Anna Libak: Hellere død end rød

KOMMENTAR: De europæiske socialdemokratier er i krise. Det tyske SPD er et glimrende eksempel på hvorfor. Partiet har reduceret sig selv til talerør for det venstreorienterede kulturborgerskab, skriver Anna Libak. 

”Hellere død end rød” er et udtryk, som normalt tilskrives højrefløjen.

Studerer man de socialdemokratiske partiers krise i Europa i disse år, må man dog spørge, om ikke det netop er de europæiske socialdemokratiers problem i disse år: De må efterhånden overveje, om de hellere vil være døde end røde.

I Tyskland synes socialdemokraterne ikke at have indset, at det kunne skyldes partiets politik, at det i september fik det værste valg i over 50 år. Nej, SPD giver Merkel skylden. Hun og hendes kristendemokrater har forhindret SPD i at føre klar, rød politik, og SPD er blevet den lille i de sidste fire års storkoalition.

Da de 642 tyske delegerede fra delstaternes socialdemokratiske partiorganisationer søndag stemte for at indlede drøftelser af et regeringsgrundlag med Merkel, skete det derfor også uden begejstring. Helst ville man lade være. Partiet så at sige ofrede sig for fædrelandet, så Tyskland kunne få sig en flertalsregering, og formand Martin Schulz måtte højt og helligt på mødet love at forny partiet og denne gang sørge for, at det i høj grad bliver en SPD-regering.

Alligevel var der hele 279 delegerede ud af de 642, der stemte nej.

Om Martin Schulz' løfter i det lys er nok til at overbevise de 440.000 partimedlemmer, som også skal stemme ja til det kommende regeringsgrundlag ved en urafstemning, må tiden vise. Men uanset om SPD kommer i regering eller ej, så har partiet ingen fremtid som stort parti, hvis ikke det får sig en ny politik.

For problemet er jo ikke Merkel og storkoalitionen. Det bliver tydeligt, hvis man ser på, hvordan det går de øvrige socialdemokratiske partier i Europa.

Jo, i Holland kan socialdemokraterne selvfølgelig give regeringssamarbejdet med Mark Ruttes borgerlige VVD skylden for, at de blev udraderet ved sidste valg, hvor de gik fra en vælgertilslutning fra 25 procent til 6 (seks!) procent. Og i Frankrig kan socialisterne undskylde sig med, at ingen havde set Macron komme.

Vanskeligere er det i Norge, hvor socialdemokraterne tabte valget, selv om de allerede var i opposition. Eller i Østrig, hvor socialdemokraterne havde kanslerposten frem til valget, som de så tabte. Og hvordan vil Renzis regerende socialdemokrater i Italien forklare, at de ifølge alle meningsmålinger står til at tabe til Femstjernebevægelsen eller Berlusconis koalition?

Kort sagt, det går ad Hekkenfeldt til for socialdemokratier over hele Europa. Med to markante undtagelser, som Martin Schulz burde lære af.

Den ene undtagelse er Jeremy Corbyn i Storbritannien, der dog er mere marxist, end han er socialdemokrat, og som har et program, der kun vanskeligt kan spændes for det tyske vækstlokomotiv. Det er renationalisering, borgerløn, EU-skepsis og de-rige-betaler-gildet for alle pengene.

At Corbyn er blevet så populær i Storbritannien, kan kun forklares med Brexit, der har forvirret briternes begreber og udstillet det konservative regeringsparti som et råbekor af indbyrdes modstridende ønsker til Brexit.

Det andet eksempel på succes er såmænd dansk. Det danske socialdemokrati har stor succes med at kombinere velfærd med en stram udlændingepolitik, og hvis Martin Schulz ville det bedste for sit parti, tog han ved lære. For med den tyske forfatter og journalist Alexander Graus ord, så er årsagen til SPD's misere, at det har forvandlet sig fra at være ”den lille mands forsvarer” til et ”talerør for det venstreorienterede kulturborgerskab.”

Det samme kunne man sige om alle de andre nævnte tabende socialdemokratier i Europa. Med Corbyn som undtagelse går deres stemmer derfor nu hovedsaligt til partier, som ønsker sig en strammere udlændinge- og flygtningepolitik. Det gælder også i Frankrig, hvor Macron har vist sig som en strammer af format.

Imidlertid tyder intet på, at Martin Schulz har indset det.

Det sonderingspapir, som SPD og Merkels kristendemokrater er blevet enige om forud for søndagens afstemning, optegner en udlændinge- og flygtningepolitik, der hverken tilfredsstiller strammere eller slappere; arbejdere eller kulturborgerskab.

