Alternativet om EU-budget: Drop automatreaktioner om nedskæringer

Af Rasmus Nordqvist (ALT)
EU-ordfører

Hver gang debatten om EU-budgettet går i gang, kan man få det indtryk, at man i mange medlemslande starter med at diskutere, hvor lidt man kan slippe afsted med, i stedet for at starte med at have en diskussion om, hvordan vi skaber det indhold, vi mener, der brug for.

Det betyder desværre, at vi glemmer, at indholdet altid må være styrende for rammerne, også når det kommer til vores samarbejde i EU.

Kun en ting for øje
Sidst de overordnede budgetrammer skulle forhandles, var det som om man i Danmark kun havde en ting for øje, nemlig at sikre sig en såkaldt rabat. Denne gang kan man forstå, at Danmark sammen med flere andre lande er mest optaget af, at budgettet bliver så lille som muligt. 

De budgetforhandlinger, vi nu står overfor, er vigtige, for med Storbritanniens kommende udtræden af vores fællesskab er der mulighed for en helt anden diskussion, end vi plejer at have, fordi briterne notorisk har været de små budgetters forsvarere.

Det handler ikke om, at budgettet som udgangspunkt skal være så stort som muligt, men det handler om at sikre, at budgettet får den helt rigtige sammensætning. Derfor må vi også se Kommissionens foreløbige budgetudspil som et ganske godt udgangspunkt, som indebærer en stigning på 0,1 procent af vores BNI.

Danmark som bannerfører
Det er en skam, at Danmark er bannerfører for en nedskæringspolitik. For de udfordringer, vi står over for i Europa, kalder på helt andre prioriteter.

Eksempelvis klimakrisen, som kræver investeringer og fokus, som vi som enkeltstående lande ikke kan løfte alene. Og eksempelvis flygtningesituationen, som ikke ser ud til at blive forbedret foreløbig.

Sidst, men ikke mindst, er der et samlet behov for at få gjort noget seriøst ved ungdomsarbejdsløsheden, som desværre er alt for høj i mange lande. Det kræver investeringer, og det kræver viljen til at løfte i flok.

Ny tilgang til landbrugsstøtten
Et punkt i budgettet, som med rette ofte bliver kritiseret og brugt som symbol på nedskæringensbehovet, er landbrugsstøtten.

Jeg er helt enig i, at den måde, vi støtter landbruget i Europa, ikke just er den rigtige. Den er med til at holde hånden under et erhverv, der har brug for en helt anden udvikling. Men det er også et punkt, hvor vi må indse, at vi ikke sådan lige får de andre lande med på en nedskæring af landbrugsstøtten, så lad os da gå ind i budgetforhandlingerne med en ny tilgang.

Lad os i stedet bruge landbrugsstøtten til at skabe en nødvendig omstilling af landbruget i Europa, både en omstilling til økologisk produktion, så vi beskytter vores miljø, men også til en landbrugspolitik, hvor vi tager landbrugets klimaudfordring alvorligt. Derfor burde den danske prioritet i forhandlingene være en grøn omlægning af landbrugsstøtten, så flere penge end i dag går til netop økologisk og klimavenlig omlægning.

Det er selvfølgelig vigtigt, at det fokus ikke betyder, at vi overser de helt åbenlyse områder, hvor man kan byde ind med helt fornuftige besparelser, men det er afgørende, at det ikke bliver en automatreaktion, da det vil gå ud over de store opgaver, vi står overfor.