Briterne fejrer sidste nat med kliken i Strasbourg

FARVEL: Ugens plenarsamling i Strasbourg kan blive den sidste nogensinde for Storbritanniens medlemmer af Europa-Parlamentet. DF og S kommer til at savne briterne – både som kollegaer og alliancepartnere. Men er der grund til at udsætte pinen? 

STRASBOURG: I den amerikanske kultklassiker ’Sidste nat med kliken’ fra 1973 møder vi de fire barndomsvenner Curt, Terry, Paul og Steve. Vi følger dem, mens de cruiser rundt på de californiske landeveje, og vi ser dem nyde den sidste nat, de har sammen, inden solen står op, og virkeligheden spreder dem for alle vinde. 

Ugens plenarsamling i Strasbourg føles måske lidt på samme måde for de 73 britiske medlemmer af Europa-Parlamentet.

For hvis det for tredje gang mislykkes Theresa May at få sin skilsmisseaftale igennem det britiske Underhus, er det sidste gang, at Storbritannien er repræsenteret ved en plenarsamling i den franske EU-hovedstad. 

Og så skal de danske medlemmer af Europa-Parlamentet vinke farvel til deres britiske kollegaer.

”Der er ingen tvivl om, at det bliver en sorgens dag, når vi skal sige endegyldigt farvel. Vi har haft et par kollegaer, der er gået bort, mens de har været valgt ind. Fornemmelsen er lidt den samme,” siger Christel Schaldemose (S), der sidder i S&D-gruppen med 19 Labour-medlemmer. 

Hun karakteriserer sine britiske kollegaer som ”hårdtarbejdende, humoristiske og smadderdygtige”.

”Og så har de danske socialdemokrater langt mere til fælles med Labour end med de italienske og franske socialister. Vi har en mindre føderalistisk tilgang til EU,” siger hun.

Et venskab efter Brexit 
Christel Schaldemose fortæller, at hun især kommer til at savne sin gruppekollega Catherine Stihler, der allerede for en måned siden forlod sin plads i Parlamentet. 

”Hun stoppede i politik som konsekvens af Brexit. Hun var heldig at finde et andet arbejde,” siger Christel Schaldemose.

”Vi har begge siddet i udvalget for det indre marked i alle de år, jeg har været her. Hun er det sødeste og rareste menneske. Det er stort personligt tab,” siger hun.  

Dansk Folkepartis Anders Vistisen sidder til daglig i Parlamentets ECR-gruppe med 18 britiske konservative. Han respekterer briternes valg om at forlade klubben.

”Men vi kommer desværre til at undvære nogle rigtig gode kollegaer,” siger han og fortsætter: 

”Storbritannien har altid været en meget tæt partner for Danmark i EU. Og det britiske konservative ligger også tæt på os i Dansk Folkeparti,” siger Anders Vistisen. 

Han fortæller, at han især kommer især til at savne sin ven Andrew Lewer, der også allerede har forladt den synkende EU-skude. Han blev valgt ind i Underhuset for de Konservative i 2017.

”Nogle mennesker har man et professionelt samarbejde med. Andre har man et mere personligt forhold til. Andrew er den, jeg har haft den tætteste relation til. Jeg besøgte ham blandt andet under Brexit-afstemningen i 2016,” siger Anders Vistisen og fortsætter:

”Men der er jo også et liv efter Brexit. Så jeg håber da, at jeg kommer til at have kontakt med nogle af mine kollegaer, når det hele er overstået.”

Politik er en ustabil branche 
Sorgen over at skulle skilles hersker også – måske i endnu højere grad – hos nogle af briterne selv.

Alyn Smith, der repræsenter det skotske uafhængighedsparti, er en af Parlamentets største Brexit-kritikere.

”Hvor er det sørgeligt, at vi er nået hertil. Det er en politisk tragedie,” lød det, da han fik ordet ved onsdagens Brexit-debat i Europa-Parlamentet.

Her lod han også forstå, at det måske var sidste gang, at han fik lov at tale i Parlamentet ”som tjener for det europæiske folk”.

Efter debatten fortæller Alyn Smith til Altinget, at han på det personlige plan kommer til at savne kontakten med folk fra forskellige lande.

”Jeg har fået en masse venner her, siden jeg blev valgt ind for første gang i 1999. Men politik er en ustabil branche, og man kan miste sin plads, før man ved af det.”

”Jeg er uddannet advokat. Og så er jeg blevet ekspert i Brexit, så jeg skal nok klare mig,” siger han.

