Biolog: Danmark følger ikke EU-retten på jagtområdet

Af Søren Wium-Andersen
Biolog

Miljøministeriets departementet har privatiseret ansvaret for overholdelsen af et EU-direktiv og EU-domme på fuglebeskyttelsesområdet til den enkelte jægere.

I april 2020 sendte miljøminister Lea Wermelin (S) en ny jagttidsbekendtgørelse i høring. Bekendt­gørelsen indebar blandt andet en fredning af tre globalt truede arter af ænder, som Danmark har forpligtet sig til at frede, da regeringen for et par år siden tilsluttede sig FN's Verdensmål. Et meget positiv skridt, der på sigt vil gavne naturen.

I et høringssvar påpegede jeg nødvendigheden af at frede yderligere fire andearter, da der er nogle meget velbeskrevne forvekslingsmuligheder mellem to af de frede­de arter og fire andre jagtbare arter.

Efterfølgende bemærkede ministeriet i et høringsnotatet, at mit høringssvar ikke gav anledning til ændringer i bekendtgørelsen.

Et lapidarisk svar
Dette lapidariske svar gav mig anledning til at skrive et brev direkte til ministeren, hvor jeg på­pegede, at den danske jagtlovgivning ikke følger en præjudiciel dom fra EU, nemlig C-435/92.

Departementet kan ikke privatisere et myndighedsansvar til den enkelte jæger i klar modstrid med en EU-dom. 

Søren Wium-Andersen
Biolog

Brevet blev besvaret af departementet. Departementet forholder sig hverken til EU's vejledning om jagt i medfør af rådets di­rektiv 79/409/EØF om beskyttelse af vilde fugle fra 2008 eller til de konsekvenser for medlemssta­ternes jagtlovgivningen, som en række EU-domme skal have og som nævnes i vejledningen.

Her om­tales specielt EU-rettens dom C-435/92 ikke mindre end ti gange. Dommen omhandler blandt andet forvekslingsproblematikken mellem fredede og jagtbare arter.

I stedet for at diskutere substansen i EU-dommen og EU-vejledningen og dermed forvekslingspro­blematikken afviser de­partementet min henvendelse med, at danske jægere på grund af en jagtprøve er så veluddannede, at de ikke skyder på frede­de arter.

Desuden er dykænder almindeligvis aktive fra solopgang til og med solnedgang. De argumenter holder ikke i byretten, da der henvises til en jagtprøve, der blev indført i 1969, hvorfor alle danske jægere ikke har gennemført denne teoretiske prøve, og da dykænder må jages halvanden time før og halvanden time efter solnedgang.