Afstemning om retsforbehold er sort snak for vælgerne

RÅDVILD: To ud af tre vælgere kan ikke svare på, hvad de skal stemme om 3. december, når retsforbeholdet sættes til folkeafstemning. Samtidig viser en ny måling en lille føring til nej-siden.

BRUXELLES: Der er nu præcis en måned til, at valgstederne slår dørene op til den ottende danske EU-folkeafstemning. Denne gang om at ændre det mere end 20 år gamle EU-forbehold på retsområdet til en tilvalgsordning, der lader Folketinget bestemme fra gang til gang, hvilke EU-regler Danmark skal være med i.

Der er bare et problem. To ud af tre danskere ved ikke, at det er det, de skal stemme om. Det fremgår af en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 64 procent af de adspurgte, at de ikke er i stand til at forklare, hvad folkeafstemningen 3. december går ud på.

(artiklen fortsætter under grafen)

Mudret billede
Det høje tal bekymrer Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA, med tanke på at det er et helt år siden, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) først annoncerede planen om en folkeafstemning om emnet.

Han mener, at de hidtidige debatsammenstød mellem ja- og nej-siden om Danmarks status i det europæiske politisamarbejde, Europol, og eventuel fremtidige deltagelse i EU’s flygtningepolitik har været med til at mudre billedet.

”Vi kan se, at antallet af tvivlere er steget i flere meningsmålinger. Folk er blevet forvirrede over den måde, debatten har kørt på. Og det påhviler partierne at få redet trådene ud og få kommunikeret klarere, hvad det egentlig er, vi skal stemme om,” siger Bjarke Møller.

Lave K. Broch, der er kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU, er enig i, at politikernes skænderier om grundpræmissen for afstemningen, kan gøre det svært for vælgerne at følge med.  

”De fem ja-partier lader, som om det hele kun handler om Europol. Men vi mener jo, at det er et meget bredere spørgsmål. Derfor skændes vi jo i debatten. Og der kan jeg godt forstå, at folk bliver lidt forvirrede,” siger han.

Vælgerne snyder
Spørger man Derek Beach, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det dog hverken meget overraskende eller nødvendigvis et problem, at folk ikke ved, hvad de stemmer om så forholdsvist tæt på valgdatoen. Og han er ikke sikker på, at det har ændret sig, når vi når frem til 3. december, fordi der er andre måder at finde ud af, hvor krydset skal sættes.

”Folk er rigtig gode til at bruge snydetricks og genveje til at træffe den slags valg,” siger han.

Derek Beach peger på amerikansk forskning, der viser, at vælgerne i folkeafstemninger om svære spørgsmål benytter sig af såkaldte referenter. Det er folk i den offentlige debat eller bare nogen i deres omgangskreds, hvis holdning de aflæser og lægger sig op ad.

”Det gør, at de kan ”låne” en holdning fra nogen, der svarer til dem selv. Fra vælgernes synspunkt er det rationelt, fordi så behøver de ikke at bruge så meget tid til at sætte sig ind i et svært emne,” siger han.

Lille nej-føring
Det kan også forklare, hvorfor der er langt flere af vælgerne, der ved, hvad de vil stemme, end der er, som ved, hvad de skal stemme om.

Nye tal fra Norstat indhentet for Altinget viser, at 37 procent vil sige nej til at erstatte retsforbeholdet med en ny ordning, mens 31 procent siger ja. Tvivlergruppen på 33 procent er stadig stor, men ikke i nærheden af de 64 procent, der siger, de ikke kan forklare, hvad folkeafstemningen går ud på.

(artiklen fortsætter under grafen)

Derek Beach peger også på, at disse referenter særligt på EU-spørgsmålet ikke nødvendigvis flugter med de politikere, som vælgerne normalt stemmer på.

”Hvis vi kigger på vælgernes EU-holdninger, så er et flertal lidt mere EU-skeptiske. Det vil sige, at en Venstre-mand ikke nødvendigvis vil se mod Lars Løkke,” siger han.

Lektoren fra Aarhus Universitet understreger også, at vælgerne bare er konservative, når det kommer til folkeafstemninger, og derfor hellere stemmer nej en gang for meget, end en gang for lidt.

”Hvis vælgerne er i tvivl om, hvad det er, de er i gang med at købe, så lader de være. Det er derfor, at kvinderne i Schweiz først fik stemmeret i 70’erne. For mændene vidste, hvad de havde, men de vidste ikke, hvad de fik,” siger han.

