Afstemning om retsforbehold er sort snak for vælgerne

RÅDVILD: To ud af tre vælgere kan ikke svare på, hvad de skal stemme om 3. december, når retsforbeholdet sættes til folkeafstemning. Samtidig viser en ny måling en lille føring til nej-siden.

Placeholder image
Danskerne skal i stemmeboksen 3. december. De er bare ikke helt sikre på, hvad de skal stemme om. Foto: colourbox.dk

BRUXELLES: Der er nu præcis en måned til, at valgstederne slår dørene op til den ottende danske EU-folkeafstemning. Denne gang om at ændre det mere end 20 år gamle EU-forbehold på retsområdet til en tilvalgsordning, der lader Folketinget bestemme fra gang til gang, hvilke EU-regler Danmark skal være med i.

Der er bare et problem. To ud af tre danskere ved ikke, at det er det, de skal stemme om. Det fremgår af en ny måling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 64 procent af de adspurgte, at de ikke er i stand til at forklare, hvad folkeafstemningen 3. december går ud på.

(artiklen fortsætter under grafen)

Fakta
Danske EU-afstemninger i tal

Afstemning om medlemskab 1972:

63,4 % ja, 36,6 % nej
Fællesakten 1986:
56,2 % ja, 43,8 % nej
Maastricht 1992:
49,3 % ja, 50,7 % nej
Edinburgh 1993:
56,7 % ja 43,3 % nej
Amsterdam 1998:
55,1 % ja 44,9 % nej
Euro 2000:
46,8 % ja, 53,2 % nej
Patentdomstolen 2014:
62,5 % ja, 37,5 % nej

Mudret billede
Det høje tal bekymrer Bjarke Møller, direktør i Tænketanken EUROPA, med tanke på at det er et helt år siden, at daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) først annoncerede planen om en folkeafstemning om emnet.

Hvis vælgerne er i tvivl om, hvad det er, de er i gang med at købe, så lader de være. Det er derfor, at kvinderne i Schweiz først fik stemmeret i 70’erne. For mændene vidste, hvad de havde, men de vidste ikke, hvad de fik.

Derek Beach, Lektor, Aarhus Universitet

Han mener, at de hidtidige debatsammenstød mellem ja- og nej-siden om Danmarks status i det europæiske politisamarbejde, Europol, og eventuel fremtidige deltagelse i EU’s flygtningepolitik har været med til at mudre billedet.

”Vi kan se, at antallet af tvivlere er steget i flere meningsmålinger. Folk er blevet forvirrede over den måde, debatten har kørt på. Og det påhviler partierne at få redet trådene ud og få kommunikeret klarere, hvad det egentlig er, vi skal stemme om,” siger Bjarke Møller.

Lave K. Broch, der er kampagnekoordinator i Folkebevægelsen mod EU, er enig i, at politikernes skænderier om grundpræmissen for afstemningen, kan gøre det svært for vælgerne at følge med.  

”De fem ja-partier lader, som om det hele kun handler om Europol. Men vi mener jo, at det er et meget bredere spørgsmål. Derfor skændes vi jo i debatten. Og der kan jeg godt forstå, at folk bliver lidt forvirrede,” siger han.

Vælgerne snyder
Spørger man Derek Beach, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er det dog hverken meget overraskende eller nødvendigvis et problem, at folk ikke ved, hvad de stemmer om så forholdsvist tæt på valgdatoen. Og han er ikke sikker på, at det har ændret sig, når vi når frem til 3. december, fordi der er andre måder at finde ud af, hvor krydset skal sættes.

”Folk er rigtig gode til at bruge snydetricks og genveje til at træffe den slags valg,” siger han.

Derek Beach peger på amerikansk forskning, der viser, at vælgerne i folkeafstemninger om svære spørgsmål benytter sig af såkaldte referenter. Det er folk i den offentlige debat eller bare nogen i deres omgangskreds, hvis holdning de aflæser og lægger sig op ad.

”Det gør, at de kan ”låne” en holdning fra nogen, der svarer til dem selv. Fra vælgernes synspunkt er det rationelt, fordi så behøver de ikke at bruge så meget tid til at sætte sig ind i et svært emne,” siger han.

