Brexit-aftale tilbage på sporet

DEAL: Der er gennembrud i Brexit-forhandlingerne. EU-Kommissionen erklærer ”tilstrækkeligt fremskridt” til, at der kan tages hul på diskussioner om det fremtidige forhold.

Den britiske premierminister Theresa May har givet EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, håndslag på en Brexit-aftale.
Den britiske premierminister Theresa May har givet EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, håndslag på en Brexit-aftale.Foto: /ritzau/AP/Virginia Mayo
Rikke Albrechtsen

Lange natteforhandlinger ledte fredag morgen til et gennembrud i forsøget på at lægge grundstenene til en skilsmisseaftale mellem EU og Storbritannien.

Premierminister Theresa May mødtes klokken syv med formand for EU-Kommissionen, Jean-Claude Juncker, for at give ham håndslag på en række forsikringer om blandt andet grænsen mellem Irland og Nordirland, når briterne forlader Unionen.

Det ledte til, at EU-Kommissionen nu giver grønt lys til, at forhandlingerne kan bevæge sig fremad og begynde at handle om det fremtidige forhold mellem de to.

”Dette er en svær forhandling, men vi har nu nået vores første gennembrud. Hvis de 27 medlemslande er enige i vores bedømmelse, vil EU-Kommissionen og chefforhandler Michel Barnier stå klar til at begynde arbejdet på anden fase af forhandlingerne med det samme,” sagde EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker.

Efter sammenbrud
Mødet kommer efter fire dage i limbo, hvor alles øjne har været stift rettet mod Belfast, efter Mays nordirske støtteparti, DUP, trak stikket på en ellers færdigforhandlet Brexit-pakke mandag eftermiddag.

Det var lækkede oplysninger om den aftale, som May mandag var på vej til at indgå, om blandt andet EU’s fremtidige ydre grænse mellem Irland og Nordirland, der fik lederen af DUP, Arlene Foster, til at true med at trække stolen væk under Theresa Mays regering.

De nordirske konservative unionister, hvis ti medlemmer af Westminster sikrer Mays flertal, var rasende over, at den britiske premierminister var på vej til at give håndslag på, at der, også efter briterne forlader Unionen, kan blive tale om, at de samme regler skal gælde både nord og syd for grænsen på en række områder.

Det skal ske for at undgå, at der skal genindføres kontroller ved de knap 300 grænseovergange på øen, uden at man samtidig skaber fri passage ind i EU’s indre marked og toldunion, som briterne har erklæret, at de vil stå uden for.

Mere af det samme
I den nye aftaletekst er det omskrevet til, at briterne garanterer fuld samordning med EU-reglerne for det indre marked og toldunionen på de områder, hvor de to dele af øen samarbejder i dag og i fremtiden – hvis der altså ikke findes en aftale mellem EU og briterne, der gør et sådant arrangement overflødigt.

Men det understreges samtidig, at det ikke må lede til forskellige regler i Nordirland og i resten af Storbritannien, hvis ikke der er givet grønt lys fra den lokale nordirske regering og forsamling for det. 

Der er også en forsikring om, at Nordirland også fremover vil have samme uhindrede adgang til det britiske indre marked som i dag.

Hvordan det skal lykkes Theresa May at komme frem til en model, der sikrer alle de ting, vil først afklares i næste fase af forhandlingerne.

Irsk glæde
DUP-leder Arlene Foster glædede sig på Sky News over, at hun havde sikret sig "betydelige ændringer" i teksten, og at hun følte sig sikker på, at der ikke længere ville være risiko for, at en fremtidig grænsekontrol ville skulle finde sted ved nordirske havne og lufthavne.

"Der går ikke nogen rød linje ned gennem Det Irske Hav, og der er klar bekræftelse af, at hele Storbritannien forlader EU, forlader det indre marked og toldunionen," sagde hun til Sky News.

Men også den irske regering glædede sig over udviklingen.

"At undgå en hård grænse bliver beskrevet som "en garanti" fra Storbritanniens side og som et "altoverskyggende krav". Vi er meget tilfredse med de forsikringer og med de detaljer, der underbygger dem," understregede en irsk regeringstalsmand.

"Det er en meget god dag for Irland, både nord og syd," sagde han.

Tre store emner
Ud over det irske spørgsmål har de to parter også lagt linjen for, hvordan EU-borgere i Storbritannien og briter på kontinentet skal være stillet, efter briterne forlader EU i 2019. De er også blevet enige om principperne for, hvilke dele af EU’s budget briterne hæfter for, når de forlader klubben.

Aftalen sendes nu over til de 27 medlemslande, der ved et topmøde næste fredag skal give klartegn til, at forhandlingerne kan bevæge sig videre til for eksempel handelsspørgsmål.

Formand for EU's stats- og regeringschefer, Donald Tusk, gjorde fredag morgen klart, at der nu er brug for, at briterne kommer med en vision for, hvordan de ser forholdet til EU i fremtiden.

"Vi ved alle sammen, at det er svært at gå fra hinanden. Men at gå fra hinanden og skulle bygge et nyt forhold op er endnu sværere," sagde han.

Ikke med ved bordet
Lederne vil ved næste uges topmøde også skulle tage stilling til en overgangsperiode på omkring to år, som briterne har ønsket sig for at undgå et regeltomrum den dag, de træder ud af Unionen, hvis ikke alle aftaler om for eksempel frihandel er faldet på plads.

Tusk understregede fredag morgen, at en sådan aftale vil indebære, at briterne skal respektere alle nuværende og fremtidige EU-regler, betale ind til det fælles budget og være underlagt EU-Domstolen, men uden at have en plads ved beslutningsbordet.

"Det er den eneste fornuftige løsning," sagde Donald Tusk.

Hør Altingets Europapolitiske analytiker, Thomas Lauritzen, analysere forhandlingerne om Brexit-regningen herunder. Klippet er fra Altingets podcast om Europa, Parlamentet. Lyt til hele programmet her

 

Klik her, og abonner på Parlamentet i iTunes. Find os på Soundcloud her.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00