Det er således lykkedes CDU og CSU at få indskrevet, at man tilstræber en overgrænse for tilvandring til Tyskland på i alt 180.000 til 220.000 flygtninge og familiesammenførte årligt.

For slappere er det en provokation, for så vidt som det ville være i strid med konventionerne at lovgive om det: Konventionerne tilsiger jo, at man skal give asyl og familiesammenføring til dem, der har krav på det, uanset hvor mange de er.

Men heller ikke for strammerne er det en succes. 180.000-220.000 tilvandrede hvert år svarer til en middelstor tysk provinsby. Og det bliver dyrt. Et studie fra det toneangivende Ifo-institut for økonomisk forskning ved Münchens universitet viste i sidste måned, at blot 15 procent af de flygtninge, der siden 2015 er kommet til Tyskland, i dag er i arbejde; og de fleste af dem, der er, har lavtlønsjob. Sammenlagt går en fjerdedel af den tyske socialhjælp, Hartz IV, nu til flygtninge og familiesammenførte, der er kommet til Tyskland siden år 2014. Udgifterne til indvandring forventes i år at ligge på 25 milliarder euro.

Samtidig viser en undersøgelse fra det tyske Ipsos-institut, at 85 procent af de adspurgte tyskere stiller sig tvivlende over for, om ”samfundet er i stand til at muliggøre en god sameksistens mellem Tyskland og flygtningene”. 61 procent forventer stigende kriminalitet, mens 49 procent tror, at det ender med mere had og voldsparathed.

Så er strammerne givetvis mere tilfredse med den familiesammenføringspolitik, som kristendemokraterne og SPD også er enedes om i sonderingspapiret.

Den siger, at også flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus (folk, der ikke er individuelt forfulgte, men er flygtet fra kaos og krig) kan få familiesammenføring, men kun med 1.000 personer om måneden. Det er i praksis en meget stram politik, eftersom mellem 100.000-200.000 personer allerede ifølge det tyske udenrigsministeriums skøn venter på at blive familiesammenført med flygtninge i Tyskland.

De sidste to år har der været stop for familiesammenføring for flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus, og det er grunden til, at køen er så lang. Det vil altså tage familiemedlemmerne rigtig mange år at komme til Tyskland, og køen vil kun blive længere år for år.

Det er et åbent spørgsmål, om familiesammenføringspolitikken i sonderingspapiret er i strid med konventionerne. Da det danske folketing vedtog et treårigt stop for familiesammenføringer for flygtninge med subsidiær beskyttelsesstatus, skønnede regeringen, at man var gået til grænsen. Hvis det tyske forslag bliver til noget, vil det betyde, at nogle i praksis først vil kunne blive familiesammenført om ti år, og så er et treårigt moratorium ikke længere ”at gå til grænsen”.

Det vil givetvis kræve et stort land som Tyskland at udfordre den gældende forståelse af konventionerne. Men hvis en ny tysk regering slipper af sted en sådan familiesammenføringspolitik, vil det vise, at store lande – og ikke bare domstole – sandelig også kan fortolke konventionerne dynamisk, så det, der var ulovligt i går, kan blive lovligt i dag.

Men det bliver ikke SPD, der driver på. For SPD gik til valg på at åbne familiesammenføringer for alle grupper af flygtninge igen. I SPD har der da også været stor kritik af, at kvoten på 1.000 månedligt er kommet med i sonderingspapiret, og SPD-ledelsen måtte søndag love de delegerede at arbejde for, at det blev fjernet i det kommende regeringsgrundlag.

Så når Martin Schulz taler om, at SPD skal have en klar rød profil igen, så er det absolut ikke udlændinge- og flygtningepolitikken, han har i tankerne.

Hvad han så har i tankerne? Ja, som tidligere mangeårig formand for Europaparlamentet og en stor føderalist vil han gerne have styrket EU.

I sonderingspapiret, der indleder med at opregne Tysklands vision for Europa, erklærer Tyskland sig rede til at betale mere til EU. Eurozonen skal styrkes ved at omdanne den europæiske stabiliseringsmekanisme ESM til en egentlig Valutafond, der er under kontrol af Europaparlamentet.

Det er al ære værd og vil blive hilst med begejstring af den sydeuropæiske arbejder, der hader den tyske nøjsomhedspolitik. Men om det også bliver hilst med begejstring af den tyske arbejder er mere tvivlsomt: For det er ham, der skal betale gildet.

