Brexit-forhandlinger lysår fra gennembrud

BRUXELLES: Det ser sort ud for planen om at starte forhandlinger om briternes fremtidige forhold til EU til oktober. Det konkluderer EU's chefforhandler for briternes exit fra EU, Michel Barnier, efter denne uges forhandlinger mellem parterne.

"Med den nuværende fart er vi langt fra at kunne konstatere, at der er sket tilstrækkelige fremskridt," sagde Michel Barnier.

De to parter afsluttede den tredje runde af skilsmissedrøftelserne torsdag formiddag uden reelle gennembrud på de tre afgørende punkter: briternes exitregning, borgerrettigheder på begge sider af Den Engelske Kanal og grænsespørgsmålet mellem Irland og Nordirland, som EU-siden har sat som betingelse for at begynde at tale fremtid. En beslutning, som efter planen skal træffes ved et topmøde i slutningen af oktober.

I stedet prægede vrede og irritation begge sider af forhandlingsbordet. Begge parter anklager de andre for at sætte forhandlingerne over styr. EU ved at anklage briterne for at lurepasse om, hvad de rent faktisk vil. Briterne ved at anklage EU-siden for at være ufleksibel og alt for bundet af det forhandlingsmandat, der er bestemt af de 27 øvrige EU-ledere i fællesskab, og som udelukker, at for eksempel det fremtidige handelsforhold kan diskuteres sideløbende med skilsmissen.

Hvem betaler?
Særligt slaget om Brexit-regningen har skabt frustrationer. Briterne holder af taktiske årsager deres egne ideer tæt ind til kroppen og går til forhandlingerne med det, Brexit-minister David Davis har kaldt ”konstruktiv tvetydighed”.

Til gengæld brugte de flere timer under forhandlingerne på at pille det forslag fra hinanden til en afklaring af, hvem der skal betale hvilken del af de fælles finanser, som EU-siden er kommet med.

Briterne lod blandt andet forstå, at de ikke mener, at de skal betale til budgettet ud over Brexit-datoen 29. marts 2019, på trods af EU's langtidsbudgetter først ender i 2020. Det finder EU-siden helt uacceptabel, understregede Barnier.

"EU-borgere skal ikke betale for forpligtelser, som de 28 har taget på sig," understregede Barnier.

Svæver i det uvisse
Begge sider understregede, at der blev foretaget små hop fremad i forhold til EU-borgeres rettigheder i Storbritannien og briters rettigheder i resten af Unionen efter den britiske exit.

Det gjaldt også striden om EU-Domstolens fremtidige rolle, både hvad gælder sager med britiske implikationer, som stadig vil være undervejs i systemet efter Brexit, og når det gælder borgernes fremtidige rettigheder.

Også på spørgsmålet om EU’s fremtidige ydre grænse mellem Irland og Nordirland var der fremskridt, men ingen gennembrud.

Brexit-minister David Davis gentog sit ønske om mere fleksibilitet fra EU's side. 

"På nogle områder har vi set det fra Kommissionen, men på andre er der lang vej endnu," sagde Davis.