Ballade i EU-kredsen før symbolsk topmøde

UFRED: Det, der skulle være et symbolsk træf mellem EU-lederne for at fejre 60-året for underskrivelsen af Rom-traktaten og en ny start efter Brexit, er blevet en opvisning i, hvordan europæisk enhed ikke ser ud.

BRUXELLES: En 60-års fødselsdagsfest er ikke det samme uden et rask lille familieopgør. Det synes at være tankegangen hos regeringerne i Polen og Grækenland, der begge har meldt ud, at de ankommer til weekendens EU-topmøde i Rom med protester i bagagen.

Mødet, der skal markere 60-årsdagen for underskrivelsen af Rom-traktaten og give en ny start til det europæiske samarbejde i lyset af den forestående britiske exit, skal krones af en erklæring, som taler pænt om Unionens fortid, nutid og fremtid.

Men den vil polakkerne og grækerne ikke nødvendigvis skrive under på, lød det fra Athen og Warszawa torsdag.

Handler om noget andet
Det blev allerede tidligere på ugen kendt, at grækerne truede med at tage den ellers primært symbolske Rom-erklæring som gidsel i igangværende forhandlinger om en græsk låneaftale.

Grækerne vil have skrevet en henvisning ind om retten til at indgå overenskomster med arbejdsmarkedets parter, hvilket tilfældigvis er det emne, de diskuterer med deres internationale kreditorer.

Det kom dog bag på de fleste, da også den polske statsminister torsdag pludselig på polsk tv kom med en stribe nye krav til erklæringen.

Polakkerne vil nu have henvisninger til nationale parlamenter, NATO’s rolle som garant for sikkerhed, at EU’s sociale dagsorden ikke må stå i vejen for det indre marked og en begrænsning af ideen om et EU i flere hastigheder.

”Hvis erklæringen ikke indeholder de områder, som er Polens prioriteter, vil vi ikke acceptere erklæringen,” sagde premierminister Beata Szydlo til polske TVN24.

En hårdere linje
Polen havde ellers nikket ja til erklæringen tidligere på ugen. Men reaktionen skriver sig ind i en stadig mere konfrontatorisk linje over for EU fra Szydlo og ikke mindst fra hendes partileder, Jaroslaw Kaczynski.

Han har skruet gevaldigt op for den anti-europæiske retorik, efter det mislykkedes for den polske regering at blokere for genvalget af deres landsmand og politiske modstander Donald Tusk som formand for EU-lederne i Det Europæiske Råd tidligere på måneden.

Derfor er der en vis grad af logik i, at polakkerne nu skruer bissen på over for EU, vurderer Piotr Buras, der er direktør for tænketanken European Council on Foreign Relations’ Warszawa-kontor.

”Det konfrontatoriske sprog er efter min mening mest for det hjemlige publikums skyld. De fleste af kravene er ikke snævert defineret og kan imødegås rimelig let.  Men Polen vil så kunne hævde at have vundet en sejr,” siger han.

”En anden fortolkning kunne være, at Kaczynski søger en åben konfrontation med EU for at vise, at EU ikke er demokratisk og forbryder sig mod nogle landes holdning, hvilket ville hjælpe ham med at konsolidere sin hjemlige politiske strategi, der baserer sig på en retorik mod EU,” siger Buras, der dog understreger, at det er det sidste, EU-lederne har brug for på et tidspunkt, hvor de ønsker at sende et signal om europæisk enhed.

”På EU-plan ville det være en total katastrofe”.

Forrige artikel Dansk Europol-godkendelse bliver kørt lige til kanten Dansk Europol-godkendelse bliver kørt lige til kanten Næste artikel Det sker i EU: Theresa May trykker på Brexit-knappen Det sker i EU: Theresa May trykker på Brexit-knappen
Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

Johnson taber afstemning: Skal bede EU om udskydelse af Brexit

BREXIT: Et flertal i det britiske underhus har stemt for en lov, der betyder, at den nye Brexit-aftale først kan godkendes, når al nødvendig lovgivning er på plads. Det betyder også, at den britiske premierminister Boris Johnson er nødt til at bede EU om en forlængelse.