Retfærdigvis skal det siges, at Schulz og hans parti også fik enkelte røde mærkesager igennem i sonderingspapiret. Udgifterne til sundhedsforsikring deles ligeligt mellem arbejdsgiveren og den ansatte. 1,5 millioner nye lejligheder opføres inden år 2022. Tyskland ophører med våbeneksport til Saudi Arabien, så længe landet er involveret i krigen i Yemen. Ukrudtsmidlet glyphosat forbydes.

Men det er alt sammen småting, når man tænker på, hvor meget mere partiet havde lovet vælgerne ved valget. Et valg, hvor vælgerne altså ikke desto mindre kun gav partiet 20,5 procents tilslutning – det laveste siden 1949, hvor Tyskland blev en føderal republik.

Man kan ikke fortænke Martin Schulz i gerne at ville i regering. For han får nok aldrig chancen igen.

Forrige artikel Bertel Haarder: Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika Bertel Haarder: Fort Europa må yde Marshall-hjælp til Afrika Næste artikel Stine Bosse: Der er ikke længere plads til gratister i EU Stine Bosse: Der er ikke længere plads til gratister i EU
  • Anmeld

    Kaj

    Mon det er corbyns skyld

    Labours relative succes ved det sidste valg skyldes nok så meget branden i grenfell, som satte regeringen i et dårligt lys på et dårligt tidspunkt.

  • Anmeld

    Steffen Rasmussen · Pensionist

    Spøgelset i tysk politik

    Spot on, Anna Libak, - de to spøgelser i tysk politik, udlændingepolitikken og AFD, går igen og bliver mere og mere synlige. At lade som om, de ikke findes, er som at grave sin egen grav. De fleste europæiske socialdemokraters kardinalproblem for tiden. Enten vågner man op af tornesrosesøvnen eller også bliver spøgelset en dag til slem virkelighed.
    En slags tidens uundgåelige præmis.

  • Anmeld

    Arne Lund · pensioneret trafikrådgiver

    Lbak let på tå

    Åh! Igen er klumme om hvad Libak mener, konkret viden om sit emne, har hun ikke.
    At sætte ærkeborgerlige kommentatorer til fortælle om venstrepartiernes gøren og laden, kommer der sjældent noget læseværdigt ud af. Især ikke fordi Libak ikke kan adskille personlige sym- og antipartier fra journalistikken. Alt rodes sammen, analyse er der intet af. Når det højredrejde og medløbende danske socialdemokrati holdes op som noget SPD kunne lære af, så fortæller det hvor lidt Libak ved. For omsat til tyske forhold, så vil det jo betyde, at SPD skal læne sig af ad AfD's fremmedhadende udlændige- og aaylpoliitk. Det skriver Libak ganske vist ikke, men mellem linierne gør det.
    Betaler Altinget Libak for den slags?

  • Anmeld

    Philip Gotthelff · Lokumsmekaniker

    Hellere død end borger i det såkaldte neo liberalistiske EU

    Kære Libak
    Det er den sædvandlige tilgang man kan forvente af en personlighed som dig.
    Det er et faktum at stort set alle lande i vores alle sammens så dejlige EU er farvet af den neoliberalisme som er total i vores alle sammens EU. Så længe det er tilfælde, at de fleste har sympati for denne konstruktion, vil vi se at du og meningsfæller har vind i sejlene.
    Men England, som du selv er inden på, er jo ved at vende imod det så dejlige EU. Så måske er der bare flere vinkler på din klumme end du selv fatter.
    Så hellere død end fortsat at være tilskuer til et udelukkende kapitsliseret samfund uden nogle former for sympati og forståelse for de individer der rent faktisk bare forsøger at leve et liv i harmoni med deres omgivelser.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    Man valgte forkert da man valgte Schröder i stedet for Lafontaine

    Det ARD orienterede meningsmålingsinstitut Emnid præsenterede i fredags i "Der Tag" en graf der viste at SPD er blevet halveret som følge af Gerhard Schröders arbejdsmarkedsreformer, bedst i dag kendt under navne "alderdomsfattigdom" (dårlig pensionsopsparing) og "Hartz IV" (dårlig arbejdsløshedsordning).

    De var inspireret af Tony Blair som igen var inspireret af Thatcher og Reagan. Sådan fik hele Europa på få år den samme ødelæggende politik som først fik en opbremsning da finanskrisen reddede os fra det endnu værre scenarie i 2008.

    SPD gik fra 35% til 23% på knap 10 år.