Farage: ”Ønsker I virkelig, at jeg vender tilbage?”
De tre europaparlamentarikere har dog ikke tænkt sig at tage afskedssorgerne på forskud. Og det gør de muligvis klogt i.

For hvis det lykkes Theresa May at få sin aftale igennem Underhuset, så bliver det britiske farvel skudt til 22. maj. 

Brexit kan også blive forlænget i endnu længere tid, hvis Theresa May ændrer mening og beder om en lang udsættelse.

Det vil dog tvinge briterne til at stemme et nyt hold ind i Europa-Parlamentet ved parlamentsvalget 26. maj. Og så ligger de britiske afskedsreceptioner lige pludselig rigtig langt ud i fremtiden.

Ved onsdagens Brexit-debat i Europa-Parlamentet sagde Præsidenten for Det Europæiske Råd, Donald Tusk, at EU bør stå klar med åbne arme, hvis briterne beder om en lang forlængelse.

Men spørgsmålet er, om en lang udsættelse ikke bare vil være et forstyrrende element, der trækker pinen ud og igen-igen fjerner fokus fra alle de andre vigtige sager, som EU ville ønske, de kunne bruge deres tid på?

Eller som UKIP’eren og leaveren Nigel Farage replicerede på Tusks opfordring om at lade briterne blive på den anden side af valget:

”Spørg jer selv, om I virkelig vil have Brexit til at dominere det hele i fremtiden. Vil I virkelig have, at Storbritannien sender en masser leavere ned til Bruxelles, mens I forsøger at bekæmpe de populistiske kræfter, I ser sprede sig over hele kontinentet?”

”Ønsker i virkelig, at jeg vender tilbage?” lød det fra Nigel Farage, der blev mødt med lige delt latter og hujen fra salen. 

Riv plasteret af! 
Christel Schaldemose er i tvivl.

For på den ene side er Brexit en tragedie. Og måske kan en lang forlængelse være med til at få briterne på bedre tanker og stoppe Brexit? siger hun. 

”Men på den anden side, er der ingen tvivl om, at det vil tære på kræfterne i Europa-Parlamentet, hvis briterne fortsat vil ud, men bliver ved med at rulle rundt uden at vide, hvad de vil. Kaosset omkring Brexit skygger for rigtig mange andre af EU’s udfordringer,” siger hun og fortsætter:

”Hvis de virkelig vil ud, så må de overveje, om det ikke er bedre bare at rive plasteret af. Det kommer til at gøre ondt lige meget hvad.”

Anders Vistisen håber ikke, at Brexit fortsætter efter parlamentsvalget. 

”Der er ikke mange i EU, der snakker om andet end Brexit. Jeg tror ikke, det er sundt for hverken EU eller Storbritannien at fortsætte det her. Det svarer til at være i et ulykkeligt ægteskab. Det kommer der ikke noget godt ud af,” siger han.

Brexit-fatigue 
Alyn Smith forstår godt, at alt og alle i Bruxelles og Strasbourg er trætte af at snakke om Brexit.

Han lider også selv af Brexit-fatigue. Et begreb, der beskriver den udmattelse og træthed, der breder sig som følge af Brexit-forløbet, der snart har varet i tre år.

”Jeg er mere træt af Brexit end nogen anden. Jeg har ikke tænkt på andet de sidste tre år.”

Han anerkender dog ikke præmissen om, at Brexit kommer til at fylde mindre, hvis eller når briterne ryger ud.

”I øjeblikket handler Brexit kun om exit-delen. Det næste skridt er et helt andet spørgsmål. Vi ved stadig ikke, hvad der kommer til at ske på den lange bane. Hvad skal der ske med vores fiskeripolitik, vores landbrugspolitik og vores handelspolitik? Brexit kommer til at fylde alt de mange årtier, hvis vi ikke stopper det her vanvid.”

Forrige artikel EU-kommissær: Sagsøg regering for at indeksere børnechecken EU-kommissær: Sagsøg regering for at indeksere børnechecken Næste artikel Brexit-aftale skudt ned igen. Hvad så nu, Storbritannien? Brexit-aftale skudt ned igen. Hvad så nu, Storbritannien?
Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

Ugens Europa-podcast: Bliver Johnsons første EU-topmøde også hans sidste?

PARLAMENTET: Hvorfor har EU’s ledere givet den britiske premierminister en ny Brexit-aftale, og har aftalen en snebolds chance i helvede for at blive godkendt i Underhuset? Podcasten rapporterer direkte fra topmødet i Bruxelles, hvor dramaet om Storbritanniens exit igen nåede nye højder.