Udvalg i EU-kritik af Esben Lunde

KONTROL: Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg kritiserer minister Esben Lund Larsen for at være for sent ude, når han henter politisk opbakning i de såkaldte komitesager. Udvalgsformand frygter at blive reduceret til et gummistempel i vigtige EU-sager.

Esben Lunde Larsen (V) skal være bedre til at oversende EU-sager til Miljø- og Fødevareudvalget, siger udvalgsformand Pia Adelsteen (DF).
Esben Lunde Larsen (V) skal være bedre til at oversende EU-sager til Miljø- og Fødevareudvalget, siger udvalgsformand Pia Adelsteen (DF).Foto: Claus Bech/Scanpix
Michael Hjøllund

Det skal ikke bare være en meningsløs blåstempling. Så er der ingen grund til, at vi får sagerne over i udvalget.

Pia Adelsteen (DF)
Formand for Miljø- og Fødevareudvalget

Når Folketingets politikere i Miljø- og Fødevareudvalget får forelagt tekniske EU-sager om alt fra GMO-godkendelser til regler for kemiske produkter, sker det ofte med så kort varsel, at det kan være svært at give et kvalificeret bidrag til processen.

Sådan lyder det i et brev fra udvalget til miljø- og fødevarerminister Esben Lunde Larsen (V).

De såkaldte komitesager sendes "ofte meget sent fra ministeriet og ofte ikke inden for den 8 dages frist forud for afstemningerne (i EU, red.), som ministeriet tidligere har tilkendegivet,” skriver udvalgsformand Pia Adelsteen (DF) i brevet.

Dokumentation

Komitesager (gennemførelsesretsakter)
EU-Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, når den skal sikre, at retsakter vedtaget af Europa-Parlamentet og ministerrådet anvendes ens i alle medlemsstaterne. Det kan f.eks. være, at kommissionen udformer og ajourfører lister over farlige substanser.

Der bliver ført kontrol med kommissionens gennemførelsesretsakter af komiteer bestående af embedsmænd og eksperter fra medlemslandene. Et forslag fra kommissionen skal nemlig forelægges en komite, før den vedtages.

Forelæggelsen af komitesager i Danmark
I Danmark forelægges komitesager efter de samme regler, som gælder for forslag til retsakter vedtaget af ministerrådet og Europa-Parlamentet. Væsentlige sager forelægges til orientering i Europaudvalget og det ansvarlige fagudvalg, mens sager af større rækkevidde forelægges Europaudvalget mundtligt til forhandlingsmandat af ministeren. En stor del af komitesagerne forelægges ikke Folketinget, da de vurderes at være af ren teknisk karakter.

Miljø- og Fødevarerudvalget behandler hovedparten af komitesagerne.

Kilde: ft.dk


0:000:00