    Historien om Corbyn er ikke valid. Intet andet land i Vesteuropa har en tilnærmelsesvis ringe presse, såvel trykt som elektronisk, som netop England. Skal man læse engelske aviser i dag skal man vælge skotske eller irske. Det er rædselsfuldt at høre aviskommentarerne hver aften på Sky News, kun enkelte af kommentatorerne har en fornuftig tilgang til verden. "The Pledge" er bunden på sladder men har i Danmark ikke desto mindre fået en efterfølger på vor 24/7 radio.

    Lover alt sammen ikke godt for vort og andre lande. Lyt i stedet til de kloge ord fra chefredaktør Jakob Nielsen, en af dem der ikke er så borgerlig at det gør noget.

  • Anmeld

    Michael

    Under dække af demokrati..........


    vha af netværk og lobbyisme, som korruption og nepotisme så pænt kaldes, gennemføres det, som den økonomiske elite ønsker.

    Oligarkers højre hånd i demokratiet er også socialdemokraterne.

    I en tid hvor de som vil oplyses, kan blive det, kan forræderiet ikke længere skjules.

    Heller ikke det socialdemokratiskes forræderi af "folket" til fordel for konformiteten og underrtrykkelsen ved aristokrater og billlionæres dagsordener.

  • Anmeld

    Claus Sønderkøge · Økonom

    STOP spamming Michael

    Michael jeg har bemærket mig at du i hvert fald et par gange har spammet siderne her på Altinget.

    Hvad dit formål er forstår jeg ikke. Der er næppe nogen som gider interessere sig for dit kopiværk.

  • Anmeld

    Søren Skafte · cand.polit

    Andet og mere end udlændingepolitikken...

    Modstanden fra dele af SPD mod et fortsat regeringssamarbejde går i høj grad på et ønske om, at SPD distancerer sig fra AfD, og for de dele af partiet trækker stramningen af reglerne for familiesammenføring i den forkerte retning. For mange almindelige socialdemokrater er tilbagerulningen af Gerhard Schröders såkaldte Hartz-reformer på arbejdsmarkedet et stærkt ønske, og for den del af partiet går kritikken på regeringssamarbejdets manglende fokus på social retfærdighed, herunder ingen imødekommelse af SPD-krav om skattefinansieret sygeforsikring eller borgerforsikring, ingen skattelettelser til middelstanden og ingen forhøjelse af topskatten fra 42 til 45 pct.
    SPD’s klima- og miljøpolitiske mærkesager er kun svagt repræsenteret i udkastet til regeringsgrundlag, og der er intet umiddelbart forbud mod glyfosat, men alene tilkendegivelser om mindre brug af glyfosat ”så hurtigt som muligt”: ”Wir werden mit einer systematischen Minderungsstrategie den Einsatz von glyphosathaltigen Pflanzenschutzmitteln deutlich einschränken mit dem Ziel, die Anwendung so schnell wie möglich grundsätzlich zu beenden.”

  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger og vælger

    Til redaktionen

    Kunne man ikke tage en snak med "Michael" og gerne bede vedkommende om at formulere sig i egne ord i stedet for at indsætte alenlange, kopierede tekster andetsteds fra. Det forekommer i flere debattr¨de her på Altinget.
    Det hæmmer en reel debat voldsomt.
    På forhånd tal
    Vh. I.R.Bertelsen

  • Anmeld

    Steffen Rasmussen · Pensionist

    Afventer svar

    Det var da et godt forslag fra Bertelsen. Hvorfor svarer Altinget ikke på denne plads?

  • Anmeld

    Morten Holgersen · Entreprenør

    Meget fint stillet op

    af Anna Libak. Igen.
    Det er en fornæjelse at læse hvor enkelt det kan skrives og jeg tror også på konklusionen, der er nedre formuleret end jeg selv kunne gøre det.

    Dog, der optræder desværre stadig denne tøven overfor at bruge migrant, når det bør hedde migrant og de få tilfælde det er flygtning.
    Islamister rejser mange, mange tusinde kilometre for at spille flygtninge og det er forstemmende hvor mange trunter á la Tullebølleansat, der hjælper dem med det.
    Ikke kun her i landet men især i Tyskland og Sverige, godt hjulpet af mandeparodier uden ære.
    mvh

  • Anmeld

    David · Pædagog

    "Flygtninge"?

    "Flygtninge"?
    Langt de fleste er økonomiske migranter.
    Vi har IKKE brug for flere, og SLET ikke dem, som hverken kan eller vil indrette sig efter vestlige forhold.

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

Danske politikere får pladser i nye EU-udvalg

FOKUS: Fem danske EU-parlamentarikere får plads i fem nye underudvalg, der skal have fokus på kræft, kunstig intelligens, skattesnyd og desinformation. Få overblik over de nye danske udvalgsmedlemmer.