Lille nej-føring
Det kan også forklare, hvorfor der er langt flere af vælgerne, der ved, hvad de vil stemme, end der er, som ved, hvad de skal stemme om.

Nye tal fra Norstat indhentet for Altinget viser, at 37 procent vil sige nej til at erstatte retsforbeholdet med en ny ordning, mens 31 procent siger ja. Tvivlergruppen på 33 procent er stadig stor, men ikke i nærheden af de 64 procent, der siger, de ikke kan forklare, hvad folkeafstemningen går ud på.

(artiklen fortsætter under grafen)

Derek Beach peger også på, at disse referenter særligt på EU-spørgsmålet ikke nødvendigvis flugter med de politikere, som vælgerne normalt stemmer på.

”Hvis vi kigger på vælgernes EU-holdninger, så er et flertal lidt mere EU-skeptiske. Det vil sige, at en Venstre-mand ikke nødvendigvis vil se mod Lars Løkke,” siger han.

Lektoren fra Aarhus Universitet understreger også, at vælgerne bare er konservative, når det kommer til folkeafstemninger, og derfor hellere stemmer nej en gang for meget, end en gang for lidt.

”Hvis vælgerne er i tvivl om, hvad det er, de er i gang med at købe, så lader de være. Det er derfor, at kvinderne i Schweiz først fik stemmeret i 70’erne. For mændene vidste, hvad de havde, men de vidste ikke, hvad de fik,” siger han.

Valgkampen intensiveres
Yosef Bhatti, der forsker i danskernes valgdeltagelse ved det kommunale valgforskningscenter, KORA, mener dog, at det er ret klart, at der vil ske noget med borgernes vidensniveau frem mod folkeafstemningen.

”Når man kommer tættere på valget, så får folk mere information og bliver mere sikre på deres valg. Det er der mange undersøgelser, der viser,” siger Yosef Bhatti, der peger på, at retsforbeholdet for mange er en ny størrelse, som de skal tage stilling til.

”Her starter folk lidt fra scratch. Derfor er det heller ikke så unaturligt, at de først sætter sig for alvor ind i det mod slutningen, når valgkampen kommer op i omdrejninger. Så jeg vil gerne lægge hovedet på blokken på, at det ikke er det niveau, vi er ved, når vi kommer tættere på,” siger han.

Den forhåbning gør direktør Bjarke Møller fra Tænketanken EUROPA sig også. Han peger på, at folk fra nu af i stor stil vil blive udsat for debatter i tv, aviser og forsamlingshuse, der vil klæde dem på til at forstå, hvad der skal stemmes.

”Folk har simpelthen ikke haft tid eller mulighed eller gidet at tage stilling til det her endnu. Det håber jeg, de gør. Ellers får vi et valg, der kommer til at afgøre Danmarks tilknytning til politisamarbejde og andre retlige anliggender, hvor folk stemmer med bind for øjnene. Det håber jeg bestemt ikke vil ske,” siger Bjarke Møller.

Dokumentation

Undersøgelsen er gennemført på Norstat Danmarks internetpanel

 

Sådan har vi spurgt:
Den 3. december skal danskerne stemme om omdannelse af EU-retsforbeholdet. Er du i stand til at forklare, hvad den folkeafstemning går ud på?

  • Ja: 37%
  • Nej: 64%

Se tallene her

 

Sådan har vi spurgt:
Vælgerne skal i år til folkeafstemning om det danske retsforbehold over for EU. Hvad vil du stemme, hvis afstemningen var i dag?

  • Jeg vil stemme ja for at få en ny ordning: 31%
  • Jeg vil stemme nej og beholde retsforbeholdet i sin nuværende form: 37%
  • Ved ikke: 33%

Se alle tallene her

Kilde: Meningsmålingen er foretaget på Norstats internetpanel for Altinget blandt 1000 svarpersoner fra et repræsentativt udsnit af befolkningen over 18 år. Data er vægtede efter Altingets seneste gennemsnit af meningsmålinger, så de også er politisk repræsentative. Svarene er indsamlet i perioden 22. - 26. oktober 2015.


Omtalte personer

Bjarke Møller

Direktør, Rådet for Grøn Omstilling
executive leadership (Columbia Uni. 2014)

Derek Beach

Professor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet
ph.d. (SDU 2003), cand.scient. (London School of Economics 1998)

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser