2.000 toldere, stempler i pas og advarsel om kø ved grænsen: EU ruster sig til Brexit uden aftale

BRUXELLES: To tykke mapper med 90 nødhandlingsplaner for forskellige sektorer, en Brexit-hotline til forvirrede borgere og virksomheder og 19 lovforslag er en del af det forberedelsesarbejde i tilfælde af en britisk exit uden en aftale, som EU-Kommissionen mandag erklærede for færdiggjort.

Selv om EU’s stats- og regeringschefer torsdag i sidste uge blev enige om at udskyde Brexit-skæbnedagen fra på fredag til 12. april, er der dalende tillid i EU-hovedkvarteret til, at det lykkes den britiske regering at få opbakning til den 585 sider lange udtrædelsesaftale, der afklarer forholdene for borgere, virksomheder og myndigheder efter exitdag.

I stedet vurderer Kommissionen, at det er ”i stigende grad sandsynligt”, at briterne må forlade samarbejdet på en uordentlig måde.

Den opfordrer både borgere og virksomheder til at forberede sig på ”alle de praktiske konsekvenser af Brexit uden en aftale”.

Hvad sker der?
Rent praktisk overgår Storbritannien til at være et tredjeland, hvilket Kommissionen minder om indebærer, at EU i henhold til WTO-reglerne er forpligtet til at indføre de samme toldtariffer, som gælder for lande uden handelsaftaler. Dertil hører toldkontrol, fødevarekontroller og kontrol med levende dyr samt tjek af, om varer lever op til reglerne på det indre marked.

Kommissionen understreger, at de fleste medlemsstater har rustet sig til opgaven. Ifølge EU-kilder er der hyret over 2.000 nye told- og fødevareinspektører, herunder 900 alene i Holland, 700 i Frankrig og 3-400 i Belgien, der er blandt de mest udsatte lande. I Danmark er det 50 ekstra toldere.

Der er også etableret 20 inspektionsposter til at tage sig af veterinærkontroller med mere i Frankrig, Belgien, Holland, Spanien og Danmark.

Dermed ikke sagt, at den hellige grav er velforvaret

”Der vil ske afbrydelser. Det er helt klart. Intet kommer til at køre glat,” advarede en kommissionskilde mandag.

Stempler i passet
For britiske borgere betyder en no deal-virkelighed også, at de bliver tredjelandsborgere, når de skal rejse ind og ud af Unionen. Selv om EU-siden lægger op til, at det kan foregå visumfrit for ophold på under 90 dage, så længe briterne giver EU-borgere samme mulighed, betyder det stadig, at briterne skal have stemplet passet på vej ind og ud af Unionen.

Dertil kommer, at de vil skulle svare på spørgsmål om formålet med deres rejse, og om de har midler til at klare sig for under opholdet, sådan som det er reglen for andre EU-borgere.

For begge parter gælder det, at EU's regler om ret til lægehjælp på tværs af landegrænser bortfalder, hvilket betyder, at man skal have sundhedsforsikringen i orden.

Dyreejere skal også huske på, at det såkaldte kæledyrpas ikke længere vil gælde, hvilket betyder kontrol af vaccinationer med mere ved grænsen.

Hvad med pengene?
Det er stadig et åbent spørgsmål, hvad der skal ske med den Brexit-regning på flere hundrede milliarder kroner, som efterlades ubetalt på bordet, hvis briterne forlader klubben uden en aftale. Det er poster i EU-budgettet, som briterne har været med til at beslutte som medlem, og som ikke bortfalder, bare fordi de ikke længere er der til at betale gildet.

Briterne har i første omgang til 18. april til at meddele EU-siden, hvad regeringen har tænkt sig at gøre ved de penge, som det er meningen, at de skal betale til EU’s budget for indeværende kalenderår, hvilket alene beløber sig til omkring 65 milliarder kroner.

Fra EU-siden er det dog klart, at selv i et scenarie uden en aftale er forventningen, at briterne samler deres del af den fælles regning op.

”Der er stadig en gæld at betale, der er indgået som en del af de 28. Inden man på nogen måde kan tale om at indgå en fremtidig handelsaftale eller noget som helst andet, vil den skulle betales,” lyder vurderingen fra EU-siden.

Stadig usikkerhed om Nordirland
EU-Kommissionen har mindre at sige, når det kommer til, hvad der konkret vil ske på den 500 kilometer lange strækning mellem Irland og Nordirland, der udgør EU’s eneste landegrænse med Storbritannien.

Her henviser EU-kilder til den fredsaftale, som blev indgået af briterne og irerne i 1998, og som underforstår, at der en åben grænse mellem de to parter.

”Vi forventer, at Storbritannien lever op til sin forpligtelse til at undgå en hård grænse og samtidig respekterer Irlands plads i EU’s indre marked,” lyder det fra EU-Kommissionen.

Samtidig gør de dog klart, at de er i ”intense diskussioner med de irske myndigheder”, der dog hidtil blankt har afvist at forberede sig på at skulle håndtere en fysisk grænse.

Den besked blev gentaget mandag fra de irske politimyndigheder, der understreger, at der er foretaget ”nul arbejde” som forberedelse til en hård grænse.

Fra EU-Kommissionen er budskabet dog, at de ikke bare kan lade ladeporten stå åben til EU’s indre marked.

”Begge sider vil skulle gøre nødvendige unilaterale og midlertidige foranstaltninger,” lyder det fra EU-Kommissionen.