Ambassadører: Brexit svækker EU på den internationale scene

BREXIT: EU vil miste global sikkerhedspolitisk indflydelse, når Storbritannien forlader det europæiske samarbejde, vurderer flere danske ambassadører.

Foto: EU-Kommissionen
Andreas Krog

Storbritannien er så stor en sikkerhedspolitisk spiller, at det vil skade EU gevaldigt, når briterne forlader det europæiske samarbejde. Sådan lyder vurderingen fra flere danske ambassadører. Lige nu står Storbritannien til at forlade EU om godt to måneder ved udgangen af oktober. Og det vil ikke blot svække briterne, men også få stor betydning for EU på den sikkerhedspolitiske scene.

Eksempelvis mister EU et permanent medlem af FN's sikkerhedsråd, så kun Frankrig sidder tilbage som eneste permanente repræsentant for Europa. Og det kan blive endnu værre, da de 10 ikke-permanente medlemmer kun sidder i rådet i to år.

”Vi kan risikere at stå i en situation, hvor EU kun har et medlem af sikkerhedsrådet. Desuden mister EU en meget aktiv FN-aktør. For det er briterne,” understreger ambassadør Martin Bille Hermann, der er Danmarks faste repræsentant ved FN.

0:000:00