Valgkampen intensiveres
Yosef Bhatti, der forsker i danskernes valgdeltagelse ved det kommunale valgforskningscenter, KORA, mener dog, at det er ret klart, at der vil ske noget med borgernes vidensniveau frem mod folkeafstemningen.

”Når man kommer tættere på valget, så får folk mere information og bliver mere sikre på deres valg. Det er der mange undersøgelser, der viser,” siger Yosef Bhatti, der peger på, at retsforbeholdet for mange er en ny størrelse, som de skal tage stilling til.

”Her starter folk lidt fra scratch. Derfor er det heller ikke så unaturligt, at de først sætter sig for alvor ind i det mod slutningen, når valgkampen kommer op i omdrejninger. Så jeg vil gerne lægge hovedet på blokken på, at det ikke er det niveau, vi er ved, når vi kommer tættere på,” siger han.

Den forhåbning gør direktør Bjarke Møller fra Tænketanken EUROPA sig også. Han peger på, at folk fra nu af i stor stil vil blive udsat for debatter i tv, aviser og forsamlingshuse, der vil klæde dem på til at forstå, hvad der skal stemmes.

”Folk har simpelthen ikke haft tid eller mulighed eller gidet at tage stilling til det her endnu. Det håber jeg, de gør. Ellers får vi et valg, der kommer til at afgøre Danmarks tilknytning til politisamarbejde og andre retlige anliggender, hvor folk stemmer med bind for øjnene. Det håber jeg bestemt ikke vil ske,” siger Bjarke Møller.

Forrige artikel Skipper affyrer salve af spørgsmål om passagerregister Skipper affyrer salve af spørgsmål om passagerregister Næste artikel Nyt topmøde skal presse EU-lande til at gøre mere i flygtningekrisen Nyt topmøde skal presse EU-lande til at gøre mere i flygtningekrisen
  • Anmeld

    Leif Juhl Pedersen

    Let at besvare

    Vi skal beholde vores rets forbehold, det er da let at forstå

  • Anmeld

    Thomas

    22 artikler

    Ærgerligt for demokratiet og Danmark som en demokratisk rollemodel, at en stor del af befolkningen ikke forstår hvad man skal stemme om 3. december.

    Jeg forstår godt at folk er kritiske overfor fælles mønt, bankunion mv. Men denne afstemning omhandler primært om 22 artikler om bekæmpelse om international kriminalitet på europæisk plan.

  • Anmeld

    Jørgen Christensen

    Der er med vilje fabrikeret tågesnak som afstemningsspørgsmål.

    De offentlige kredse ønsker IKKE at vælgerne tager stilling til deres fabrikationer, men indretter sig og godtager hvadsomhelst for at de parasittilbøjelige kredse selv kan få det nemmere og bedre.

    DERFOR bør man stemme nej, samt forlange flere folkeaqfstemninger f.eks. vedr. iindvandring. Det er jo blevet muligt med Nemid. osv. Politikerne bør spørge befolkningen, hvad den mener, ikke nøjes med at fabrikere den "rigtige" holdning. Holberg (Jeppe på bjerget) og H.C.Andersen (Kejserens nye klæder) så med større forståelse på virkeligheden, end nutidens nærmest parasitvælde....

  • Anmeld

    Lis Jeppesen

    Nej - Det er ikke så svært.

    Stoler ikke på ja partierne- De vender og drejer tingene efter egen forgodt befindende, - husker endnu da vi blev truet med alverdens ulykker hvis vi ikke stemte ja til euroen. Det havde været katastrofalt hvis vi havde lyttet til politikkerne og stemt ja.

    Min grundlovs sikrede ret skal ikke overdrages til hverken folketingspolitikkere eller EU.
    Når vi IKKE afgive suverænitet til politikkerne/ EU skal politikkerne spørge borgerne HVER gang. Det stemmer jeg for de skal blive ved med.

    Bliver det et ja den 3. dec.skal politikkerne IKKE spørge befolkningen
    hvis de vil sende vores flygtninge og asyl politik til EU.

    Vedr. politisamarbejdet skal ingen fortælle mig vi ikke også kan fortsætte samarbejde efter et Nej. Politikkere siger et, men menige betjente siger noget andet.
    Jeg vælger at stole på manden på gulvet.
    Desforuden har vi samarbejde med Interpol.

