Bendtsen: En basar af mareridt efter Brexit

Af Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet 

Indrømmet – ”En basar af mareridt” er lånt fra en samling korte fortællinger af forfatteren Stephen King.

Men når vi fredag 24. juni vågner op til resultatet af den britiske folkeafstemning, kan det meget vel være, at Det Forenede Kongerige har stemt sig ud af EU. Dermed kan det også være den blot første i en sand basar af dårligdomme, der er i vente de kommende år:

Boris Johnson i Downing Street
Scene 1: Boris Johnson sidder i Downing Street nr. 10 og vender kalenderbladet, og dagen er 23. juni 2018. Det er nu nøjagtig to år siden, briterne sagde ”leave” til EU, og David Cameron gik af. Det er ikke lykkedes at få den aftale med EU, som Johnson lovede vælgerne. En norsk aftalemodel kunne det ikke blive til, da det ville medføre fri bevægelighed for arbejdskraften, og det var jo det, han gik til valg på at gøre op med.

Briternes selvbestemmelse. Bruxelles har vist sig noget besværlig, da en aftale skal godkendes af de resterende 27 EU-lande. Og de østeuropæiske lande har desværre ikke meget til overs for Storbritannien. Desuden har Johnson problemer med Skotland, som ønsker løsrivelse og medlemskab af EU.

Johnson skæver noget til Canadas frihandelsaftale med EU og tænker, at han nok kan lande en lignende aftale inden for de næste fire til fem år. Verden er jo forandret – EU er ved at falde fra hinanden, og det er måske ikke så skidt, tænker Johnson. Pundet er godt nok faldet, og mange finansielle arbejdspladser har forladt London, samtidig med at verden er i depression. Men det må jo vende på et tidspunkt?

Det er værd at håbe på, at fornuften sejrer, og at vi løser udfordringerne i fællesskab i EU, som mange borgere ikke har det så nemt med i øjeblikket.

Bendt Bendtsen (K)
Medlem af Europa-Parlamentet

Populismen vinder 
Scene 2: Populismen skyller ind over kontinental-Europa og Norden. Marine Le Pen er blevet præsident i Frankrig, og her har man også gang i debatten om at forlade EU og lade Frankrig klare sig selv. I Sverige er Sverigedemokraterne største parti, dog uden at have fået regeringsmagten, da Socialdemokraterne er gået sammen med Moderaterne.

Gyldent Daggry er blevet stærke i Grækenland, og Alternativ für Deutschland er blevet lige så stor som CDU/CSU og SPD. Jo, verden er i forandring.

Trump presser Nato
Scene 3: Donald Trump har nu siddet godt ét år som præsident i USA, og mange lande har fået Trumps silkesnor i Nato, da de ikke kan opfylde kravet om at øge forsvarsbudgetterne til to procent af BNP, som Trump har forlangt for at hjælpe Europa militært.

Han har blokeret den transatlantiske handelsaftale mellem USA og EU (TTIP), som Obama-administrationen forhandlede med EU. ”Ingen eksport af arbejdspladser til EU” er et af hans mange slogans. Verdenshandlen er gået i stå i protektionismens navn.

Fortsættelsen?
Hvis Johnson, Marine Le Pen – og måske Grillos femstjerner i Italien – ender ved magten i Vesten, har den nationalistiske dagsorden sejret over freden og samarbejdet – politisk, økonomisk, militært. Læg dertil russiske Putin, der i mange år har sat lus i skindpelsen og fryder sig over EU's opløsningstendenser og Trumps pres på Nato-landene.

Det vil også vise sig, at de sejrende nationalistiske politikere i Europa ikke har noget finansielt ansvar eller løsninger på flygtninge- og migrantkrisen. I stedet bliver det i endnu højere grad et ræs mod bunden, hvor landene skubber problemerne mellem sig, og ingen vil være med til at løse problemerne, hvor de opstår.

Og hvem skal man nu give skylden for, at det hele går galt – færre indtægter ind i statskassen, stigende arbejdsløshed, manglende samhandel og udeblivende vækst, når EU nu ikke længere kan indtage hovedrollen som skurk?

Det vil også være vrøvl med alle de unge studerende, som ikke længere kan rejse rundt i Europa og tage deres uddannelse der, hvor de finder det bedst.

Ud af mareridtene
Vi er heldigvis stadig i juni 2016, og det er på tide, vi tager en dyb indånding og tænker os grundigt om. Det er værd at håbe på, at fornuften sejrer, og at vi løser udfordringerne i fællesskab i EU, som mange borgere ikke har det så nemt med i øjeblikket.

For mig er fortællingen om EU en fortælling om et godt og nødvendigt samarbejde mellem Europas nationer. Det kan godt være, at fundamentet vakler lidt her og nu efter mange politiske og økonomiske slag. Men det er som at sammenligne med en ”brandforsikringspolice”. I øjeblikket stiger præmien på grund af mange brande, men det er alligevel godt at være forsikret – ikke blot for mig, men for mine børn og børnebørn. Derfor håber jeg, at jeg bliver revet ud af mine mareridt fredag morgen og vågner op til et britisk ja til at forblive i EU.