkegaard (V) om EU’s Bankunion.

Morten Løkkegaard til debat om Brexit på Grønbechs Hotel i Allinge, Folkemødet 2018.
Morten Løkkegaard til debat om Brexit på Grønbechs Hotel i Allinge, Folkemødet 2018.Foto: Arthur Cammelbeeck/Altinget
Frederik Lange
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Et netværk af banker og aktiespekulanter har igennem flere år trukket flere milliarder ud af de europæiske statskasser gennem bedrageri med udbytteskat. Gement tyveri.

Nu er det derfor på høje tid, at vi starter en reel diskussion af, hvorvidt Danmark skal med i Bankunionen.

I oktober mødtes EU’s finansministre i Luxembourg, og lytter man godt efter på vandrørene, så er der bred enighed i store dele af Europa om, at samarbejdet på netop det finansielle område skal styrkes på tværs af medlemsstaterne.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til os på [email protected].

Grundig krisehåndtering
Et dansk medlemskab af Bankunionen vil gøre os til medlemmer af en klub, der tilbyder et stærkt fælles tilsyn med de største europæiske banker, der vil betyde, at vi i langt højere grad vil være i stand til at spotte skandalerne, før de bliver til virkelighed.

Derudover er Bankunionen også garant for en meget grundig og standardiseret krisehåndtering, når det så går galt, som det har været tilfældet med Danske Bank.

Jeg anerkender, at der er flere ting, der skal med i overvejelserne, før vi i Danmark kan føle os sikre i forhold til bankunionen. Særligt det unikke danske realkreditsystem, der jo er fundamentet for husejernes økonomi, skal sikres.

Morten Løkkegaard (V)
Medlem af Europa-Parlamentet

Et medlemskab af bankunionen betyder nemlig, at der for alle banker udarbejdes en konkret og realistisk plan for, hvad der skal ske, hvis en bank kommer i problemer.

Og indtræffer katastrofen, og en bank kommer i reelle vanskeligheder, ja så betyder bankunionens indskydergaranti, forsikringsordningen, at det ikke i sidste ende bliver skatteborgerne, der automatisk ender med regningen, når banken går under.

Vi kan ikke løse problemerne alene
Jeg anerkender, at der er flere ting, der skal med i overvejelserne, før vi i Danmark kan føle os sikre i forhold til bankunionen. Særligt det unikke danske realkreditsystem, der jo er fundamentet for husejernes økonomi, skal sikres.

Det er vigtigt, at vi kan være trygge ved vores økonomi. Det er det værktøj, der skal skabe vækst og velfærd. Og når krisen kradser, og skandalerne ruller i de europæiske banker, gør det ondt i økonomien.

Kommer vi i de følgende år til at se en tillidskrise udspille sig over for eksempelvis Danske Bank, så vil et solidt og stærkt finansielt samarbejde i EU være en nødvendig støtte.

Problemerne kan vi ikke løse alene. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Løkkegaard

Spidskandidat til Europa-Parlamentet (V), MEP (V), Næstformand, Renew Europe, kommunalbestyrelsesmedlem, Gentofte Kommune, fhv. MF (V)
journalist (DJH 1988)

0:000:00