Debat

Ekspert: Farvel til den brede konsensus om EU

DEBAT: Den begrænsede aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning signalerer, at den brede konsensus om dansk europapolitik er ved at erodere - og dermed også visionen om at komme tættere på kernen af EU, skriver EU-ekspert Rebecca Adler-Nissen. 

Aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning signalerer, at den brede konsensus om dansk europapolitik er ved at erodere, skriver Rebecca Adler-Nissen, lektor på Københavns Universitet. 
Aftale om at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning signalerer, at den brede konsensus om dansk europapolitik er ved at erodere, skriver Rebecca Adler-Nissen, lektor på Københavns Universitet. 
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Rebecca Adler-Nissen
Lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, Københavns Universitet

Snarere end at bringe Danmark tættere på kernen af EU, signalerer aftalen, at Danmark kommer til at forblive uden for kernen – og uden en europapolitisk vision delt af både højre og venstre side af Folketingssalen - i mange år fremover.

Rebecca Adler-Nissen
Lektor, ph.d., Institut for Statskundskab, KU

At Danmark skal ind i ”hjertet af Europa” blev for alvor en udbredt sætning med tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der i sin nytårstale i 2008 slog fast, at forbeholdene var skadelige.

Fakta
Blandt dig i debatten!

Send dit indlæg til [email protected]

Han lovede derfor danskerne en folkeafstemning , som dog aldrig blev til noget (bl.a. på grund Irlands nej til Forfatningstraktaten). Siden er ideen om, at Danmark skal ind i ”hjertet af Europa” blevet en fast vending i dansk europapolitik. Men vil Danmark bevæge sig mod hjertet - eller kernen, som det også hedder - hvis danskerne stemmer ja til tilvalgsordningen senest i foråret 2016?

Danmark står næsten stille
Det korte svar er: måske, men højst en smule. Selv hvis Danmark tilvælger en række nye områder inden for retssamarbejdet (hvilket bliver begrænset, særligt da man ikke ønsker at blive en del af EU’s asyl- og indvandringspolitik), så vil Danmark ikke kunne rykke sig synderligt i det europapolitiske landskab.

Danmark har nemlig fortsat to andre EU-forbehold; euro-forbeholdet og forsvarsforbeholdet , som den nye aftale om tilvalgsordningen mellem ja-partierne slet ikke nævner.

Regeringen havde ellers skrevet i regeringsgrundlaget fra 2011, at den ønskede at sende ikke bare retsforbeholdet, men også forsvarsforbeholdet til afstemning, men nu bliver det altså kun retsforbeholdet, danskerne tager stilling til. Og det bliver vel at mærke først efter næste folketingsvalg, kan man læse af den nye aftaletekst.

Set fra Bruxelles, Berlin eller Paris overskygger euro-forbeholdet imidlertid næsten fuldstændigt retsforbeholdet. Det er euro-forbeholdet, der afgør, om et land er en del af indercirklen i EU. Der er naturligvis gode grunde til ikke at tage en folkeafstemning om euroen, så længe krisen raser, men det er ikke et spørgsmål, der går væk, hvilket usikkerheden om dansk deltagelse i Bankunionen senest har illustreret.

Ind i kernen eller tæt på kernen?
Der er sket noget interessant siden Anders Foghs nytårstale: Nu skal Danmark ikke længere ind i hjertet, men blot ”være så tæt på kernen af EU som muligt”, som det hedder i præamblen til aftaleteksten og mere generelt lyder i dansk europapolitik.

Det er ikke ligegyldigt. Eftersom aftalen om tilvalgsordningen har lagt arbejdet med en ny bred europaaftale død (et arbejde, der skulle erstatte aftalen fra 2008), så bliver aftalen om tilvalgsordningen altså det grundlag, en nuværende og kommende regering har at holde sig til.

Farvel til den brede konsensus om dansk europapolitik
Det interessante ved den nye aftale om tilvalgsordningen er ikke blot, hvad der står i den, men også alle de spørgsmål, den behændigt undgår at nævne.

Hvad skal der ske med de øvrige EU-forbehold? Hvordan ønsker Danmark at præge det europæiske samarbejde mere generelt? Den nye – og begrænsede – aftale om tilvalgsordningen er udtryk for, at den brede konsensus tværs over midten mellem ja-partierne er ved at erodere.

Dermed kan dansk europapolitik få en mere svingende karakter i fremtiden. Snarere end at bringe Danmark tættere på kernen af EU, signalerer aftalen, at Danmark kommer til at forblive uden for kernen – og uden en europapolitisk vision delt af både højre og venstre side af Folketingssalen - i mange år fremover.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00