Advarsel: EU når ikke klimamål for grønt budget

FOR LIDT: EU-Kommissionen kommer formeneligt ikke til at indfri sin egen målsætning om at bruge 20 procent af EU-budgettet på klimatiltag. Utroværdigt, siger WWF. Kommissionen fastholder, at målsætningen leverer resultater.

Mens EU-Kommissionen spytter klimaregler ud på stribe, lever EU's holdningsbudget ikke op til unionens egne klimamål.
Mens EU-Kommissionen spytter klimaregler ud på stribe, lever EU's holdningsbudget ikke op til unionens egne klimamål.Foto: Georges Boulougouris/EC - Audiovisual Service
Michael Hjøllund

EU-Kommissionen er nødt til at være mere ambitiøs og i det mindste leve op til sine egne klimamål.

Sebastien Godinot
Økonom i WWF Verdensnaturfonden, Bruxelles

BRUXELLES: Der er en ”seriøs risiko” for, at EU ikke lever op til sin målsætning om at bruge 20 procent af unionens budget på klimatiltag.

Sådan lyder konklusionen fra Den Europæiske Revisionsret, der i en ny rapport skønner, at der over en syvårig periode kan ende med at blive brugt 300 milliarder kroner mindre på klimatiltag end EU's eget mål tilsiger.

”Særligt i disse tider er tillid og levering vigtigt for vores politiske system. Og hvis vores politiske ledere erklærer et mål, er det vigtigt, at de gør alt hvad de kan for at levere,” siger Phil Wynn Owen, der er revisionsrettens ordfører på rapporten.

Dokumentation

EU's grønne budgetmål

I februar 2013 blev EU enig om et nyt flerårigt budget for 2014 til 2020.

Et nøgleelement i aftalen var, at 20 procent af EU-pengene i perioden skulle gå til klimatiltag. I Bruxelles-termer kaldes initiativet for "mainstreaming".

Under de 20 procent medregnes EU-støtte til projekter, der enten begrænser klimaforandringerne eller forbereder EU på at håndtere følgerne af global opvarmning. Det kan være inden for områder som infrastruktur, landbrug eller forskning.

"Vi skal bruge EU's penge meget mere i tråd med vores politiske prioriteter. En af vores centrale prioriteringer er at gå i retning af en mere grøn omstilling af vores økonomi, og derfor skal klimaet tænkes ind i alle de store budgetområder," sagde daværende klimakommissær Connie Hedegaard dengang til Altinget


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00