Brexit-forhandlere: Vi håber på en konstruktiv tone

PARAT, START, BREXIT: Fire dage før Brexit kan fejre sin første fødselsdag, er forhandlingerne om den britiske udtræden af EU endelig gået i gang i Bruxelles mandag.

Efter næsten et år er forhandlingerne om briternes exit fra EU skudt i gang. I stolene sidder den britiske minister for Brexit, David Davis (t.v), og EU-chefforhandler Michel Barnier (t.h.).
Efter næsten et år er forhandlingerne om briternes exit fra EU skudt i gang. I stolene sidder den britiske minister for Brexit, David Davis (t.v), og EU-chefforhandler Michel Barnier (t.h.).Foto: Europa-Kommissionen
Rikke Albrechtsen

BRUXELLES: Klokken to minutter i 11 mandag formiddag gik EU’s chefforhandler, Michel Barnier, side om side med den britiske minister for Brexit, David Davis, frem mod rullende kameraer og en hob af journalister for at stille op til det klassiske håndtryksbillede, som markerer den historiske start på de britiske udmeldelsesforhandlinger fra EU.

”Vores mål er klart. Vi må først håndtere den usikkerhed, som Brexit forårsager,” sagde Barnier.

Han pegede specifikt på forholdene for de borgere, som måtte komme i klemme på den ene og den anden side af Kanalen, på grænsedragningen i Nordirland og på opgørelsen af EU-husholdningsbudgettet, så hver svarer sit.

Både han og Davis udtrykte ønske om, at forhandlingerne må foregå i en konstruktiv tone.

”Der er mere, som forener os, end splitter os. Så selv om der uden tvivl ligger svære tider foran os i forhandlingerne, vil vi gøre, hvad vi kan for at finde en aftale, som er i alle borgeres interesse,” sagde David Davis.

Derefter forsvandt de to op på de højere etager i EU-Kommissionens stjerneformede Berlaymont-bygning for at tage hul på det, der kommer til at udgøre alle EU-forhandlingers moder, når briterne skal trække sig ud af 44 års EU-politisk fællesøkonomi.

Forhandling om forhandlingerne
Forhandlingerne er skemasat til at tage hele dagen.

Det er dog småt med forventningerne til konkrete resultater. På menuen ligger ingen af de store stridspunkter. Tværtimod vil det første møde mest blive brugt til at kridte banen op for de næste års forhandlinger om først selve skilsmissen og senere det fremtidige forhold.

Herunder hvordan forhandlingerne i praksis skal foregå.

Modellen, EU-siden har forslået, er kendt fra forhandlinger af andre internationale aftaler. Den deler tiden op i en forberedelsesperiode, formentlig på to uger. Så kommer en uge med forhandlinger, efterfulgt af en uge, hvor der følges op på det aftalte. Hele møllen gentages så igen, til man er færdig.

Har travlt
Barnier har advaret om, at skilsmisseaftalen helst skal være på plads allerede i oktober næste år, hvis det skal lykkes at nå igennem hele den juridiske finpudsningsproces inden 29. marts, hvor briterne skal være ude.

EU-siden har haft næsten et år til at forberede sig på denne dag og har været klar længe. Den britiske side har derimod været plaget af intern politisk uenighed om, hvad præcis de ønsker sig af udmeldelsesforhandlingerne.

En uenighed, som ikke er blevet mindre, efter premierminister Theresa May gik til valg på et såkaldt ”hårdt” brud med Unionen, inklusive exit fra det indre marked og EU’s toldunion, og prompte tabte sit flertal i Underhuset.

Mange har forudset, at det kan betyde et mindre brutalt farvel til Unionen, ikke mindst i lyset af at May forsøger at stable en regeringsaftale på benene med det nordirske Democratic Unionist Party, der med sine ti mandater er lige nok til at sikre hende et flertal. De ønsker hverken en hård grænse mellem dem og de irske naboer i syd, eller en begrænsning af deres muligheder for at handle på tværs af den grænse.

Brexit betyder Brexit
Den britiske finansminister, Philip Hammond, gjorde dog søndag over for BBC klart, at briterne holder fast i en exit fra både det indre marked og toldunionen.

Til gengæld åbnede han op for, at der kan blive brug for en række overgangsordninger, der skal sikre, at varer kan flyde frit efter 29. marts 2019, hvis ikke alle de tekniske udeståender er faldet på plads.

På spørgsmålet om, hvorvidt han støttede Theresa Mays mantra om, at ”ingen aftale er bedre end en dårlig aftale”, svarede Hammond således:

”Ingen aftale ville være et meget, meget dårligt resultat for Storbritannien. Men der er potentielt et resultat, der er værre, og det er en aftale, der med vilje er skruet sammen for at straffe os og suge blodet ud af vores økonomi,” sagde han til BBC.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00