Aktører kræver yderligere handling fra Hedegaard

CO2: Det er godt, at EU-Kommissionen tager hul på debatten om ændringer af kvotesystemet, men forslaget er ikke tilstrækkeligt, mener grønne organisationer. DI vil have de langsigtede mål fremlagt, inden der tales ændringer.
Pres på Connie Hedegaard: De grønne organisationer vil have klima-kravene op, mens industrien først vil have fremlagt en langsigtet plan.
Pres på Connie Hedegaard: De grønne organisationer vil have klima-kravene op, mens industrien først vil have fremlagt en langsigtet plan.Foto: EU-Kommissionen
Morten Øyen

Vi vil gerne indgå i en diskussion om ændringer på kort sigt, men man bliver nødt til at kende de langsigtede mål først. Der er behov for en bred og samlet oversigt, men er der det, så giver det også mening at se på justeringer inden 2020.

Troels Ranis
Chef for Energi- og Klimapolitik i DI
Fakta
Sagen kort:

1. januar 2013 går CO2-kvoteordningen ind i den 3. kvotehandels-periode, og en række nye regler træder i kraft. EU's CO2-kvoteordning har siden 2005 omfattet en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri samt offshoresektoren.
EU's system for emissionshandel har fået et stigende overskud af kvoter i de seneste år. EU-Kommissionen mener ikke, at det er klogt bevidst at fortsætte med at forsyne et allerede overforsynet marked. Derfor har EU-Kommissionen allerede foreslået en ændring af tidsplanen for, hvornår kvoterne kan auktioneres. Nu foreslår Kommissionen så også nogle strukturelle ændringer af kvotesystemet. Til foråret vil EU-Kommissionen fremlægge sit bud på et klimamål for EU i 2013.
Godt, men ikke godt nok.

Nogenlunde sådan kan aktørernes syn på EU-kommissær Connie Hedegaards forslag om at se på seks muligheder for strukturelle ændringer af CO2-kvotemarkedet. Ændringerne skal få kvotesystemet op i omdrejninger igen, efter den økonomiske krise har medført, at kvotepriserne er blevet historisk lave.

Og at Connie Hedegaard på ny presser på i kvote-debatten, får stor ros fra aktørerne, selvom mulighederne, der i første omgang er blevet fremlagt, ikke går vidt nok, lyder vurderingen fra de grønne organisationer.

"Det er fint, at Kommissionen tager hul på debatten om de strukturelle ændringer - det er nødvendigt for at få et velfungerende europæisk kvotemarked. Men det er afgørende, at det også bliver fulgt op af et konkret lovforslag," siger seniorrådgiver i WWF Verdensnaturfonden Hanne Jersild.

Dokumentation

Her kan du se de seks muligheder, som EU-Kommissionen har sendt i offentlig høring.

  • Forøgelse af EU's reduktionsmål til 30 % i 2020. Dette kan ske ved at reducere mængden af kvoter i de kvotebelagte sektorer samt mængden af udledningsrettigheder, der tildeles medlemslandene til at dække udledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer. For de kvotebelagtesektorer kan reduktionsmålet ifølge Kommissionen øges ved permanent annullering af 1,4 mia. af de kvoter, medlemsstaterne ellers skulle auktionere i perioden 2013-20. Alternativt kan man forøge den årlige aftrapningstakt for mængden af kvoter. Sidstnævnte løsning kan medføre, at det i perioden 2013-20 ikke blot er medlemsstaterne, der skal auktionere færre kvoter, men at der også skal tildeles færre gratis kvoter til kvotebelagte virksomheder, ligesom reduktionsfaktoren fortsætter efter 2020.

  • Permanent annullering af nogle af de kvoter, som medlemslandene ellers skulle auktionere i perioden 2013-20. Dette kan ifølge Kommissionen bidrage til at genoprette det ambitionsniveau, der var forudset for perioden 2013-20 ved vedtagelsen af klima- og energipakken.

  • Den årlige mængde af kvoter aftrappes jf. kvotedirektivets artikel 9 lineært fra 2013. Aftrapningen fortsætter efter 2020 og skal ifølge kvotedirektivets artikel 9 revideres fra 2025. Ifølge Kommissionen kan denne revision fremskyndes, evt. således at aftrapningstakten kan øges inden 2020. Da reduktionsfaktoren fortsætter efter 2020, vil en forøgelse af aftrapningstakten både kunne bidrage til at genoprette ambitionsniveauet i 2020 samt øge ambitionsniveauet efter 2020. Ifølge Kommissionen er det nuværende ambitionsniveau ikke i overensstemmelse med EU's langsigtede mål om at reducere drivhusgasudledningen med 80-95 % i 2050 ift. 1990.

  • Inddragelse af flere sektorer i EU's kvotehandelssystem, eksempelvis alt energiforbrug, herunder transportsektoren. Disse sektorer reguleres i dag bl.a. via. fastsættelse af landespecifikke mål for begrænsning af drivhusgasudledningen i de ikke-kvotebelagte sektorer.

  • Begrænsning af adgangen til internationale klimakreditter. Ifølge Kommissionen har den tilladte adgang til kreditter vist sig at være meget generøs. Anvendelsen af kreditter ventes af Kommissionen at bidrage til tre fjerdedele af det forventede kvoteoverskud i 2020. Ifølge Kommissionen kan det derfor overvejes at undlade at give yderligere tilladelser til anvendelse af kreditter i handelsperioden efter 2020. Samtidig nævner Kommissionen, at det kan overvejes senere at give øget adgang til kreditter i handelsperioden efter 2020, såfremt EU måtte påtage sig mere ambitiøse reduktionsmål, eller såfremt kvoteprisen skulle vise sig at stige kraftigt.

  • Endelig nævner Kommissionen andre muligheder for at "kontrollere" kvoteprisen såsom enten en minimumspris på kvoter eller tilbageholdelse af en reserve af kvoter, som kan auktioneres, såfremt kvoteprisen skulle vise sig at stige uventet.
Kilde: Klima- og Energiministeriet.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00