Bendt Bendtsen: Borgerlige interesser varetages bedst i EPP-gruppen

DEBAT: Hvis vi ser nøgternt på det daglige politiske rugbrødsarbejde i Europa-Parlamentet, så er der ingen som helst tvivl om, at danske borgerlige stemmer høres og arbejder bedst i EPP-gruppen, og det har De Konservative vidst i mange år, skriver Bendt Bendtsen (K)

Tyskerne svinger på godt og ondt – dog mest på den gode måde – taktstokken i europæisk politik, mener Bendt Bendtsen. — Tyskerne svinger på godt og ondt – dog mest på den gode måde – taktstokken i europæisk politik, mener Bendt Bendtsen.Foto: Arthur J. Cammelbeeck/Altinget

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Bendt Bendtsen
Medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti.

Hvor skal man som borgerlig vælge at sætte sit kryds til europaparlamentsvalget?

Det oplagte er naturligvis at stemme på et parti, der sidder i den politiske familie, hvor man bedst kan slås for det borgerlige Danmark: EPP-gruppen.

For hvis man hiver de ideologiske etiketter konservativ eller liberal af de bokse, vi selv og medierne gerne placerer os i, og ser nøgternt på det daglige politiske rugbrødsarbejde her i Europa-Parlamentet, så er der ingen som helst tvivl om, at danske borgerlige stemmer høres og arbejder bedst i EPP-gruppen. Det har vi konservative vidst i mange år.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Jeg kan opremse mange grunde til, at det er sådan, men lad mig her blot koncentrere mig om to nærmest lavpraktiske argumenter fra mit eget konkrete arbejde i Europa-Parlamentet igennem ti år, og så et politisk argument, der peger frem mod valget 26. maj.

1) EPP-gruppen er størst
Ingen vigtig lovgivning passerer gennem Europa-Parlamentet uden EPP-gruppens deltagelse – ganske enkelt fordi vi er den største politiske gruppe med 218 valgte ud af 751 medlemmer ved forrige valg i 2014.

Venstre deler besynderligt nok stue med oppositionspartiet Det Radikale Venstre i ALDE-Gruppen.
Bendt Bendtsen
Medlem af Europa-Parlamentet for Det Konservative Folkeparti.

Der er langt ned til ECR-gruppen (73 medlemmer) – den gruppe, Dansk Folkeparti har placeret sig i, og ALDE-gruppen, hvor både Venstre og Det Radikale Venstre sidder, fik kun valgt 70 medlemmer. At være størst betyder størst indflydelse, og det betyder også, at vi har serveretten langt oftere end de andre.

2) EPP-gruppens netværk er unikt
En af EPP-gruppen helt store styrker er, at der sidder mange tyskere fra Det Konservative Folkepartis søsterpartier i Tyskland, regeringspartierne CDU og CSU. Det kan hverken Venstre eller Dansk Folkeparti nyde godt af i deres grupper.

Tyskerne svinger på godt og ondt – dog mest på den gode måde – taktstokken i europæisk politik, og de har som vi danskere en pragmatisk og resultatsøgende tilgang til politik. Det er derfor yderst vigtigt for reel dansk indflydelse at have et nært og tillidsfyldt samarbejde med netop tyskerne.

Læs også

Valgpodcast: Europas vælgere er dybt splittede – og nu går de til valg

Det oplevede jeg på nært hold, da de danske realkreditobligationer kom under pres i forslag til nye regler, der skulle følge op på finanskrisen. Kort fortalt stod Dansk Realkredit til at blive vurderet efter samme målestok som kriseramte italienske statsobligationer. Det ville i givet fald have givet en stor ekstraregning til danske boligejere.

Heldigvis var det en østrigsk EPP-kollega, der var pennefører på sagen i Europa-Parlamentet og samtidig en tysk EPP-kollega, der koordinerede hele indsatsen. Ved direkte kontakter til mine to kollegaer lykkedes det at redde Dansk Realkredits status på målstregen.

Der er flere eksempler at tage af – for eksempel på energi- og klimapolitikken – men pointen er, at netværk, netværk og atter netværk er guld værd for danske parlamentarikere, og EPP-gruppens netværk er stærkt og unikt.

3) EPP-gruppen er et politisk værn mod føderalisme
EPP-gruppen vil med stor sandsynlighed bliver den stærkeste gruppe i Europa-Parlamentet efter valget – igen! Dermed vil reel borgerlig dansk indflydelse på EU-lovgivningen gå via EPP-gruppen og Det Konservative Folkeparti – igen!

Dansk Folkeparti forsøgte i et kort øjeblik at arbejde konstruktivt med lovgivning i ECR-gruppen under lederskab af de britiske konservative. Det gik dog fløjten med Brexit, og nu har Dansk Folkeparti tonet fuld populisme – igen! Denne gang vil de alliere sig med ekstremisterne Marine Le Pen fra Frankrig og Matteo Salvini fra Italien. Ja, man tager sig til hovedet.

Det er langt mere uklart, hvordan vores venner i Venstre vil navigere i Europa-Parlamentet efter valget. Venstre deler jo besynderligt nok stue med oppositionspartiet Det Radikale Venstre i ALDE-Gruppen. ALDE-gruppens leder, belgieren Guy Verhofstadt, er superføderalist om en hals, og det er lidt af et mysterium for mig, hvorfor Venstre finder det attraktivt.

Malplaceret
Det ligger i kortene, at den franske præsidents, Emmanuel Macrons, bevægelse En Marche vil slutte sig sammen med ALDE og skabe en helt ny gruppe efter valget. Emmanuel Macron, der som Verhofstadt ønsker et mere føderalt EU, var jo minister under den socialistiske præsident François Hollande, og Macron har allerede betinget sig, at den nye gruppe ikke på nogen måde må rime på ordet ’liberal’.

Det er dermed også helt klart, at det bliver Det Radikale Venstre og Macrons kandidat til Europa-Kommissionens lederpost, Margrethe Vestager, der får den politiske førertrøje på – ikke Venstre. Det kan man selvfølgelig kun lykønske Det Radikale Venstre med.

Men hvis man tilhører blå blok i Danmark og gerne vil have konkrete danske borgerlige politiske aftryk på europæisk politik i Europa-Parlamentet, så gælder det om at styrke den konservative stemme i EPP-gruppen. Godt valg til alle.

Politik har aldrig været vigtigere