Brexit: Sådan vil forhandlerne komme i mål før vigtigt topmøde

BRUXELLES: EU’s Brexit-forhandlere er gået i flyverskjul. Den næste uges tid op til et topmøde 17. og 18. oktober er så afgørende og så følsom, at planen er at holde forhandlingerne så langt ude af offentlighedens søgelys som muligt.

”Vi er på vej ind i en meget stille, meget intens periode, som vi vil komme ud af om en uges tid,” lyder det fra en kilde tæt på forhandlingerne.

90 procent af skilsmisseaftalen er nu på plads. Til gengæld har forhandlerne gemt det allersværeste til sidst, nemlig spørgsmålet om, hvad der skal ske med den irske grænse.

Stoler I på os?
Insiderne taler om, at de er i gang med ”grave en tunnel” – i overført betydning. Den tunnel skal tage de to parter fra A til B, hvorfra de meget gerne skulle komme op igen med konturerne af en aftale, som både briterne og EU-siden kan stå inde for.

Kommissionens såkaldte Artikel 50-taskforce, der leder forhandlingerne med briterne, har gjort klart, at det betyder, at Danmark og de øvrige 26 andre lande må affinde sig med ikke at kunne følge med i detaljerne om, hvordan aftalen kommer til at se ud, før de to parter har fundet frem til noget.

”Kommissionen spurgte: Stoler I på os? Svaret var, at det gør vi,” lyder det fra en diplomatisk kilde efter et møde i fredags blandt de 27 lande.

Lus mellem mange negle
Hemmelighedskræmmeriet skyldes særligt den sprængfarlige politiske situation, som den britiske premierminister, Theresa May, befinder sig i.

Hun skal gå en svær balancegang mellem et EU-skeptisk bagland, der ønsker at kappe båndene til EU, og et nordirsk støtteparti, der insisterer på hverken at have en hård grænse hen over den irske ø, eller at være nærmere knyttet til EU efter Brexit end resten af Storbritannien.

Det sidste er rygraden i den nødbremse, som EU-siden, bannerført af den irske regering, har krævet indskrevet i en særlig såkaldt irsk protokol. Den indebærer, at Nordirland kan blive under EU’s indre markeds- og toldregler, så behovet for fysisk kontrol på den 500 kilometer lange grænse forsvinder, hvis ikke det lykkes at finde en anden måde at holde grænserne åbne. I stedet lægges kontrollen i havne og lufthavne og ud på eksportvirksomhederne.

Blodrøde linjer
May har på papiret allerede sagt ja til dette såkaldte backstop tilbage i december sidste år. Hun er dog under hårdt pres fra sit støtteparti, hvis leder, Arlene Foster, ikke tøver med at true med at trække stikket på hendes regering, hvis May træder over det, Foster beskriver som ”en blodrød linje”, ved at udskille nordirerne fra det britiske indre marked.

Den britiske regering har lovet at komme med en opdateret version af nødbremsen, som forventes af bygge på, at ikke bare Nordirland, men hele Storbritannien forbliver i EU’s toldunion, hvis ikke der findes en anden måde at holde grænsen åben på.

Hidtil er der dog ingen, der har set briternes tanker fældet ned på papir. Formodentlig fordi det er noget, der med garanti vil vække stor vrede på hendes politiske bagsmæk blandt dem, der ønsker at komme ud fra Unionens skygge og blandt andet indgå egne handelsaftaler. Det er ikke muligt i en toldunion.

Samtidig er der skepsis i en række EU-lande, herunder ikke mindst Danmark, over at gøre noget, der var tænkt specifikt som en hjælpende hånd til den irske ø, til noget for hele Storbritannien.

”Det er ikke sådan, at vi stejler, bare vi ser det. Problemet er alle de ting, de vil pakke ind i det,” lyder det fra en EU-diplomat.

”Når de siger, at noget skal gælde hele landet, så er der altid noget i det, der underminerer det indre marked.”

Briste eller bære
EU’s chefforhandler, Michel Barnier, skulle onsdag have fremlagt en skitse til en politisk erklæring om det fremtidige forhold mellem de to parter, som skal vedtages sammen med skilsmisseaftalen. På grund af forhandlingernes følsomhed ser det nu ud til at blive udskudt.

Briterne insisterer på at få de to ting vedtaget i tandem, fordi de håber på at få aftvunget nogle løfter fra EU-siden om, at der fortsat skal kunne handles frit mellem parterne efter Brexit. Det skal hjælpe May med at få den samlede pakke gennem sit parlament.

Nu tegner det til, at erklæringen først kommer på bordet i starten af næste uge, hvor de 27 regeringers særlige udsendte skal mødes for at forberede onsdagens topmødemiddag. Så bliver det op til EU-cheferne at afgøre, om de mener, at der er sket tilstrækkeligt fremskridt i forhandlingerne til, at de vil indkalde til endnu et møde i november, hvor parterne kan give hinanden håndslag på en færdig aftale.

”Nu sætter vi os sammen med briterne, og så ser vi, hvor langt vi kan nå,” siger en EU-kilde, der håber på et gennembrud ved topmødet.

”Hvis det ikke sker, så har jeg svært ved at se den videre proces.”