Tag den borgerlige EU-skepsis alvorligt

Af Erik Boel (S)
Udenrigskommentator og tidligere formand for Europabevægelsen

Hvad er EU? Hvorfor rager det mig? Hvorfor skal der tages beslutninger i Bruxelles, som påvirker mig i Odense eller Aalborg? Det er relevante spørgsmål, som mange KU'ere og VU'ere stiller mig, når jeg i disse måneder og år stiller op til debat.

Mit korte svar er: Hvis ikke I engagerer jer - så løber de røde med det! Dette argument plejer at gøre et vist indtryk ...

Et spadestik dybere
Men det er nødvendigt at gå et spadestik dybere. For mange af disse unge borgerlige vil med deres EU-skepsis sidde ved roret om 10-15 år ...

Europluspagt, overstatsligt samarbejde og forordninger er klassiske europæiske termer. Det er ikke nødvendigvis ubegrundet, at mange mennesker - ikke kun unge borgerlige! - finder det svært at holde styr på EU-politikken.

Kritikken er til dels berettiget. Det er svært at holde styr på de juridiske processer i europæisk politik, og det kan virke abstrakt og ligegyldigt for den enkelte borger, hvordan en beslutning bliver taget, og hvorfor den bliver taget.

EU-samarbejdet har gjort livet lettere for den enkelte europæer, men de beslutninger, som træffes i Bruxelles, bliver ofte glemt eller bagatelliseret, og de mange fælles muligheder og rettigheder taget for givet.

Erik Boel
Udenrigspolitisk kommentator og tidligere landsformand for Europabevægelsen

Hvad betyder EU for mig?
Men EU har stor betydning - for jobmulighederne i de kommende år, for hvad det koster at sms'e fra udlandet, flyve til Dublin eller Barcelona og for, om der er hormonforstyrrende stoffer i sutteflasken.

Der er mange what's in it for me-historier fra EU, men de bliver sjældent diskuteret - og det har alvorlige konsekvenser for de unges engagement.

Vi lever i en tid, hvor internationalisering, globalisering, outsourcing og BRIK-lande er blevet standardudtryk. Og med rette. I en dagligdag, hvor ens tøj er produceret i Kina, men sælges af et svensk firma på Strøget. Vores burgere stammer fra en amerikansk kæde med bøffer fra europæiske køer, der formentlig har spist sydamerikansk soja, og vores indtag af dampende sort koffein bare stiger og stiger. Danskerne er en af de mest kaffedrikkende nationer, men kaffen produceres altså ikke i Danmark.

Har man brug for hjælp på jobbet, ringer man til en indisk helpdesk. Det er barokt, at vi som forbrugere har taget denne livsstil for givet, men alligevel regner med, at politikken skal forblive inden for landets grænser.

Spørgsmålet er ikke hvorvidt, men hvordan
Suverænitet i klassisk forstand er en død sild. I en globaliseret verden kan vi kun hævde suverænitet gennem et tæt forpligtigende samarbejde. Derfor er tiden løbet fra at diskutere for eller imod EU, diskussionen bør handle om, hvordan vi vil indrette det europæiske samarbejde.

Forleden spurgte jeg en af mine venner, om han var troende og svaret lød: "Jo, men derfor behøver man jo ikke købe hele pakken." Jeg har det lidt på samme måde med EU. Når det gælder den overordnede politiske og økonomisk ramme, ryster jeg ikke på hånden. Men det betyder ikke, at jeg er enig i alt, der bliver besluttet, eller at jeg altid er enig i, hvorledes det bliver besluttet. Der er også mange tiltag i dansk politik, der er helt hen i vejret - uden at vi af den grund overvejer at melde os ud af det nationale fællesskab.

27 - snart 28 - lande er med i EU. Det betyder rigtig mange forskellige politiske baglande at tilfredsstille, når beslutninger skal tages. Det betyder også, at EU's beslutningsproces aldrig vil komme til at foregå i fantomfart. Til gengæld har beslutningerne betydning ikke kun i den hjemlige andedam, men for en halv milliard mennesker.

EU ikke skyld i gældskrisen
Medierne har for længst forlovet den økonomiske krise med EU-samarbejdet. Det har givet et fejlagtigt indtryk af, at EU skulle være skyld i den europæiske gældskrise. Lad mig bare sige det klart en gang for alle: Det er hverken EU eller euroen, der er skyld i den nuværende gældskrise. Gældskrisen bunder primært i et offentligt overforbrug i de gældsramte lande, som tilfældigvis har euroen.