    Grundlæggende går denne afstemning ud på om du stoler nok på politikkerne til at ville afgive din grundlovs sikrede rettigheder til folketinget, som så kan videresende den til EU, - hvorefter vi så mister endnu mere af vores selvbestemmelse.
    Et ja, vil gøre det nemmere for politikkere legalt at give EU mere magt.

    Derfor stemmer jeg NEJ den 3. dec. 2015

  • Anmeld

    Allan Gorm Larsen.

    EU AFSTEMNING.

    Er det ikke bedre at få en afstemning om, om vi fortsat skal være med i det såkaldte "europæiske projekt" . Jeg har en klar fornemmelse af at for hver man at vi f.eks. stemmer om en ny traktat, vil vi komme et skridt nærmere en føderalstat. Lad os begynde med at sige NEJ til afskaffelse af rets forbeholdet, og dermed håbe på at nej resultatet vil føre til flere folkeafstemninger, som til sidst vil munde ud i vores udmeldelse af dette sindssyge cirkus.

  • Anmeld

    Peter Voss

    Ikke til denne EU

    En union, som kalder sig en valutaunion, og hvor især en stat udkonkurrerer alle de andre uden at ville indse dette eller ændre på det, er ikke en union, som er værd at styrke eller en, som et mindre land skal lade sig opsluge af, uanset hvilket af områderne der er tale om. Lad os først adressere og løse de altødelæggende problemer vedr. valuta-unionen og ideen om den lige så altødelæggende forstilling om et konkurrencesamfund mellem de enkelte lande i EU og mellem EU og resten af verden: denne fatale forestilling, som fører til ødelæggelse af velfærdsstaterne, ødelæggelse af økonomisk fremgang og genindføring af førindustrielle tilstande, som man kan forestilles sig som et skrækbillede af følgende moderne feulalsamfund: få ustyrligt rige familier og , gældende for de fleste, en totalforarmet befolkning formentligt totalundertrykt af sikkerhedsstyrker, som udelukker enhver mulighed for at gøre oprør

  • Anmeld

    Regula Maltry

    EU-Afstemning

    Vi skal ikke overgive endnu mere magt til de centralistiske burokrater i Bruxelles. Lad os beholde vores forbehold, Europol er vi jo ind i alligevel. Vi - folket, bliver ikke spurgt i fremtiden, når vores 'repræsentanter' skal afgive deres besyv til retsspørgsmål, som EU vil indføre. Vi kommer jo ikke engang til orde når vi er utilfreds med en af deres bestemmelser, som fx. DONG-salget, hvor 200 000 underskrifter bare blev visket under gulvtæppet. Behold en smule selvstændighed og nærdemokrati ! Stem NEJ d. 3. 12. 15

  • Anmeld

    Poul B.

    Danmarks skarpeste journalist stemmer NEJ- hør Lars Trier Mogensen

    I 'Det røde felt' på radio 24syv blev ethvert spørgsmål besvaret af den mest kyndige EU vi har her i landet. Og -ros til skyerne Lars - Margrethe Auken fik sin mavepuster, men hun har også tabt pusten, men snakker som en motorsav.

    http://www.radio24syv.dk/programmer/det-roede-felt/12403390/det-rode-felt-highlights-uge-45-2015/

    Kom nu tilbage til dialogen her, hvis du forstod hvad der blev afdækket!

  • Anmeld

    Poul B.

    Bjarke Møller sidder i saksen! (eller 'tænketanken')

    ok at være direktør i tænketanken Europa, men skulle man efterhånden få megen indsigt i samfundsforhold, som direktørjobbet omhandler, må han pine & død forblive på sin post. Hvordan skulle han ellers kunne hæve sin gode løn? Tænketanken er eurofil.

    Derek Beach fra USA ved alt om , og 'føderationer', og på det AU morgenmøde som jeg deltog i kunne han overhovedet ikke se at EUROPA kunne blive en effektiv føderation. Dertil er alting for forskelligt i Nord-, Syd- og Østeuropa. Allene Euroen er en fejlkostruktion. Spørg tidl. overvismand , professor Christen Sørensen, som vi hørte ved DEO foredraget på Dokk1 i Aarhus. Lave K. Broch som holdt foredrag på Seminariet i Odder op til EU valget kan sin lektie 100%. Hør nu efter hvad de vidende folk stemmer på. Stemmer NEJ....og smiler nu!

