Rettidig omhu i beskæftigelsesindsatsen

Af Niels Arendt Nielsen
Kontorchef for Arbejdsmarked og Udannelse, KL

Når det drejer sig om arbejdsmarkedet, så er de hårde fakta, at om fem til syv år, så er den samlede arbejdsstyrke reduceret med ca. 60.000 personer. Det sker, fordi hver gang der går otte på pension, så står der kun fem parat fra de unge årgange til at tage over. I kommunerne betyder det f.eks., at i 2015 er hver fjerde af de nuværende lærere, sosu-assistenter og sygeplejersker gået på pension.

Hvad skal vi så gøre ved det? Ja, der er mange håndtag at skrue på, og vi skal bruge dem alle sammen - også beskæftigelsesindsatsen.

Beskæftigelsesindsatsen kan ikke i sig selv klare hele problemet. Men vi kan gøre noget. Og det bedste vi kan gøre er at tune indsatsen, så den både passer til de nuværende vilkår med høj ledighed i visse brancher og til de fremtidige vilkår, hvor der generelt vil være mangel på arbejdskraft.

Målret til den enkelte
Det vi kan gøre er at fokusere indsatsen derhen, hvor det gør en forskel for de ledige, for de sygemeldte og for virksomhederne. Et par eksempler:

En stor del af de ufaglærte, der nu er ledige, skal ikke regne med, at deres "gamle" job dukker op igen, når krisen er overstået. Ergo skal vi have flyttet de ledige hen til brancher og områder, hvor der er varige job. Denne gruppe ledige har brug for en målrettet, omfattende indsats.

Unge ledige uden uddannelse har også brug for jobcentrets maksimale opmærksomhed. Hvis vi ikke får hanket op i de unge, så risikerer vi, at de fremover bliver meget hyppige gæster i jobcentret.

På samme måde er det med modtagere af sygedagpenge. Nogle har usikre sygeforløb med diffuse diagnoser. De har brug for tæt og hyppig kontakt og den rigtige aktivering for igen at komme i job.

Omvendt er der mange såkaldt "stærke ledige" og sygemeldte med kendte sygeforløb, der ikke har nogen som helst gavn af, at jobcentret skal indkalde dem til samtaler hver 4. uge eller gavn af aktiveringstilbud.

Vi skal altså tilrette og prioritere indsatsen. Noget kan jobcentrene klare inden for de nuværende vilkår, andet kræver lov- og regelændringer.

Fokus på effekter og ikke antal samtaler
Nu vi er ved det med love og regler: Vi har altså ikke brug for flere. Siden jobcenterreformen trådte i kraft i januar 2007 har vi fået en ny lov, bekendtgørelse eller vejledning om ugen. Jeg skulle hilse og sige, at det er noget, der trækker tænder ud i jobcentrene.

Og med de fremtidige demografiske vilkår og den stramme økonomiske styring, der forventes at ramme kommunerne i de kommende år, så skal der ingen krystalkugle til for at forudse, at der bliver begrænsede ressourcer i kommunerne.

Så kære folketingspolitikere: Udvis rettidig omhu i beskæftigelsesindsatsen. Lav fleksible regler og love, hvor der er fokus på effekter og ikke antal samtaler eller aktiveringsmetoder. Det er det, både de ledige, de sygemeldte og virksomhederne har brug for.