EU er ingen garanti mod uansvarlige regeringer. Havde det ikke været for et stærkt europæisk samarbejde, ville situationen i blandt andet Grækenland have eskaleret. Og uden euroen havde vi oplevet en kædereaktion af devalueringer. Resultat: lavere vækst, højere inflation og højere arbejdsløshed.

Stor politisk succes
I skyggen af gældskrisen bør også unge borgerlige tage i betragtning, hvilken politisk succes det europæiske fællesskab er. EF har sikret den fred, som Europa havde brug for i efterkrigstiden, og EU har senere fastholdt et samarbejde over grænserne, således at vi kan have tryghed i hverdagen og frihed til at vælge, hvad vi vil bruge vore penge på.

Med andre ord har EU-samarbejdet gjort livet lettere for den enkelte europæer, men de beslutninger, som træffes i Bruxelles, bliver ofte glemt eller bagatelliseret, og de mange fælles muligheder og rettigheder taget for givet.

Det Indre Marked - én af EU's største bedrifter
En af de største succeser i EU er Det Indre Marked. Med Det Indre Marked kan de danske virksomheder ubesværet afsætte deres varer til 500 millioner europæere i stedet for 5 millioner danskere. En halv million arbejdspladser i Danmark er afhængige af samhandlen med de andre EU-lande. Hvis ikke vi havde haft Det Indre Marked, ville dansk eksport blive belagt med told, og det ville være sværere for os at sælge danske varer i udlandet. Men det er ikke kun virksomhederne, der har nydt godt af samhandlen. Forbrugerne har også fået adgang til et større udvalg af varer, og disse varer er tilmed blevet billigere.

De europæiske forbrugere har også fået langt flere beføjelser i samhandlen over grænserne. Stigende brug af internettet og e-handel har øget EU's fokus på forbrugerpolitik. EU sikrer forbrugernes rettigheder, både når der handles lokalt og på tværs af grænser. Vi har fået fælles regler om forbrugerbeskyttelse, sundhed og sikkerhed i produkterne. Vi kan som forbrugere være trygge ved, at de produkter, vi køber, ikke er sundhedsskadelige. Vi kan frit rejse rundt i EU, som det passer os, og bliver vi syge undervejs, sikrer EU-samarbejdet, at vi kan blive behandlet gratis på hospitalet. Danmark har brug for EU og omvendt.

Mere synlig rolle på verdensscenen
Det er også kun gennem EU, at vi kan spille en rolle på verdensscenen. Uden EU risikerer vi, at finanssektoren flytter til USA, Hong Kong og Singapore. At industrien flytter til Asien. Og at unge dygtige og højtuddannede mennesker rejser til USA og Kina for at søge lykken der. Udenrigspolitisk er der behov for ikke mindre - men langt mere - EU-samarbejde for at fremme fælles værdier som for eksempel ytringsfriheden.

Længe før venstrefløjen var borgerlige ude i Europa på barrikaderne for Europa - tag en Sir Winston Churchill eller en Konrad Adenauer. Og herhjemme var borgerlige politikere som Per Federspiel og Henning Christophersen gode europæere, længe før det blev trendy.

Konservativ er lig med EU-modstander?
Selvfølgelig kan man argumentere for, at det er naturligt ideologisk som konservativ at være imod EU. Hvis man sværger til "Gud, Konge og Fædreland", må Unionen være noget af det mest verderstyggelige. Men så glemmer man, at nationalstaten ikke er, hvad den har været: I en moderne verden er EU nationalstatens bedste hjælper. For det er EU, der i globaliseringens tidsalder løfter mange af de opgaver, som nationalstaterne - selv de store - er for små til at løfte hver især: økonomierne, miljøet, klimaet, international kriminalitet osv. 

Eller man kan argumentere for, at man som liberal må lægge afstand til alle EU's regler og bestemmelser. Men glem ikke, at alternativet til EU's frie marked er protektionisme - altså en mindre fri og mere lukket økonomi.

Det afgørende er, at EU er en politisk kampplads, hvor man kan få indflydelse som liberal, som socialdemokrat, konservativ eller socialist - men vel at mærke kun, hvis man engagerer sig helt og fuldt.