  • Anmeld

    Jens Iver Hansen

    Det er vigtigt at du stemmer NEJ

    Den danske grundlov § 42, omhandler hvad der skal til for at forkaste et forslag der er til FOLKEAFSTEMNING

    Ved folkeafstemningen stemmes for og imod lovforslaget. Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de folketingsvælgere, der deltager i afstemningen – dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede – har stemt imod lovforslaget.

    Ved en valgdeltagelse på 57%:

    Hvis resultatet af afstemning bliver:

    49,1 % af stemmerne stemmer JA (=28% af samtlige der er stemmeberettigede)
    50,8 % af stemmerne stemmer Nej (=29% af samtlige der er stemmeberettigede)

    Vil resultat blive et JA, selv om et flertal har stemt NEJ, da det kræves at 30% af samtlige stemmeberettigede skal stemme Nej.

    Kunne ønske, at det vi skulle stemme om, var om vi ønskede at bibeholde vores forbehold. (og dermed ikke afgive suverænitet)

    Det er UTROLIGT VIGTIGT at DU stemmer, og at DU stemmer NEJ.
    Så skal den danske befolkning altid spørges, før de fjerner vores forbehold.

    iversmening.skysite.dk

  • Anmeld

    F.M. Petersen

    Stem NEJ til sletning af retsforbeholdene.

    Vi skal ikke afgive helt unødvendig yderligere magt til EU, men fortsat lade folketinget gøre det arbejde vi har valgt dem til. Selvfølgelig kan der laves en Norge-løsning med EU. Det er jo også i EU's interesse, - og ikke særbehandling, som en socialdemokrat hævder.

  • Anmeld

    Jesper Hansen

    Altinget forstår ikke en skid!

    Eller også er der tale om ren manipulation.

    Altinget forstår ikke, eller nægter at forholde sig til, at det lige præcis er den nuværende ordning, der hedder "Retsforbeholdet", og at folkeafstemningen handler om at ændre netop denne tilstand, og dermed reelt FJERNE den nuværende ordning("Retsforbeholdet").

    Derfor er det heller ikke underligt, at de adspurgte helt opgiver at forklare Altinget hvordan tingene hænger sammen. Det er spildte Guds ord på balle-Lars.


  • Anmeld

    Jesper Hansen

    Hvad stemmer vi om?

    Vi stemmer om, hvorvidt vi kan tage forbehold for EU-beslutninger på det retslige område ELLER EJ!

    Henning Bang Fuglsang Madsen, Syddansk Universitet, om konsekvensen ved et ja ved folkeafstemningen 3. december:

    »I det øjeblik, vi går over til en tilvalgsordning, så går Danmark med til, at Schengenreglerne bliver overstatslige. Det betyder rent lavpraktisk, at så får EU-domstolen magt over de ting, og så vil EU-domstolen kunne dømme Danmark for at have krænket Schengenreglerne ved at indføre grænsekontrol,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen.

    Det er allerede i dag ulovligt i henhold til Schengenreglerne at indføre grænsekontrol. Hvis vi gør det, står den danske regering højst til en skideballe af de andre EU-lande. Men det vil ændre sig, hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen, lyder det fra adjunkten fra Syddansk Universitet.

    »Vi har i dag bedre muligheder for at slippe af sted med at lave noget, der ikke er lovligt efter Schengenreglerne. Der er det kun politisk pres, vi udsættes for. Hvis vi går med i en tilvalgsordning, og samarbejdet bliver overstatsligt, så er der mulighed for bøder og repressalier fra EU-domstolen til Danmark,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen."

    http://www.politiko.dk/nyheder/ekspert-eu-domstol-kan-blokere-for-dansk-graensekontrol

  • Anmeld

    Vagn Koch Jensen

    HVAD ER VI SÅ BANGE FOR?

    Det er ikke så svært at sætte sig ind i de 22 retsakter vi stemmer om den 3/12. Det har vi alle pligt til at gøre. Vi skal ikke afskaffe rets forbeholdet, som mange tror. Vi skal vælge det, der er en fordel for os. Fortsat medlem af Europol er indlysende. Alle øvrige retsakter , der handeler om nemmere løsning af tvister på tværs af grænser for personer og virksomheder er da en stor fordel for DK, selv om kun de færreste nogensinde vil blive berørt heraf. Brug fornuften og lad være med at lytte til NEJ sidens skræmmekampagne. Sæt jer ind i sagen og stem JA for landets skyld.